For fem år siden blev de gemt af vejen og betragtet som et nødvendigt onde. I dag sidder webredaktørerne på nyhedernes hovedvej. Journalisten præsenterer fem nye nyhedskonger og en mediefremtid, der byder på stadig flere spørgsmål end svar.

FREMTID. I midten af oktober holdt World Association of Newspapers en dobbelt konference i Amsterdam. Den ene handlede om digitale medier, den anden om avisernes fremtid. Det interessante var, at Internettet var det overskyggende tema på begge konferencer.

Nettet er ikke bare kommet på dagsordenen, det er kommet øverst.

Det er der, hvor læserne, væksten og pengene findes.

De store danske bladhuse er kommet med på toget, men de rejser bestemt ikke på første klasse. De pladser er for længst optaget, blandt andet af norske og svenske medievirksomheder. Den norske Schibsted-koncern har en årlig omsætning på 10 milliarder kroner, og på de seneste opgørelser står der 'online' ud for 46 procent af indtjeningen.

Sådan kunne det måske også have set ud for danske virksomheder.

»Schibsted har satset benhårdt og meget visio-nært helt tilbage fra slutningen af 90erne. Der har siddet nogle og troet på det. Det gjorde man ikke i Danmark. Vi gjorde kun det nødtørftige.«

Sådan siger Henrik Rewes, chef for Nye medier på Nordjyske. Fra 1997 til 2003 var han tilknyttet Jp.dk – et site, der i de første år nærmest kun eksisterede for syns skyld; indtil Internet-dillen ville lægge sig igen.

DE DANSKE WEB-PIONERER har kæmpet på to fronter. Dels med direktioner, der simpelthen ikke troede på, at nettet var værd at bruge penge på. Dels med egne kolleger, der korsede sig ved tanken om at engagere sig med et inferiørt og overfladisk medie.

Fra de fem webredaktører, Journalisten har talt med, lyder det næsten enstemmigt: Det er først inden for det seneste år, det virkelig har rykket. Både organisatorisk og mentalt.

Eb.dk – Danmarks største avis på nettet – levede så sent som i 2006 sit eget stille liv i nogle kontorer i Studiestræde – få meter, men mentalt set lysår fra de 'rigtige journalister' på Ekstra Bladet, som de kun mødte, når de dukkede op i marken for at dække de samme begivenheder. Andre medier kan fortælle de samme historier om webredaktionerne som små, isolerede enklaver, ude af øje, ude af sind.

Men sidste år er længe siden. I dag sniger de integrerede nyhedsdeske sig frem overalt. Berlingske er gået 'web first' og har gjort alle journalister til potentielle web-leverandører. Selv ugebladene lover bulder og brag. Eller tag den seneste udvikling på Politiken. På papiravisen er fire blevet fyret, og yderligere 11 har fået fratrædelsesordning. Webredaktionen mister ingen, men får derimod overført seks papirjournalister som led i den nye arbejdsdeling, hvor webben skal levere flere nyheder til avisen.

STIGNINGEN AF MEDARBEJDERE på webredaktionerne er dog ingenting imod stigningen af lægfolk, der bidrager med indhold til de journalistiske websites. Mest udtalt ses det på 1234.tv2.dk, som TV 2 lancerede i oktober. Et nyhedssite, hvor alt indhold produceres af brugerne, kun understøttet af to redigerende journalister.

Brugerskabt indhold er et af de store hagl i bøssen. Et andet er brugen af forskellige medier. Eb.dk har allerede oprettet en tv-redaktion med tidligere tv-journalister, og redaktionschef Erling Tind Larsen kan sagtens forestille sig Ekstra Bladet som afsender af en web-båren tv-kanal.

En tredje udviklingstendens er udnyttelsen af den teknologi, der skaber nye muligheder for at knytte indhold sammen, skræddersy og tilbyde det over for hver enkelt bruger – en mulighedmed både journalistiske og økonomiske perspektiver i forhold til målretning af annoncer.

Endelig er der hele community-genren à la Facebook, MySpace og LinkedIn. Communities
betyder trafik, trofasthed og læser-segmentering, alt sammen noget, der kan få mangen en
webredaktør til at trippe på stedet.

UDVIKLINGEN ER I HØJERE GRAD drevet af teknologi end af journalistik indhold. Og det åbner
diskussionen, om det er flere journalister,der er brug for.

»Ser man på, hvor udviklingspotentialet i websites ligger, så er det forbløffende, hvor få
programmører og udviklere, mediehusene har. Flere af de store websites har to-fire teknikere
ansat mod en redaktionel stab på 20-30 mand eller mere,« siger Kristoffer Gravgaard, konsulent
i webstrategi og tidligere chef for Avisen.dk.

Han ser det som en generel svaghed, at medievirksomheder satser for lidt på udviklere og
i stedet bruger midlerne på journalister i kampen om det digitale mediemarked.

Troels Behrendt Jørgensen, online-chef på Berlingske.dk, kommer ind på noget af det
samme.

»Hvis der kommer en vækst, er det ikke nok bare at have journalister. På et tidspunkt må
man følge med og ansætte folk, der kan stå for infrastrukturen. Sådan noget som teknik og
cms, mobilsites og kreative annoncekoncepter – du er nødt til at have nogen, der kan de ting,«
siger han.

Et signal går dog utvetydigt igen hos de fem webredaktører, Journalisten har talt med; en
boblende optimisme på deres medies vegne, og selvom ordene ikke bliver sagt, ligger det
mange steder mellem linjerne: Vi fik ret! /