search

De medie-monogame uddør

 FLERMEDIALT. Fremtiden er flermedial, og allerede i 2006 vil journalister, der behersker flere medier, være de mest efterspurgte på markedet.Det er den mest iøjnefaldende konklusion i den rapport om fremtidens mediearbejdsmarked, som blandt andre Dansk Journalistforbund fik lavet i oktober sidste år. Rapporten er udført af PLS Rambøll og bygger på svar fra arbejdsgivere i cirka 100 medievirksomheder.

 

FLERMEDIALT. Fremtiden er flermedial, og allerede i 2006 vil journalister, der behersker flere medier, være de mest efterspurgte på markedet.

Det er den mest iøjnefaldende konklusion i den rapport om fremtidens mediearbejdsmarked, som blandt andre Dansk Journalistforbund fik lavet i oktober sidste år. Rapporten er udført af PLS Rambøll og bygger på svar fra arbejdsgivere i cirka 100 medievirksomheder.

Undersøgelsen fastslår, at det om to år simpelthen vil være en kernekompetence for mediearbejdere, at de er i stand til at arbejde med flere medier. I det ligger samtidig, at medie-monogame medarbejdere om blot få år vil være en uddøende race, og i rapporten opfordrer arbejdsgiverne også uddannelsesstederne til at skærpe fokus på de flermediale kompetencer.

En anden gruppe, der bliver hårdt brug for, er mediearbejdere med akademiske formidleruddannelser. På baggrund af arbejdsgivernes udsagn anslår rapporten, at akademikerne vil være den næststørste uddannelsesgruppe på mediearbejdsmarkedet i 2006. Samtidig vil der være stigende efterspørgsel på folk, som er gode til at idé- og konceptudvikle.

Bortset fra de medie-monogame ser det værst ud for folk med produktionstekniske uddannelser. Deres del af mediearbejdsmarkedet faldt fra 24 procent i 2000 til 21 procent i 2003 og ventes at skrumpe ind til 15 procent allerede i 2006.

Overordnet set betoner rapporten dog, at folk, der behersker klassiske journalistiske dyder som eksempelvis kritisk sans og viden om samfundsmæssige forhold, fortsat vil være blandt de mest efterspurgte medarbejdere. /mhj

Skæbnesymfonien

OUVERTURE. Den flermediale succes i DR står og falder med mediedirigenten. Den nye digitale maestro skal få journalistikken til at swinge på alle kanaler og i alle medier. Vi har mødt dirigenten på DR Syd, hvor fremtiden allerede spiller.

De seks forsamlede reportere på morgenredaktionsmødet på DR Syd i Aabenraa ligner hverken Berliner Philharmonikerne eller Chicago Symphony Orchestra. Og det er heller ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men i hænderne og navnlig hovedet på den 34-årige redaktionsleder, Holger Madsen, bliver reportergruppen til en slags journalistiske musikere.

Holger Madsen er en af de nye såkaldte mediedirigenter. En nøgleperson, der er vokset ud af lydsporet på den digitale medieudvikling. Men fænomenet er stadig så nyt, at komikken ikke helt har lagt sig:

»Du har da glemt dirigentstaven. Vi har heller ikke fået lavet stemmeprøve,« siger en af reporterne til Holger Madsen, og der bliver grinet raden rundt ved redaktionsbordet.

Selv trækker Holger Madsen også lidt på smilebåndet af sin jobbeskrivelse. Fine titler er ikke ham. Han har bare et arbejde, der skal passes, som han siger.

Men faktum er, at mens idéerne fistrer over bordet, samler de sig i Holger Madsens hoved som noder i et partitur og definerer hans væsentligste opgave: At få lavet en flermedial symfoni ud af dagens potentielle historier. I radio, på tv, web og tekst-tv skal gårsdagens EU-valg, prostituerede i Sønderborg og en dansk slagter i momskrig syd for grænsen gerne spille sammen, så det lyder som et fuldendt Opus Syd.

