En mindre gruppe enkeltjournalister står for en meget stor del af de sendte aktindsigtsanmodninger til landets ministerier. Ifølge Journalistens opgørelse står de 12 mest aktindsigtssøgende journalister bag mere end en tredjedel af de i alt 407 aktindsigtsanmodninger, som pressestanden har sendt ministerierne i de første tre måneder af 2016.
De tre topscorere er Informations Ulrik Dahlin efterfulgt af Jens Conrad-Petersen fra DR og daværende Politiken-journalist Thue Ahrenkilde Holm. Som det er tilfældet for flere af de mest aktindsigtssøgende journalister i perioden, har alle tre hver især rettet henvendelse til samtlige eller næsten alle ministerierne med én enslydende aktindsigtsanmodning i håbet om at få udleveret materiale om en given sag.
På fjerdepladsen finder man Thomas Foght, som er den journalist i opgørelsen, der har søgt aktindsigt i flest forskellige sagskomplekser. Graverjournalisten fra Radio24syv har i perioden egenhændigt sendt flere aktindsigtsanmodninger til ministerierne end samtlige af TV 2 Danmarks og TV 2 Regionernes journalister tilsammen. 13 aktindsigtsanmodninger er det blevet til på tre måneder.
”Jeg arbejder generelt meget systematisk med aktindsigter, og det skyldes jo også, at jeg ikke skal udkomme dag til dag. Jeg skal udkomme om en måned, to måneder eller om et halvt år, så på den måde har jeg et noget længere aftræk end mange andre journalister,” siger Thomas Foght.
Det gælder om hele tiden at have agtindsigter liggende hos myndighederne
Han mener dog, at nyhedsjournalister generelt kan blive meget bedre til at bruge offentlighedsloven i deres daglige arbejde.
”Man skal passe på med at ophøje det til et eller andet meget kompliceret kun for graverjournalister. Det kan sagtens bruges af hverdagsjournalister som en nem måde at lave nogle ret fede historier på – både lokalt og nationalt – så det må være en appel til resten af branchen fra mig,” siger Thomas Foght og understreger, at det selvfølgelig handler om hele tiden at have aktindsigtsanmodninger hos myndighederne, så man løbende kan få svar tilbage.
”Jeg bliver tit inspireret af udenlandske historier. Hvis der i Norge eller Sverige eller andre steder kører nogle historier, kan man ofte med ret stor succes undersøge, om ikke det samme gør sig gældende i Danmark uden det store forarbejde.”
”For eksempel lavede jeg på et tidspunkt en historie om syrienkrigere på offentlig forsørgelse. Det startede med, at jeg så en australsk artikel om emnet. Den gemte jeg simpelthen bare på min computer, fordi jeg tænkte, at det måske også var tilfældet i Danmark. Det blev til en aktindsigt, som jeg ret hurtigt kunne lave noget på, efter at jeg fik den udleveret,” siger Thomas Foght om historien, der ifølge ham selv lige så godt kunne være blevet lavet af en journalist på en hurtigt-arbejdende nyhedsredaktion.
Brian Weichardt, politisk redaktør på Radio24syv, har på tre måneder 12 gange rettet henvendelse til departementerne for at få oplysninger ud af dem via aktindsigt. Hans måde at søge aktindsigt er dog noget anderledes end Thomas Foghts.
”Jeg gør det spontant. I mit arbejde fokuserer jeg på at lave kritiske interviews og løbende nyhedsdækning, så det bliver meget noget, jeg gør mellem andet arbejde. Hvis jeg læser et eller andet, når jeg har en pause, så sender jeg en aktindsigtsanmodning afsted. Men det er kun, hvis jeg kan mærke i min sjæl, at der kan være noget, jeg skal forfølge. Jeg sidder ikke og pløjer systematisk igennem,” siger Brian Weichardt.
Både Thomas Foght og Brian Weichardt oplever det at søge aktindsigt som en del af kulturen på Radio24syv. Ifølge Journalistens opgørelse ligger radiokanalen netop også i top, når det kommer til antallet af sendte aktindsigtsanmodninger per redaktionel medarbejder.
”Vi har ikke nogen formelle retningslinjer på det her område, men vi har en chef, der hedder Simon Andersen, og han sender bunker af aktindsigtsanmodninger afsted selv. Han elsker historier baseret på aktindsigt, og han opfordrer mundtligt til det hele tiden. Så der er sådan en aura af, at det skal vi da gøre. Forfølg det. Forfølg det. Husk det nu. Gør det,” lyder det fra Brian Weichardt.
"Man kan ikke forlade sig på at lave undersøgende journalistik alene med aktindsigt som redskab"
En pointe fra de kilder, Journalisten har været i kontakt med, er, at offentlighedsloven sætter begrænsninger for den journalistik, man kan lave alene på baggrund af aktindsigter. Blandt kritikerne er Steffen McGhie fra fagbladet Ingeniøren, der også ligger blandt de mest aktindsigtssøgende journalister i perioden.
”Der er mange af de væsentligste historier, jeg har lavet, der er blevet til på baggrund af aktindsigter. På et hvilket som helst givent tidspunkt har jeg en hel del aktindsigtssager i gang og bruger det næsten i alle de større sager, jeg arbejder med,” siger Steffen McGhie.
”Men jeg synes også, det er et redskab, der har nogle voldsomme begrænsninger. Man kan ikke forlade sig på at lave undersøgende journalistik alene med aktindsigt som redskab. Det er det simpelthen journalistisk for ringe et værktøj til at kunne gøre med den offentlighedslov, vi har i Danmark,” siger han.
Det drejer sig blandt andet om, at myndighederne ifølge Steffen McGhie har alt for nemt ved at trække aktindsigtssager i langdrag, så de mister enhver form for aktualitetskrog, ligesom han generelt mener, at det er alt for nemt at undtage dokumenter ”uden nogen form for saglig begrundelse”.
Men det betyder dog ikke, at man som journalist skal afholde sig fra overhovedet at søge aktindsigt, lyder det.
”Det er rigtigt, at man tit rammer panden mod muren, når man søger aktindsigt, og ikke får nok ud af det. Men vi oplever også, at det virker. Det ser vi eksempler på, selv om offentlighedsloven er meget restriktiv,” siger han.
”Og så er det jo også et journalistisk redskab, hvis man kan skrive, hvilke oplysninger man ikke får adgang til – og hvorfor det er væsentligt for den givne historie.”
En pointe, som finder støtte hos Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved DMJX.
”Det er velkendt, at departementerne i Danmark er præget af lukkethed – både når det gælder kulturen og selve lovgivningen. Alligevel mener jeg, at det er meget vigtigt, at man som journalist forsøger at få aktindsigt. Måske får man nogle elementer ud, som man kan grave videre ud fra, eller også kan man bruge det til at dokumentere lukketheden i ministerierne,” siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er rystende få anmodninger om aktindsigt diverse journalister - inklusive topscorerne - sender til ministerier og styrelser. Og hvorfor er Ekstra Bladets journalister sakket helt bagud af dansen?
Jeg forventer at runde 50 anmodninger om aktindsigt i løbet af 2018. På fire måneder er der røget foreløbigt tyve afsted fra min hånd - eller lidt flere.