Sidste år smækkede magasinet Psykologi Jeppe Nybroe på forsiden, kaldte ham en bedrager og analyserede hans person over syv sider uden at have talt med ham. Hidtil har Nybroe ikke sagt noget om den sag, men nu tager han bladet fra munden.
ETIK. "Et heltefald er altid en god historie," står der i slutningen af den syv sider lange artikel om Jeppe Nybroe, som magasinet Psykologi bragte sidste år.
Selv brugte Psykologi heltefaldet til at analysere Jeppe Nybroe og kalde ham en bedrager.
Tidligere har Jeppe Nybroe været forbeholden over for pressen, men han er nu parat til at tale om artiklen, som han betegner som ufin.
»For min familie, venner, kolleger og mig selv var det en noget speciel og ubehagelig oplevelse at læse i magasinet Psykologi, at jeg som menneske blev beskrevet som 'bedragerisk', 'en forræder', 'formidler af falsknerier' og med 'psykopatiske træk'. Meget særpræget læsning, også fordi kilderne til denne beskrivelse af mig som menneske er personer, jeg aldrig har mødt,« siger Jeppe Nybroe.
TILBAGE I SPILLET. For snart halvandet år siden stoppede Jeppe Nybroe som TV-vært. Fra april i år og til konkursen den 1. oktober var han redaktionssekretær på Nyhedsavisen.
I dag er han redigerende på B.T og siger om artiklen i Psykologi:
»Jeg mener, at et offentligt ansigt til en vis grad skal tåle en kritisk barbering og også tåle, at der bliver kastet med knive, man måske ikke nødvendigvis selv oplever som fair eller rimelige. Men i Psykologi blev der ikke bare kastet med knive, men med motorsave. Sådan blev det i hvert fald oplevet i min omgangskreds,« siger Jeppe Nybroe.
I artiklen analyserer Psykologi sig frem til, at den tidligere tv-helt er en 'bedrager' og har brudt 'De Ti Bud'. To af artiklens kilder, en præst og en psykoterapeut, lægger nu afstand til artiklen.
Den ene er psykoterapeut Stig Hoff Johansen, som i Nybroe-artiklen blandt andet udtaler, "at bedragere ofte har adskillige psykopatiske træk". Selvom Stig Hoff Johansen var bekendt med, at han blev interviewet til en artikel om Jeppe Nybroe, var han alligevel overrasket, da han så artiklen.
»På den måde, mit korte interview med Psykologi er blevet brugt, føler jeg mig noget misbrugt. Man kan tro, at jeg mener, at Jeppe Nybroe er psykopat, og det mener jeg bestemt ikke. Magasinet har hængt manden ud, uden de havde noget på ham, og denne metode, mener jeg, er uetisk,« siger Stig Hoff Johansen.
Han er ikke den eneste i artiklen, som føler sig misbrugt. Mette Trankjær, præst i Horbelev Sogn på Falster, tegner i artiklen et generelt billede af, hvordan en person med succes kan ende som syndebuk, men taler ikke specifikt om Nybroe.
»Jeg var ikke bekendt med, at vinklingen af historien var så skarpt rettet mod Jeppe Nybroe, så jeg vil slet ikke betegne mig selv som kilde. Jeg talte overordnet om syndebuk-mekanismen og ikke om en bestemt person, der skulle på forsiden og have stillet en diagnose. Det er ikke nænsomt nok at foretage en så dyb analyse uden have talt med personen,« siger Mette Trankjær.
Jeppe Nybroe forklarer over for Journalisten, at han aldrig er blevet præsenteret for artiklens indhold.
Det er ikke første gang, Psykologi bringer en analyse af en kilde, de ikke har talt med. Ifølge magasinet selv er Kronprins Frederik, grevinde Alexandra og Michael Laudrup heller ikke blevet interviewet i forbindelse med en analyse. I sidstnævnte portræt betegner magasinet blandt andet Michael Laudrup som en ambassadør, "der virker temmelig uinteressant som menneske. Som én der dybest set ikke mener noget eller føler særlig stærkt for noget". Da Kronprins Frederik fyldte 40 år i maj, skrev Psykologi blandt andet om fødselarens kvindelige og mandlige sider og konkluderer, at de er smeltet sammen.
REDAKTIONSCHEF PÅ PSYKOLOGI Lise Nehm forsvarer arbejdsmetoden.
»Personerne får altid mulighed for at kommentere på historien, og i Jeppe Nybroes tilfælde forsøgte vi at ringe til ham. Vi er ikke ude på at svine folk til. Vi bringer generelle betragtninger om de mennesker, vi beskriver. Jeg synes arbejdsmetoden er i orden, og vi har aldrig oplevet før, at en kilde er utilfreds med den måde, vi har brugt dem på,« siger Lise Nehm.
Medieforsker ved Århus Universitet Karen Klitgaard Povlsen er ikke tilhænger af metoden.
»Det er problematisk at opstille en artikel som et portræt uden at have talt med personen, når læserne ikke tydeligt er blevet gjort opmærksomme på det,« siger Karen Klitgaard Povlsen.
I artiklen om Jeppe Nybroe havde Psykologi netop ikke gjort læserne opmærksomme på, at de ikke havde talt med ham, men i det efterfølgende nummer bragte magasinet en præcisering med ordlyden: "Skribenten ringede til Jeppe Nybroe uden at træffe ham, hvorfor hun på hans telefonsvarer tilbød ham at deltage samt at se det færdige manuskript. Jeppe Nybroe har ikke reageret på denne henvendelse".
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
at det mærkværdige blad kun købes og læses af ganske få individer, der efter en simpel analyse viser sig at lide af en avanceret, kontrolleret dødsangst på baggrund af et umådeligt kedeligt liv uden reelt indhold.
John Peters
Ribe-Demjansk