Ordet pressechefer fik med regeringsskiftet en helt ny betydning. De respektive ministerier var så pressede, at de lynhurtigt ansatte nye kommunikationsrådgivere. Faktisk så hurtigt at det undrede en del…

Det begyndte som et brag af en historie: Samtlige ministerier havde mere eller mindre lusket en ny stab af pressemedarbejdere ind i faste rådgivningsjob, før ansøgningsfristen på de respektive stillinger overhovedet var udløbet.

Om det var følelsen af brødnid eller ren og skær undren, der sneg sig ned i maven sammen med kaffen og rundstykkerne den søndag morgen, skal være usagt. Men 14 dage før ansøgningsfristen var udløbet, kunne man i Politiken læse, at stillingen som Indenrigs- og Sundhedsministeriets pressesekretær allerede var blevet besat af Jyllands-Postens hidtidige journalist på Christiansborg, Ulla Østergaard.

Mere end en gang modtog JOURNALISTEN opkald fra forargede og undrende ansøgere til de respektive jobs. De ville have en forklaring, og den har JOURNALISTEN forsøgt at finde:

De ny-ansatte pressesekretærer, pressechefer og kommunikationsrådgivere er formelt set ansat i tidsbegrænsede kontrakter af to måneders varighed. Typisk løbende fra 1. december til 1. februar. Det betyder, at de, hvis de skulle være interesserede i at fortsætte i stillingen, skal søge helt på lige fod med alle andre.

Nogle vil måske være fristet til at tænke, at der jo aldrig vil være tale om fair-play, eftersom de kontraktansatte for det første er håndplukkede og for det andet allerede har erfaring med jobbet og derfor vil blive anset som langt mere kompetente.

Det ville måske have været fair at skrive i stillingsannoncerne, at kvalificerede ansøgere haves.
Men det må man ikke!

Regler og formalia
Tidligere, når en arbejdsgiver gerne ville signalere, at en stilling på det nærmeste var besat, kom opslaget i Statstidende, og så var formalia om, at alle offentlige stillinger skulle slås op, overholdt.

I dag skal alle stillinger lægges på http://www.job-i-staten.dk./ Dermed er der tale om en gedigen hårdknude: Ansøgerne kan ikke umiddelbart få at vide, om det er spild af energi at skrive en ansøgning, og arbejdsgiveren skal igennem hele processen med opslag og ansøgninger. Dertil kommer, at den eksisterende arbejdskraft på posten i princippet ikke kan vide, om der skulle komme en kompetent kombattant og overhale indenom:

"Den eneste måde, vi kan forsøge at lette det på for alle parter, er ved at opfordre til, at ansøgere sørger for at ringe, hvis der er en kontaktperson angivet," siger ministersekretær Kåre Geil fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

De, der har talt med ham om jobbet som pressesekretær, har fået besked om, at Ulla Østergaard netop nu er ansat i en korttidskontrakt. I samme åndedrag har de så også fået at vide, at det ikke kan afvises, at hun også søger det faste job.

På samme måde kan det heller ikke afvises, at Carsten Mai-Jørgensen søger job i Finansministeriet, Morten Langager i Justitsministeriet, Michael Christiansen i Statsministeriet, Jakob Høyer i Kulturministeriet og ej heller, at Marianne Jelveds tidligere pressesekretær Peter Ahrenfeldt søger job hos Bent Bendtsen i økonomiministeriet – for blot at nævne nogle få.