»Det kræver overblik og et fast fokus at se, hvordan man får researchet historierne og tilrettelagt produktionen mest hensigtsmæssigt. Frem for alt må man have en god fornemmelse for, hvordan den skal fortælles i forskellige medier, og hvordan man får hele orkestret til at lyde godt,« siger Holger Madsen.

Samme billede bruger DRs programdirektør Lars Vesterløkke:

»Rollen ligner dirigentens i et orkester. Flermedialitet i sin nye udgave handler nemlig om at dele research. At sende bolden videre fra den ene til den anden på det rigtige tidspunkt. Timing er et nøgleord. Hvis ikke blæsergruppen i et orkester sætter ind på det rigtige tidspunkt, lyder musikken ad helvede til. Derfor bliver
mediedirigenten utrolig vigtig på den flermediale redaktion, ja, simpelthen altafgørende for, om flermedialiteten lykkes,« siger Lars Vesterløkke.

I Danmarks Radio er DR Syd sammen med DR Ung og DR Kultur en af de afdelinger, der er længst fremme i de nye medie-sko. DR Syd har længe forsynet Radioavisen, Radiosporten og en række andre DR-kanaler og -flader med stof og historier fra den sydlige del af landet. For seks år siden blev regionalradioen udvidet med fast selvstændig tv-produktion, og i dag leverer stationen per år omkring 300 tv-indslag, heraf halvdelen til TV-avisen. Resten går til for eksempel 19direkte, TV-Sporten og magasinprogrammer. Endelig opererer DR Syd med web og tekst-tv.

Holger Madsen forklarer, at man på DR Syd har flyttet en del af fokus fra teknik til redaktionelt indhold. Flermedialitet er blevet en måde at tænke historier og afsætningsmuligheder på. Tidligere lavede journalisten en historie til radio, og hvis den var rigtig god, sendte man nogen ud og lavede et tv-indslag på den bagefter.

»I dag tænker vi det sammen allerede i idé- og planlægningsfasen. To reportere researcher måske historien sammen, og undervejs vinkler vi stoffet og søger at afsætte det i flere medier og forskellige formater. Vi får bedre research, har bedre styr på ressourcerne, og får i højere grad løftet bæredygtigt regionalt stof til et landsdækkende niveau,« siger Holger Madsen, for hvem øvelsen i bund og grund skal styrke kvaliteten af de journalistiske produkter.

Dermed har DR Syd bedre og hurtigere end mange andre enheder i DR Programproduktion fundet hemmeligheden bag flermedialiteten. Hvor man mange steder i DR stadig har en opfattelse af, at flermedialitet er synonymt med fyringer og faldende kvalitet – eller med tv-direktør Jørgen Ramskovs ord: »Alle skal kunne det hele på den halve tid« – så handler det på redaktionen i Aabenraa om at dele research, viden, idéer og kompetencer. Alle skal ikke nødvendigvis kunne alt, men alle må gerne inspirere hinanden.

På DR Syd er der reportere, som udfører stort set alle funktioner selv. Researcher, interviewer, optager, klipper, redigerer og speaker. Både til radio og tv. Der er nogle, som kun laver radio, og andre, som er bedst til tv.

»Nogle befinder sig bedst med én linje, andre kører bare derudad på alle kanaler. Det er fint nok. Man kan ikke presse folk til at skulle det, men man kan prøve at give dem lyst til at lære det,« siger Holger Madsen, der som tidligere radio- og tv-reporter og redaktionssekretær selv kender de forskellige funktioner til bunds.

Holger Madsen møder klokken fem om morgenen, og på redaktionsmødet 09.30 er han for længst i det tunge tour-gear. På efterkritikken af morgenudsendelsen roser studieværten et monteret indslag om en togulykke, hvor en mand var god til at sætte følelser på.

»Men der mangler måske nogle tal, der breder historien ud,« siger Holger Madsen.

