Berlingskes Bent Blüdnikow nedsablede en bog, og derpå trak Gyldendal bogen tilbage. Politiken nedtonede Blüdnikows rolle, og så blev de stramme i betrækket på Berlingskes kulturredaktion.

ran. Har man ophavsret på skarpe observationer?
Det er det grundlæggende spørgsmål i en sag, hvor journalister på Berlingske Tidendes kulturredaktion beskylder kollegerne på Politiken for at slå plat på deres intellektuelle bedrift.

Torsdag den 1. oktober anmeldte Bent Blüdnikow bogen "De grønne djævle", der handler om tyske faldskærmssoldater. Blüdnikow kaldte bogen en "farlig og forløjet version af Anden Verdenskrigs tragedie" og anklagede den for at være et heltekvad til nazisoldater. Kritikken blev samtidig forelagt Gyldendal Faktas direktør, Lars Boesgaard, i en nyhedsartikel.

I løbet af torsdagen besluttede Gyldendal så at trække bogen, hvilket Politiken skrev om dagen efter. Her kunne man i indledningen læse, hvordan avisens anmelder, Henrik Lundtofte, straks havde studset over bogens fascination af nazistiske elitetropper, og "efter lange møder på Gyldendal i går nåede forlagets ledelse frem til samme konklusion som Henrik Lundtofte".

Men med formuleringer som denne fremstår det, som om bogens tilbagetrækning er Politikens fortjeneste. Det mener de i hvert fald hos Berlingske, og det er de sure over.

»Jeg opfatter det som en intellektuel krænkelse af min ophavsret. Dét, at man opdager, at en bog laver krigspropaganda, er et vigtigt intellektuelt arbejde, som sker på baggrund af historisk viden. Det kan en konkurrent ikke hugge med arme og ben,« siger Bent Blüdnikow.

Berlingskes litteraturredaktør, Jens Andersen, mener også, Blüdnikow og Berlingske burde have haft æren for, at bogen blev trukket.
»Det er så klokkeklart, at Gyldendal reagerer, fordi vi har rejst sagen. Jeg kan ikke vurdere, hvad der foregår på Politiken, men noget lignende ville ikke ske hos os – så meget respekt har vi trods alt for vores kollegers arbejde,« siger han.

Artiklen i Politiken nævner faktisk, at bogen "fik i går også en hård medfart i Berlingske Tidende". Men det redder ikke dagen for Bent Blüdnikow.

»Berlingske læses i en enkelt linje og sættes slet ikke i forbindelse med tilbagetrækkelsen,« siger han.

Artiklen i Politiken blev skrevet af Carsten Andersen, og han kunne godt have gjort det mere tydeligt, at Berlingske startede sagen, medgiver han.
»Man kunne godt have sat nogle flere ord på det med Berlingeren. Men når jeg skriver, som jeg gør, og nævner vores anmelders reaktion, er det for at vise, at forlaget hurtigt kunne have konstateret, at det ikke var en bog for dem, hvis de havde læst den ordentligt. Det er ikke for at tage noget fra Blüdnikow, som er superskarp til at se de historiske problemstillinger,« siger Carsten Andersen.

Han mener dog, at det, at han nævner Berlingske Tidendes hårde medfart, også fortæller, at det er dem, der har gravet sagen frem.

Skruen får imidlertid endnu et vrid, hvis man læser Carsten Andersens artikel på Pol.dk. Her er sætningen med Berlingske nemlig – som den eneste oplysning – røget ud af teksten.
»Det er en fejl. Berlingske skulle have været nævnt på nettet, men den version tager andre på avisen sig af,« siger Carsten Andersen.

Det var Politiken.dk's redaktionschef, Christian Lindhardt, som lagde artiklen på nettet. Han afviser enhver snak om brødnid over for en konkurrent.
»Vores onlineartikler skal helst starte med korte afsnit. Derfor brød jeg afsnittet op, og så røg det med Berlingske ud, fordi jeg opfattede det som mindre væsentligt, at de også havde skrevet om sagen. Men vi har intet som helst imod at citere andre medier. Vi har nedfældede retningslinjer om det, og vi gør det hele tiden. Alene i den seneste uge har vi citeret Berlingske 12 gange på Politiken.dk,« siger Christian Lindhardt.

Han har dog lidt svært ved at forstå forargelsen.
»Hvis der er tale om en unik oplysning, skal der citeres. Men i det øjeblik, Gyldendal går ud og siger, at de trækker bogen tilbage, er det jo ikke unikt mere. På et tidspunkt får historier deres eget liv.«
Flere Berlingske-journalister har skrevet til Politiken og gjort opmærksom på problemet, men artiklen på Pol.dk nævner fortsat ikke Berlingske Tidende.