De kloge gamle dage

ANMELDELSE. I 'Meningen med velfærdsstaten' opruller Lasse Horne Kjældgaard knap 100 års offentlig debat om (offentlig) velfærd fra 1880’erne til 1980’erne. Johs Lynge anmelder
06.04.2018 · 12:33

Af: Johs Lynge

Bog: Meningen med velfærdsstaten
Forfatter: Lasse Horne Kjældgaard
Forlag: Gyldendal (372 sider, 300 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

”Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten – eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage?”

Sådan spørger litteraturprofessor ved RUC Lasse Horne Kjældgaard i sin aktuelle (meta)debatbog, der er en omskrivning af en disputats, han i sommer optrådte med i interviews og debatter i diverse medier. Forfatteren gør sig også i lidt kortere skriftlige formater som skribent på Politiken, der ikke er deneneste avis, han har haft næsen nede i. For i bogen opruller han knap 100 års offentlig debat om (offentlig) velfærd fra 1880’erne til 1980’erne. Fra og med 1950’erne opererede man i debatten med begrebet ”velfærdsstat,” omend man på Kristeligt Dagblad meddelte, at udtrykket ikke var at finde i ordbogen. Måske fordi ”der faktisk ikke var nogen, der rigtig vidste, hvad det betød”, skriver Kjældgaard. Men der var mange, som havde lyst til at debattere det:

”Derfor diskuterede velfærdsstatens politiske pionérer ikke bare med hinanden, men i lige så høj grad med forfattere, kunstnere og intellektuelle.”

Kjældgaards (lidt bastante) konklusion er, at den debat i dag ”for længst er forstummet”. Politikerne betragter det som deres fineste/eneste opgave at holde velfærdsstaten oven vande rent økonomisk, mens kunstnerne ikke forsøger at formulere spørgsmål eller svar på, hvilke udfordringer vi som (velfærds)samfund og individer står over for. Måske fordi de alligevel taler for døve øren?

Sådan var det ikke i 50’erne og slet ikke i 60’erne. Her skrev politikere (for eksempel statsministrene Kampmann og Krag) i kulturtidsskrifter og forfattere i romaner om de opbyggelige muligheder, såvel som ånd- og ansvarsløse afveje, den voksende velfærdsstat rummede. Og da Ekstra Bladet i 1964 bragte en liste over de 25 mest magtfulde (mænd) i Danmark, lå landets statsminister – lidet overraskende – på førstepladsen; skarpt forfulgt af forfatteren Klaus Rifbjerg, der forviste nationalbankdirektøren til tredjepladsen. Kulturens mænd (og Elsa Gress) kunne altså godt matche – og inspirere – det politiske og økonomiske establishment i den tids offentlighed.   

Kjældgaard var i sin anmeldelse på flere stræk kritisk over for Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, der i sin debatbog ’Kampen om sandhederne’ forenede læsning af dansk skønlitteratur med aktuel politisk debat for at få trukket nogle større perspektiver op. Kjældgaards litterære bedrift i samme boldgade er både lidt længere og bedre end Lykkebergs – og i lidt kortere format ville den formentlig have været endnu mere appetitlig lystlæsning. 

 

Kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Ansøgningsfrist: 06.05

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation til Danske Mediestuderende

Danske Mediestuderende
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikationsmedarbejder (journalist)

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 10.05

Journalist til kommunikationsopgaver i Helsingør Stift

Helsingør Stift
Ansøgningsfrist: 04.05

Kommunikationsansvarlig

Kunstforeningen GL STRAND
Ansøgningsfrist: 01.05

Information søger korrespondenter

Information A/S
Ansøgningsfrist: 30.04

KOMMUNIKATIONSCHEF

Krifa
Ansøgningsfrist: 14.05

Kommunikationskonsulent med teknisk snilde og politisk flair

FARMAKONOMFORENINGEN
Ansøgningsfrist: 08.05

Dansk Blindesamfund søger struktureret webredaktør

Dansk Blindesamfund
Ansøgningsfrist: 23.04

Højskolelærer til undervisning på journalistlinjen

Rønde Højskole
Ansøgningsfrist: 23.04