Uforberedte journaliststuderende provokerer politikere. »Når jeg snakker med Henrik Qvortrup, starter han jo ikke med at stille faktuelle spørgsmål,« siger Venstre-ordfører Birgitte Josefsen til Journalisten.dk De studerende oplever, at presserådgivere griner ad dem.
Journalisten.dk kunne sidste uge berette, at journaliststuderende ofte bliver afvist af ministerier, når de henvendte sig for at få interviews. De studerende fortæller, at Christiansborg i det hele taget er godt befæstet af partiernes presseafdelinger.

Men de studerende og journalistuddannelserne bærer selv en stor del af ansvaret for, at nogle politikere hurtigt sorterer studerende fra, når telefonen ringer, lyder det fra Venstres landdistriktsordfører Birgitte Josefsen.

Som tidligere sundhedsordfører oplevede hun, at få over 40 studerende i røret på en enkelt dag. Og det blev for meget, når hun oven i købet skulle svare på faktuelle spørgsmål, som de studerende sagtens selv kunne finde på nettet, forklarer hun.

»Vi var flere sundhedsordførere, der talte sammen om problemet, fordi vi følte os provokerede. De studerende burde i det mindste lave deres hjemmearbejde og research, inden de ringer. Det er ikke et folketingsmedlems opgave at hjælpe studerende med at forklare noget, de kan finde på nettet,« siger hun.

»Jeg tror det er derfor, at studerende nogle gange bliver afvist blankt. Vi oplever, at studerende ikke har lavet deres forarbejde og ikke har forståelse for, at vi ikke kan rive syv timer ud af vores dagligdag til at svare dem.«

Retfærdiggør det, at man afviser studerende blankt fordi man har haft dårlige oplevelser?

»Det er ikke et spørgsmål om, at man sorterer dem fra, fordi man har dårlige oplevelser. Det handler om, at der er så mange, der ringer på en dag. Det har du ikke tid til. Nogen gange glemmer de at tænke på, hvad det er for en dag, en folketingspolitiker har. Vi har ikke syv timer om dagen til at tale med studerende, men det har mange af dem ikke forståelse for.«

Studerende: Nedladende at blive grint ad

Nanna Cecilia Pedersen er studerende på Center for Journalistik på Syddansk Universitet og har debatteret mulighederne for at få politikerkommentarer med hendes medstuderende på KaJO's Facebook-side. Flere føler sig dårligt behandlet af pressesekretærer eller politikere, der afviser interviews, inden de studerende har forklaret, hvad henvendelsen drejer sig om.

»Der var en, der havde oplevet, at pressesekretæren grinte ad hendes forespørgsel om et ministerinterview. En anden oplevede, at få den besked, at politikeren var på ferie, selvom han ikke var det,« fortæller Nanna Cecilia Pedersen.

»Det er ikke fordi, vi ikke forstår, at de har travlt. Men så er det, at vi efterlyser en mere venlig tone. Det virker lidt nedladende, hvis en presserådgiver griner ad en,« siger Nanna Cecilia Pedersen.

Studiemagasinet Lixen foretog i februar en rundspørge blandt 66 studerende på Center for Journalistik. Her viste det sig, at 48 procent havde oplevet at blive afvist af en politiker, mens 52 procent ikke havde oplevet det.

For dårligt trænede i politikerinterviews 

I samme artikel kritiserede SF's sundhedsordfører Jonas Dahl de studerende for at være for dårligt trænede i at interviewe politikere.

Men hvis studerende ikke får træning i at tale med dem under uddannelsen, går det ud over de journalister, som kommer ud og skal arbejde med politikerne til hverdag, mener Asbjørn Andersen, der er formand i KaJ – kredsen af journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Netop derfor har de studerende en forpligtelse til at lave deres forarbejde ordentligt, svarer Birgitte Josefsen.

»Når jeg står og snakker med Henrik Qvortrup, starter han jo ikke med at stille de faktuelle spørgsmål,« siger hun.

Asbjørn Andersen kan godt forstå, at det er frustrerende, hvis journaliststuderende er dårligt forberedte og pressede.

»Jeg tror heller ikke, at skolerne står uden ansvar. Typisk sender skolerne 120 elever ud på samme tid for at jagte de samme politikere i forbindelse med større projekter. Så kan jeg godt forstå, at politikerne føler sig forfulgt af de studerende.

»Vi lærer af vores fejltagelser«

Men politikerne skal også tage hensyn til, at de studerende er under uddannelse, mener han.

»Mange politikere på Christiansborg afviser at svare på spørgsmål, fordi det er en studerende, der ringer. Og afvisningen kommer nogen gange inden, den studerende har fået sagt, hvad spørgsmålene overhovedet handler om. Det er ikke et rigtigt medie og derfor ikke vigtigt nok.«

Men kan de ikke have ret i det?

»Det kan de i mange tilfælde. Men så giver det ikke mening, at de efterspørger, at journalister bliver bedre til at udfordre dem eller bedre til at interviewe,« siger han og henviser til Søren Espersen, der på Journalisten.dk har langet kraftigt ud efter nyuddannede journalister og kaldt dem »hundeangste«.

Lærke Øland Frederiksen er formand i kredsen af journaliststuderende på RUC (DJ RUC) og kan også godt forstå, at det er frustrerende at blive udsat for research for åben mikrofon.

»Det burde være en større del af undervisningen at lære, hvor man finder de faktuelle ting og at du skal bruge politikere som partskilde, ikke til at udtale sig om fakta. På RUC fik vi under et produktionsforløb en henvendelse fra Københavns Politi om, fordi de blev kimet ned af studerende, der ville høre, om der skete noget. Vi fik beskeden, at vi kun skulle ringe, hvis vi skulle bruge en udtalelse. Man skal selvfølgelig bruge sine kilder rigtigt. Og på uddannelserne lærer vi af vores fejltagelser,« siger hun.