”En kommunikatør må ikke vildlede i forhold til fakta.”
Sådan lyder en af de regler for kommunikationsetik, som hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund netop har tilsluttet sig. Reglerne skal nu til afstemning på delegeretmødet i april 2013.
Formand for DJ Mogens Blicher Bjerregård præsenterede indstillingen:
”Senest har vi forelagt udspillet for de offentligt ansatte kommunikatører, der var meget glade for det,” påpegede han.
En af reglerne har mødt gennemgående kritik hos medlemskredsen. Det er punkt 10, der lyder:
”En kommunikatør udvikler aktivt sine professionelle færdigheder.”
Flere har fundet det forkert, at efteruddannelse skal blandes ind i etikken.
”Der skal nogen gode forklaringer til, hvis den pind skal med,” sagde Mogens Blicher Bjerregård.
DSB og etikreglerne
Mogens Blicher Bjerregård påpegede, at det er blevet kritiseret, at reglerne ikke ville kunne forhindre den verserende sag, hvor DSB angiveligt har hyret et kommunikationsbureau til at passivisere en kritisk journalist.
””Den sag, der har været i DSB, er reglerne ikke alt for brede til at dække den” lyder det? Men: Det er jo en etik for kommunikatører, vi har lavet, ikke for direktører,” sagde Mogens Blicher Bjerregård – der dog understregede, at blandt andet regel nummer 8 alligevel gjorde, at DSB-sagen måske vil være favnet af reglerne:
”En kommunikatør, som kontakter andre på vegne af sin kunde/arbejdsgiver, skal altid være åben om, hvem han/hun repræsenterer,” lyder punkt 8.
”Her er noget, der er tilsidesat i DSB-sagen,” sagde formanden.
Lars Elmsted, formand for DJ Kommunikation, der er hovedafsender af udspillet, supplerede:
”De her regler skal kunne bruges af det enkelte medlem i den konkrete situation, for eksempel i en diskussion med en chef. Er det nu rigtigt, det vi gør her?”
Lars Elmsted havde ingen problemer med, at regel nummer 10 bliver slettet:
”Jeg er helt på linje med andre om, at det ikke er en etisk paragraf. Hvis den ryger ud, så fred være med det.”
Peter Thornvig understregede:
”Det er godt, at det er dem, det vedrører, der har været med til at lave reglerne.”
Lovlig kommunikation
Flere understregede, at det var underligt at påpege, at arbejdet skal udføres for en lovlig virksomhed.
”Det burde være selvfølgeligt, at det, medlemmerne laver, er lovlig virksomhed. Er det nødvendigt at understrege?” sagde Peter Thornvig.
Per Roholt forklarede:
”Det har været magtpåliggende for vores medlemmer, at det bliver understreget, at det, de laver, er lovligt. ”Hvordan kan du arbejde for tobaksindustrien?” lyder kritikken for eksempel.”
Han pegede på, at en kommunikatør skal kunne arbejde for eksempel for OL, selv om nogle mener, bevægelsen er kritisabel.
”Enhver har ret til sin egen spindoktor,” sagde Roholt og sammenfattede:
”De her regler er et rigtigt godt tryghedsnet for de mennesker, der bliver medlemmer i DJ. De kan med de her regler have en forventning om, at DJ bakker dem op, hvis de kommer i en konflikt, hvor de for eksempel skal sige til en arbejdsgiver: ”Men det her er altså ulovligt!” Det er måske den største styrke ved de her etiske retningslinjer.”
Lars Elmsted understregede, at reglerne for eksempel kunne bruges, hvis en borgmester siger, at nu vil han kun have positiv omtale af kommunen frem til kommunalvalget.
”Vi kan sige: ”Det kan godt være, du tror, det er smart, men det dur sgu ikke!””
Lars Werge påpegede, at flere i debatten på journalisten.dk har spurgt, hvilke konsekvenser overtrædelse af reglerne vil få:
”Hvad sker det, hvis reglerne ikke bliver overholdt? Det skal vi være klare i spyttet på.”
Mogens Blicher Bjerregård replicerede:
”Skal man så smides ud, hvis man ikke overholder reglerne? Nej, selvfølgelig ikke. Det er ikke eksklusionsregler, vi laver her.”
Kritik i debatten
Reglerne har været genstand for debat på blandt andet journalisten.dk. Her skriver fx Henriette Sø:
”Jeg kan slet ikke gennemskue det overordnede mål med de 11 bud, men de i er hvert fald kun rettet tilbage mod kommunikatøren i stedet for at rette sig mod omverdenen. Og jeg bliver sgu krænket af, at jeg i DJ's eget bud på god kommunikationsetik skal mistænkeliggøres i den grad.”
Der var afslutningsvist en debat på HB om, hvorvidt reglerne rent sprogligt var godt nok formuleret. Det medførte en omformulering af regel nummer 1. Regel nummer 10 i det oprindelige udspil blev slettet.
Reglerne, der nu indstilles til vedtagelse på delegeretmødet, ser således ud:
- En kommunikatør kan arbejde for enhver privatperson og lovlig virksomhed.
- En kommunikatør skal overholde gældende lov, indgåede aftaler og Dansk Journalistforbunds standarder for kommunikationsetik.
- En kommunikatør giver saglig rådgivning til kunden/arbejdsgiveren og giver denne et realistisk billede af kommunikationens effekt.
- En kommunikatør bør arbejde aktivt for at få indsigt i målgruppernes behov og vidensniveau og repræsentere målgrupperne over for kunden/arbejdsgiveren.
