Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:19 23.05.2022 Ritzau

De Radikale krævede 24syv lukket i ny medieaftale

De Radikale krævede 24syv lukket i ny medieaftale

Zenia Stampe (RV) under præsentationen af ny medieaftale. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det var De Radikale, som havde kravet om ikke at give radiokanalen 24syv en ny sendetilladelse med til forhandlingsbordet om den medieaftale, som blev præsenteret lørdag.

Det fortæller partiets medieordfører, Zenia Stampe, til Politiken.

Det var også en del af partiets eget medieudspil.

Zenia Stampe henviser til, at flere private udbydere af podcasts, mener, at det er konkurrenceforvridende, når 24syv får omkring 60 millioner årligt i tilskud.

”Det er jo især dem, der har været fortørnede over det nye 24syv, fordi de mener, at det i lige så høj grad har været en podcastfabrik, som det har været en dab-kanal,” uddyber hun over for Ritzau.

Kort efter at det stod klart, at radiokanalen 24syv ikke fik en ny sendetilladelse, kritiserede programdirektør og ansvarshavende chefredaktør Simon Andersen beslutningen i skarpe vendinger.

Zenia Stampe mener, at der var et behov for at sætte et punktum for et forløb, som hun beskriver som en farce.

”Hele dab-udbuddet var jo et mislykket redningsforsøg for det gamle Radio24syv,” siger hun.

Hun peger også på, at der er et alternativ til P1’s taleradio hos både Radio4 og en række lokale eller kommercielle radiostationer.

SENESTE NYT

Flere nyheder