Rapport fra en dag i byretten, hvor Københavns Politi vil have straffet to DR-journalister, der afslørede forbrydelser.

KONFLIKT: »Journalisternes motiv var alene at fylde noget sendetid med en historie.«
Ordene fra anklager Birgit Lougart dirrer i nogle sekunder i lokalet. Den gråhårede politiassessor fra Københavns Politi gider simpelt hen ikke høre mere om pressen som vagthund og om særlige rettigheder til journalisters ytringsfrihed. Hun vil have domfældelse og straf.

Over for hende sidder reporterne Jacob Mikkelsen og Henrik Christensen fra DR Fakta i Århus. De blev sidste år tilbageholdt af Københavns Politi, da de mødte op på Station 1 og afleverede otte krysantemumbomber, de netop havde købt af en illegal sælger.

Politiets første reaktion var at sigte dem for at have brudt sprængstofloven, hvilket kunne have udløst to års fængsel.

I dag er journalisterne tiltalt efter en mildere paragraf, og Københavns Politi kræver 'kun' 12.000 kroner i bøde.

DR-folkene kræver pure frifindelse.

SAGEN mod de to journalister er bare én af en række, der i øjeblikket er på vej gennem retssystemet. Fælles for dem er, at journalisterne umiddelbart har brudt loven, men at det er sket for at afsløre, at loven ikke virker.

Det rejser konflikten om, hvorvidt regler og love skal følges aldeles bogstaveligt. Eller om der er udvidet spillerum for journalister, hvilket blandt andet er knæsat i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I den aktuelle Århus-sag ønskede TV-Fakta at kortlægge den omfattende illegale handel med fyrværkeri, der hvert år koster liv og førlighed for mange mennesker.

»Enhver kan se, at der bliver handlet ulovligt fyrværkeri. Vores opgave var at vise, hvordan det foregår,« forklarede Henrik Christensen i retten.

FORLØBET afslører en markant forskel på, hvordan politiet tænker i henholdsvis Århus og København.

DR-journalisterne og deres redaktør, Steen Jensen, vidste godt, at de kunne få et juridisk problem, hvis det skulle lykkes dem at komme i besiddelse af ulovligt sprængstof, som de formelt hverken måtte erhverve eller eje.

Derfor kontaktede de kriminalinspektør Ole Madsen, Århus Politi, der forelagde spørgsmålet for sin chef, vicepolitimester Ole Bang. Herfra kom beskeden, at DR-journalisterne intet ulovligt foretog sig, hvis blot de afleverede de ulovlige effekter til politiet. Ja, de skulle bare ringe, så ville Århus Politi få bomber og sprængstof transporteret til destruktion på kasernen i Skive. Som sagt så også gjort.

Dette fortalte kriminalinspektør Ole Madsen, Århus, da han i sidste uge blev afhørt som vidne i Københavns Byret.

MEN OMVENDT i København, hvor journalisterne fortsatte deres arbejde og blandt andet indkøbte en kasse krysantemumbomber på det illegale marked. Købet blev filmet med skjult kamera.

Også her havde journalisterne kontaktet politiledelsen og fortalt, hvad de lavede.

Ifølge journalisterne meddelte kriminalinspektør Hasse Jakobsen, Københavns Politigård, at de kunne aflevere eventuelle bomber til ham eller hos vagthavende, hvis ikke han selv var til stede.

Men da reporterne 9. december forsøgte at komme af med deres nyindkøbte krysantemumbomber på Station 1, blev de tilbageholdt.

»Vidste du, at kommunalbestyrelsen skal give tilladelse til, at privatpersoner transporterer fyrværkeri?« spurgte anklager Birgit Lougart.

»Nej,« svarede Jacob Mikkelsen.

»Hvad var formålet?«

»At vise, hvor nemt det er at handle illegalt fyrværkeri, og afdække, hvor det kommer fra. Det er aldrig lykkedes politiet at trænge tilbage i salgskæden.«

»Politiet kan ikke medvirke til ulovlig agentvirksomhed,« sagde anklageren, der ville vide, hvor journalisterne havde købt raketterne.

»Det ønsker jeg ikke at sige?«

»Hvem købte I dem af«.

»Det ønsker jeg ikke at sige.«

»Det vil sige, at I kunne hjælpe politiet, men at I ikke vil gøre det?«

»Vi er journalister. Vi kan ikke optræde som agenter for politiet.«

UDSENDELSEN om farligt fyrværkeri skal sendes på DR1 sidst på året, hvor det illegale krudtsalg normalt eksploderer. Journalisternes projekt med både at købe bomberne og forsøge at finde ud af, hvor de kommer fra – samt filme det hele med skjult kamera, var godkendt flere led op i DR-systemet, og vurderingen var, at skjult kamera var en nødvendighed for at dokumentere historien. Opfattelsen var også, at metoden i dette tilfælde levede op til DRs ganske restriktive krav til genren.

Advokat Allan Lund Christensen krævede DR-medarbejderne absolut frifundet, fordi de havde brudt fyrværkeriloven i offentlighedens tjeneste. Han ville ikke acceptere, at de eventuelt blev gjort straffri, men deres gerninger dømt ulovlige.

Proceduren byggede i høj grad på sagen om journalist Jens-Olaf Jersild, der blev dømt ved samtlige danske retsinstanser for at have viderebragt racistiske grønjakkeudtalelser i fjernsynet, men endte med at blive totalt frifundet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Synspunktet blev pure afvist af anklageren:

»I virkeligheden er der kun tale om, at journalisterne skulle have en god historie at fortælle i fjernsynet.«

Politiassessor Birgit Lougart mener ikke, at politi- og anklagemyndighed i øjeblikket kører hårdere over for pressen, end man plejer.

»Nej, jeg ser ingen tendens. Vi behandler sagerne, når vi bliver opmærksomme på, at der sker lovovertrædelser,« sagde hun efter proceduren til Journalisten.

Politisag mod TV2

RETSLIGT. I juli dokumenterede reporter Yigal Znaty i TV2 Nyhederne, hvordan mange våbenhandlere ulovligt sælger ammunition til folk. Beviset bestod blandt andet i, at en kollega var gået ind i tre våbenforretninger og havde indkøbt i alt 750 stk. ammunition uden at have våbentilladelse.

Det fik Københavns Politi til at starte en efterforskning mod TV2. Først blev journalisten afhørt, senere kollegaen, der havde været kameramand på indslaget. Sidstnævnte havde politiet fundet frem til ved selvstændigt at spore den udlejningsbil, reporterne havde benyttet, og som TV2 havde vist billeder af.

Både journalist og kameramand blev sigtet for at have brudt våbenloven, og under en afhøring blev Yigal Znaty orienteret om, at hans chef, Mikkel Hertz, der leder TV2 Nyhederne i København, skulle ind til afhøring.

Det er ikke sket endnu, men Mikkel Hertz er forundret over forløbet:

»Det svarer til at skyde postbuddet, der kommer med et ubehageligt brev. Det er helt ude af proportioner. I stedet skulle politiet bruge kræfterne på at løse de problemer, som indslaget viser.«

»Jeg har ingen ide om, hvorfor de gør sådan. Men hvis politiet fremturer, kan vi blive tvunget til at bruge nye, ekstraordinære metoder for at beskytte os selv og vores fortrolige kilder. For eksempel hemmelige mobiltelefoner med taletidskort.«

I øjeblikket kører en håndfuld sager med myndigheder versus journalister.

Journalister dømt – Læs dommen