Med fast hånd styrer han idéerne rundt til reporterne, og når alt er fordelt og sat i søen, siger han:

»Var det alt? Okay. Tak for 17 minutters møde!«

Så følger telefonmøder med de øvrige regionaler og Radioavisen i København. Klokken ti er han i kontakt med TV-avisen. Og på intet tidspunkt fornemmer man, at Holger Madsen er til at hyle ud af den.

»Rollen som mediedirigent kræver en speciel type. Man skal være systematisk og kunne lide at have mange bolde i luften på én gang. Det er det, jeg bruger alle mine gule post-it sedler til. Det går nogle gange meget hurtigt, og man skal være god til at træffe beslutninger,« siger han.

I forhold til de gamle redaktionssekretær-dage, hvor man langt af vejen levede af sin planlægning, så kræver jobbet som mediedirigent ifølge Holger Madsen også en høj grad af impulsivitet og improvisation.

»Og så skal man holde til store krav og et stort pres. Pres fra oven om resultater. Fra neden et pres om klare beskeder og et behov for at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør.«

Holger Madsen og programdirektør Lars Vesterløkke er enige om, at det er både logisk og fornuftigt at dele sin research med andre. Det frigør ressourcer, som – det er de også enige om – ikke skal bruges til besparelser, men til at styrke kvaliteten af de enkelte programmer.

Det kræver en langt hårdere styring af stoffet, end den traditionelle redaktionssekretær er i stand til at udøve, og derfor vil DR nu have uddannet et stort antal mediedirigenter.

Der findes i dag kun mellem fem og ti af slagsen i DR, og ifølge Lars Vesterløkke skal man snarere op på 100 i Programredaktionen. Hertil kommer et ukendt antal i DR Nyheder.

»Vi har endnu ikke lagt os fast på, om de skal uddannes i DR. Jeg har drøftet en mediedirigent-uddannelse med Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE), og de tænker i samme baner,« siger Lars Vesterløkke.

Det bekræfter fagmedarbejder Steen K. Rasmussen fra CFJE:

»Efter sommerferien skal vi se på, hvordan vi får uddannet mediedirigenter. I første omgang laver vi et kursus for reportere, der skal levere stof til en mediedirigent, det er mindst lige så vigtigt. Dernæst vil vi finde ud af en egentlig mediedirigent-uddannelse. En måde kunne være at lave et forløb under diplomuddannelsen,« siger Steen K. Rasmussen.

I DR har en række chefer og mellemledere været på to mediedirigent-workshops i januar og marts i år, og endnu en workshop følger til november.

»Det er helt klart, at vi har været for dårlige til at kommunikere den nye udgave af flermedialiteten ud til de ansatte programmedarbejdere i DR. Det er vi nu i gang med ved at få mellemlederne med på tanken om at dele viden i og på tværs af de enkelte redaktioner,« siger Lars Vesterløkke, der også understreger, at den største hurdle nok er opgøret med selve journalist-kulturen.

»Vi skal flytte journalisternes selvforståelse fra, at de er solo-ryttere, der selv graver historien ud, afleverer den lige inden deadline og brager igennem med deres egen byline på. Vi vil væk fra, at medarbejderne selv sidder og laver deres egne programmer helt selv. Vi vil have team-spirit og fælleskabsfølelse. Programmedarbejderne skal lære at dele hele tiden og dele alting, fordi de arbejder i én stor virksomhed, som tilfældigvis publicerer i flere medier,« siger Lars Vesterløkke.

På DR Syd gør Holger Madsen hurtigt tavlen op, inden han om godt en time, klokken 12, slutter sin vagt.

»Vi har haft to reportere til at følge glædespigerne i Sønderborg. Nu har vi så fået nogle tal, der gør, at vi i morgen kan tilbyde historier om prostitution til både Radioavisen og TV-avisen. Det er et resultat af god planlægning og skarp styring af stoffet. For en to-tre år siden kunne man slippe af sted på et redaktionsmøde med at sige, at man godt kunne tænke sig at lave noget om … Den går ikke længere. Historierne skal være klare og skarpe, så vi kan tænke dem i flere formater,« siger Holger Madsen, og man kan næsten høre, hvordan morgendagen allerede spiller i hovedet på ham.