- En kommunikatør arbejder bevidst for, at budskaberne når frem til målgrupperne på den mest givtige måde med respekt for såvel målgrupper som andre modtagere.
- En kommunikatør skal informere sin kunde/arbejdsgiver om interessekonflikter og/eller interessesammenfald, som kan påvirke kommunikatørens arbejde.
- En kommunikatør skal stå inde for den fortrolighed, kunden eller arbejdsgiveren forventer.
- En kommunikatør, som kontakter andre på vegne af sin kunde/arbejdsgiver, skal altid være åben om, hvem han/hun repræsenterer.
- En kommunikatør må ikke vildlede i forhold til fakta.
- En kommunikatør skal optræde på en måde, som fremmer respekt for og tillid til kommunikationsfaget og kommunikatørrollen.
Dansk Journalistforbund ønsker med de etiske regler at skabe opmærksomhed om kommunikatørernes måde at arbejde på. Det er tanken, at reglerne skal være en etisk rettesnor for kommunikatørernes arbejde.
DJ understeger i indstillingen, at alle kommunikatører ”bør tilstræbe at indarbejde og holde” reglerne i hævd.
Reglerne blev oprindeligt udarbejdet af DJ før Fagligt Forum i foråret 2012.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Totalt ligegyldige og intetsigende bud. Og igen-igen læner formanden sig tilbage og affærdiger al kritik med en bemærkning om, at de 10 bud er udtænkt af eksperter i DJ...........!
Kære Lars
Hvad skal de regler gøre godt for? Hvem efterspørger dem?
Og lad nu være med at sige Waterfront - nogle DJ-regler havde ikke gjort nogen forskel.
Hilsen
Joachim
Drop dem
Personligt har jeg svært ved at se den dybere mening i disse bud. Jeg synes, at de er alt for simple til at give nogen reel vejledning.
1. En kommunikatør kan arbejde for enhver privatperson og lovlig virksomhed.
Hvis en organisation/virksomhed er blevet kendt ulovlig, men efter den endelige dom laver nogle ændringer og vil forsøge at ændre sin status, må en kommunikatør så arbejde for dem, hvis han/hun er overbevist om, at organsiationen vil blive anset som lovlig efter en ny vurdering?
Kan en kommunikatør arbejde for en privatperson med det formål at tale en ulovlig organisations sag?
2. En kommunikatør skal overholde gældende lov, indgåede aftaler og Dansk Journalistforbunds standarder for kommunikationsetik.
Hvad med kommunikatører i organisationer, der bruger aktioner som en del af deres virkemidler. Kan man være kommunikationskonsulent i Greenpeace? De laver mange aktioner, der inkluderer ulovlige handlinger. Disse aktioner er helt klart planlagt for at få mediemæssig opmærksomhed, så jeg går stærkt ud fra, at der er kommunikatører involveret. Man kan have personlige sympatier eller antipatier for sådanne aktioner, men vil DJ tage offentlig afstand fra disse kommunikationsfolks handlinger? For det er vel det, Lars Werge siger?
5. En kommunikatør arbejder bevidst for, at budskaberne når frem til målgrupperne på den mest givtige måde med respekt for såvel målgrupper som andre modtagere.
Hvad nu hvis man bliver ansat til at kommunikere med en målgruppe, som kunden absolut ikke har respekt for - for eksempel politiske modstandere. Må en kommunikatør ikke vise disrespekt i en sådan situation? Det kunne også være terrororganisationer, kriminelle organisationer eller lignende, der var en af målgrupperne i kommunikationen. Hvorfor SKAL kommunikatøren udvise respekt for disse grupper. At udvise respekt for dem, kan jo også være at udvise disrespekt for andre målgrupper.
7. En kommunikatør skal stå inde for den fortrolighed, kunden eller arbejdsgiveren forventer.
Hvad hvis en kunde beder en kommunikatør om at bryde loven? Må man fortælle det til Politiet? Hvilket bud skal kommunikatøren følge? To eller syv?
9. En kommunikatør må ikke vildlede i forhold til fakta.
Hvornår vildleder man? Er det vildledning udelukkende at fremhæve sin arbejdsgivers argumenter? Eller skal man også fremhæve fakta, der stiller arbejdsgiveren i et dårligt lys? Må en pressemeddelelse fra et politisk parti nøjes med have de tal, der fremmer partiets interesser? Eller skal pressemeddelelsen også indeholde de tal, der kan tale mod partiets holdninger? Hvad betyder det at vildlede? Det er et meget abstrakt begreb.
10. En kommunikatør skal optræde på en måde, som fremmer respekt for og tillid til kommunikationsfaget og kommunikatørrollen.
Greenpeace igen. Hvis en kommunikatør er med til at bryde loven i en aktion, fremmer det så respekten til kommunikationsfaget? Hvad hvis man bliver kommunikationsansvarlig for nazisterne? Det er et lovligt parti, men vil det fremme respekten og tilliden til kommunikatører? Hvordan måler man, om det fremmer respekten? Og hos hvem er det, at respekten skal fremmes? Befolkningen eller kunder? Hvem er det tilliden skal fremmes hos? Befolkningen eller kunderne?
Jeg synes generelt, at det ikke holder med "10 slogans" for kommunikation. Der mangler en dybere begrundelse for de fleste punkter. Der er alt for mange implicitte forudsætninger.
Det er nemt at kritisere, men jeg har ikke set bare ét konstruktivt bud på noget bedre.
Hvad er alternativet? At vi dropper ideén igen?
Og skal samme argeumenter føres over til retningslinjerne for journalister?
Kom nu ind i kampen og vær med til at bære det her konstruktivt frem!
Flere