FORSKNING. I nutidens aviser er der langt mere skriveri om 'de stakkels ældre' end i 1953, hvor hverken folkepension eller hjemmehjælp var indført. Det er dog ikke de ældre selv, der er kilde til klynkehistorierne, det er derimod politikerne og de pårørende.

Det er de første resultater fra et forskningsprojekt ­- »Mediernes ældrebillede gennem 50 år« – der er undervejs fra Syddansk Universitet (SDU).

»De foreløbige resultater tyder på, at medierne er en del af bekymringsindustrien, og at de ældre ikke selv bekræfter det billede, der bliver tegnet af dem,« siger Charlotte Wien, der er ph.d. og lektor ved SDUs Institut for Journalistik.

Hun udfører forskningsprojektet, der er finansieret af Ældre Forum og Socialministeriet. Målet er at få klarlagt, om medierne tegner et negativt billede af alderdommen, og om journalister gennem årerne er begyndt at skrive anderledes om de ældre.

»Mange ældre mener, at medierne er enormt negative, og at de som ældre bliver afbildet som nogle stakler. Samtidig er der et modsat billede – nemlig et af nogle stenrige ældre, der kører motorcykel og køber huse i Spanien,« siger Charlotte Wien.

Hun har fundet alt stof om gamle, der er trykt i en efterårsuge i henholdsvis 1953, 1963, 1973, 1983, 1993 og 2003 i fem aviser. Derefter har hun kategoriseret det efter, om det tegner et billede af de ældre som stakkels eller stærke.

I alt er der i forbindelse med projektet blevet analyseret 1.672 redaktionelle enheder – det vil sige noter, læserbreve og artikler – der har været trykt i Politiken, Næstved Tidende, Fyens Stiftstidende, Kristeligt Dagblad og B.T.

»Foreløbig ser det ud til, at dækningen i 2003 er neutral – der er rundt regnet lige meget stof om de stærke og de stakkels ældre,« siger Charlotte Wien.

Sådan var billedet langt fra i 1953, hvor medierne stort set ikke skrev om 'de stakkels ældre'.

Desuden er det i dag primært de landsdækkende aviser, der skriver 'det-er-synd-for'-historierne om de ældre. De lokale og regionale aviser bringer derimod langt mere stof med en glad vinkel på alderdommen.

»Den landsdækkende avis identificerer sig med den overordnede problemstilling: At det er synd for de gamle, og at det er et politisk projekt at støtte dem. Men den går åbenbart ikke på en lokalavis, hvor enhver kan se, at Fru Jensen ikke er lige ved at dø, selv om hun nok er træt af at få beskåret sin hjemmehjælp,« lyder Charlotte Wiens foreløbige tolkning af datamaterialet.

I forbindelse med forskningsprojektet vil Charlotte Wien desuden dybdeanalysere artikler om stærke og svage ældre og udarbejde en sproglig undersøgelse. Her vil hun se på, hvad de ældre gennem tiden er blevet kaldt – som for eksempel 'ældrebyrden', 'pensionsbomben' og 'det grå guld'. Projektet ventes færdigt i august 2005.