Hallo – det spiller

OMSTILLING. Offentlige myndigheder og private virksomheder har ikke kun travlt med at kommunikere ud af huset til borgere og kunder. Kommunikation internt til medarbejderne spiller en voksende rolle, og i den henseende er TDC en flermedial virksomhed, som for længst har erkendt nødvendigheden af en mediedirigent.

Rulle Grabow Westergaard kom til TDC for to et halvt år siden, og i dag er hun redaktør for et personaleblad, en medarbejderportal og en telefonavis. Hun har seks journalister i sin afdeling og ansvaret for, at cirka 20.000 brugere får information om deres arbejdsplads.

Livslinen er medarbejderportalen på intranet. Skærmbilledet er delt midt over: I højre side står dagligt fire nyheder om TDC-gruppen – stof som alle i koncernen kan have interesse i. Venstre side af skærmen er viet til de fem datterselskaber, som præcist fortæller ansatte i eksempelvis TDC Kabel-TV eller TDC Mobil, hvad de har brug for at vide om den del af virksomheden, de er ansat i.

TDCs personaleblad Aspekt udkommer en gang om måneden og vandt sidste år europamesterskabet for personaleblade. Her samles der op, uddybes, forklares og illustreres med lækre billeder.

Telefonavisen, som cirka 100 ansatte dagligt ringer til, rummer de tre vigtigste nyheder for TDC i meget kort form. Nyheder fås som print on demand, som man kan læse i toget på vej hjem, og næste skridt bliver, at ansatte kan tilmelde sig en service, hvor breaking news som det nylige aktiesalg bipper ind som sms.

»Kommunikation med medarbejderne er en balancegang, der handler om, hvor meget vi skal forstyrre. Folk må på den ene side gerne føle sig som en del af noget større, af TDC-koncernen. På den anden side skal vi ikke tage mere af deres arbejdstid end højst nødvendigt. Det er jo ikke i TDCs interesse, at alle medarbejdere bruger en halv time om dagen på at læse om TDC,« siger Rulle Grabow Westergaard.

Hun fortæller, at den helt store udfordring er netportalen:

»Kunsten med netmedier er simpelthen at ramme målgruppen så præcist, som man overhovedet kan. Ved at skrive lige præcis det, historien handler om, på en måde, så dem, der skal læse den, får den læst, mens resten lader den være. Det er noget helt andet end at lave blad. Jeg har jo journalister, der er super garvede. Som er i 50erne, og som har skrevet blændende hele deres liv, og nu pludselig skal vænne sig til at lave 'kill your darlings' på fem linjer. Det er ikke nemt, men helt nødvendigt,« siger hun.

Hvor flermedialitet for DR handler om at præsentere deres stof for så mange kunder som muligt, er det nærmest modsat i TDC. Her er medarbejdernes tid penge for virksomheden, og ifølge mediedirigenten appellerer man til fravalg.

»Mange af vores læsere går ind på portalen og læser overskriften og de tre linjer, vi har i manchetten. Så læser de ikke mere. Og det er faktisk et succes-parameter for os, at folk fravælger. At jeg kan se på portalen, at der ligger fire historier, og at der kun er en, der er relevant for mig. Også for mine journalister er det vendt på hovedet. For som journalister vil vi gerne have, at folk læser vores ting. Men her er situationen omvendt: Vi vil i virkeligheden gerne have, at folk lader være med at læse det, hvis det ikke er relevant for dem. Det er mit job at styre det så skarpt, og jeg synes, det er alsidigt og virkelig spændende,« siger Rulle Grabow Westergaard.

Læs også:
Luftkasteller eller nytænkning
Ukritiske, uengagerede og uvidende
Medicin skal smage grimt – læring skal gøre ondt

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen