Underskud på information, behov for at kunne beherske flere medier samt voksende arbejdsløshed sender stadigt yngre journalister på skolebænken.

Journalister på efteruddannelse bliver stadig yngre. På fire år er gennemsnitsalderen for kursister på Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) faldet fra 45 til 41 år.

Det viser en særkørsel i databasen over de cirka 7000 pressefolk, som siden 1992 en eller flere gange har sat sig på efterskolebænken.

Center for journalistisk efteruddannelse (CFJE) fører endnu ikke aldersstatistik over deres deltagere.

"Der er sket et skred. Journalister bliver i en tidligere alder klar over, at erfaring i sig selv ikke er nok. De er ivrige efter at lære mere, blandt andet for at kunne beherske flere medier. Det er ikke længere nok kun at kunne lave tv eller skrive," siger DjEs kursusforstander Steffen Borch.

Formanden for Dansk Journalistforbund, Christian Kierkegaard, er både glad og skuffet over det faldende aldersgennemsnit for kursister på efteruddannelse.

Glæden retter sig mod de yngre journalister, bekymringerne mod deres ældre kolleger.

"Det viser, de unge har fået større forståelse for det vigtige i at forny sig for at kunne begå sig. Men det er problematisk, at ældre journalister, som har været længe på den samme type arbejdsplads, ikke går på efteruddannelse. De står svagest på et arbejdsmarked, der er præget af sparerunder," siger Kierkegaard.

Oprustning
På tre af DjE-kurserne hedder lederen David Trads. Den nybagte redaktionschef på metroXpress mener, at journali-ster er for dårlige til at sætte ting ind i en større sammenhæng.

"Offentlige institutioner og virksomheder opbygger professionelle pressestabe. Og så duer det ikke, at den udsendte medarbejder kun stiller uvidende spørgsmål. En af årsagerne til, at færre læser avis, kunne jo være utilfredshed med, at journalisten ikke kan matche kilderne," siger David Trads i en kaffepause på Pressens Uddannelsescenter i Århus. Han er i gang med at undervise i andet modul af "Fortæl en nyhed".

Til december fører den tidligere leder af Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion 16 journalister ind bag borgens tykke mure. Det gjorde han også i foråret.

Automatreaktion
En af deltagerne på den ekskursion var 30-årige Mette Buch Jensen, som for nylig flyttede fra TV-Byen til DR Nyheder i Århus.

"Jeg blev bevidst om, at selv de mest banale ting som Dansk Folkepartis grundlovsmøde ved Dybbøl er planlagte. Ved at plante sådan en historie sætter partiet dagsordenen, for medieflokken løber jo med," siger Mette Buch Jensen.
Hun fik også lejlighed til at komme tæt på de folkevalgte uden mikrofon, kamera og deadline.

"På tv sker der ofte en automatreaktion, hvor politikerne giver forventede svar på forventede spørgsmål. Nu har jeg indblik i, hvad der i virkeligheden foregår, så jeg kan gennemskue et politisk spil," siger Mette Buch Jensen.

Christiansborg-kurset var hendes tredje, siden hun forlod DJH i sommeren 1998. Interviewteknikken blev pudset af som journalist på TV Syd, mens Mette Buch Jensen som nyansat DR-medarbejder blev tilbudt et kursus i at betjene et digitalt videokamera for halvandet år siden.

"Det kan ikke skade min ansættelse også at kunne bruge et digitalt videokamera. En positiv sideeffekt er, at jeg kan tage min viden med mig, hvis det skulle blive aktuelt," konstaterer Mette Buch Jensen.

Det synspunkt nikker Steffen Borch genkendende til.

"En hastigt voksende arbejdsløshedsprocent motiverer mange til at opkvalificere sig i bestræbelserne på at beholde jobbet," konstaterer DjEs kursusforstander.

Selv om undervisning i webprogrammering og Photoshop står højt på listen hos de unge under 40, er samtlige af DjEs blandede bolsjer eftertragtede.

"Men det ser ud til, at et nyttesynspunkt i stigende grad spiller ind ved valget af efteruddannelse. Jeg er flere gange blevet kontaktet af folk, der har brug for et specifikt kursus," fortæller Steffen Borch.