De små synger

Information synger morgensang. Devisen lyder: Det styrker sammenholdet på redaktionen at lave noget, alle er lige dårlige til.

Information synger morgensang. Devisen lyder: Det styrker sammenholdet på redaktionen at lave noget, alle er lige dårlige til.

Vi lister os af sted på tå
når vi går ud og røver.
Vi røver bare det vi må
og det vi nu behøver …

GEHØR. Det er journalist David Rehling, der har valgt dagens sang: "Røverne fra Kardemommeby".
»Denne vidunderlige sang om ejendomsretten er oversat til dansk af den notorisk kulturradikale forfatter Halfdan Rasmussen,« fortæller den notorisk kulturradikale journalist, mens han sender bunken af fotokopierede sange rundt om bordet.

Siden oktober sidste år har Dagbladet Information startet de daglige morgenmøder for hele redaktionen med en sang. Det var Christian Jensen, avisens nye chefredaktør, der fandt på, at bladets skribenter skal starte dagen med noget, ingen af dem er gode til: At synge.

»Altså, her på Information foregår rigtig mange ting oppe i hovedet. Det at synge får virkelig gang i brystet og maveregionen også. Det er rigtig godt at stimulere den kreative proces med en sang,« fortæller chefredaktøren.
Efter første vers er redaktionen lidt uenige om, om man rent faktisk skal synge 'Dadum-dadum-dadum-dadum' imellem versene, men de sangstærke trumfer det igennem. David Rehling må hæst grine sig gennem de første par linjer af næste vers, inden han igen indhenter de andre.

Tilbage på sit kvistkontor stiller Rehling bogen "Folk og røvere i Kardemommeby" tilbage på hylden ved siden af Offentlighedsloven og biografier af Churchill og Aksel Larsen.

»Jeg vælger næsten altid børnesange,« fortæller han. »Jeg vælger sange, der er fulde af humør, så det er noget, folk kan tage med sig resten af dagen.« Han klukgriner, mens skuldrene hopper og danser, inden han bliver lidt alvorlig igen. »I dag valgte jeg sangen om røverne i Kardemommeby. Det er en sjov tekst, folk kan finde ud af at synge den, og så er det jo meget sjovt, at sangen siger, det er okay at forfægte ejendomsretten.«

For dem, der vil putte Information i bås som en venstreorienteret højborg, er der masser af skyts at hente i medarbejdernes valg af morgensange. Men det var nu ikke lige det, der var tanken, da Christian Jensen sidste år satte sig i chefredaktørstolen med et stort smil og en bunke fotokopier af "I østen stiger solen op".

I østen stiger solen op
den spreder guld på sky
går over hav og bjergetop
går over land og by

»Jeg synes, det er fantastisk at mødes i sang, og "I østen stiger solen op" er den bedste morgensang, jeg kender. Jeg kunne synge den hver dag,« fortæller Christian Jensen. Under stor undren havde han sangen med til det første redaktionsmøde, han skulle lede på avisen.

»Altså, vi synger simpelthen dårligt,« siger chefredaktøren. »Der er jo ingen på Information, der kan synge, men det er måske meget godt. Vi kæmper mange gange om at få de bedste ideer og vise, hvor dygtige vi er, så det at mødes i noget, vi helt entydigt ikke er gode til, har en afvæbnende effekt. Det lægger nogle barrierer ned.«

På sit kontor oppe under taget sidder kulturredaktør Peter Nielsen bøjet over filmstoffet. Men han har lige tid til at give en hurtig anmeldelse af avisens musikalske evner.
»Ja, det er jo ikke for godt. Men de synger med hjertet!«

»Jeg troede faktisk, at folk ville være mere skeptiske i starten,« siger Peter Nielsen. »Vi plejer jo at være nogle æggehoveder, der sidder rundt om bordet og hellere vil diskutere end at synge, men der har været en fantastisk opbakning. Det er blevet en dejlig vane at starte hver morgen med en sang, det troede jeg ikke, det ville være.« Men kvaliteten af sangene lever ikke altid op til kulturredaktørens smag. 

»Jeg foretrækker jo personligt de gamle morgensange for kvalitetens skyld – børnesangene bliver for pjattede.«
Men så er det jo godt, at Informations medarbejdere ikke går af vejen for politiske sange.

Åh partisaner, åh tag mig med jer
o bella ciao, bella ciao
bella ciao ciao ciao
Åh partisaner, åh tag mig med jer
for jeg tror, jeg snart skal dø

Christian Jensen var stadig ny i redaktørstolen, da udlandsredaktør Lotte Folke Kaarsholm valgte "Bella Ciao" som morgensang, en italiensk antifascistisk vise fra Anden Verdenskrig.
»Det er jo en revolutionssang, og jeg tog den med for at forskrække vores nye borgerlige chefredaktør, der kom fra Berlingske Tidende. Men det tog Christian i stiv arm, så forsøget slog fejl,« siger hun.

Christian Jensen blev ikke rystet, tværtimod.
»Jeg synes, det bedste ved morgensangen er, at vi lærer hinanden at kende,« siger han. »Man skal have en grund til at tage en sang med, og der følger tit nogle personlige historier med sangene. Så det her er med til, at vi smider maskerne og har det sjovt med hinanden – det er ekstremt vigtigt på en kreativ arbejdsplads.«

Se og hør med fra morgensangen i dette web-tv-indslag.