search

“De har stjålet vores historie”

  To journalister mener, at Jyllands-Posten har planket store dele af deres hovedopgave. Pressejurister er uenige om lovligheden. Nu har JP fået NORDJYSKEs medarbejderforening på nakken. OPHAVSRET. Søndag den 12. juni i år begynder fint for Caspar Birk.

  To journalister mener, at Jyllands-Posten har planket store dele af deres hovedopgave. Pressejurister er uenige om lovligheden. Nu har JP fået NORDJYSKEs medarbejderforening på nakken.

OPHAVSRET. Søndag den 12. juni i år begynder fint for Caspar Birk.

Den 29-årige journalist fra NORDJYSKE Stiftstidende konstaterer, at hans over to år gamle hovedopgave endelig er kommet på tryk. NORDJYSKE Stiftstidende har bragt den lange fortælling over tre sider i avisens Indsigt-sektion. Måske den længste artikel, avisen nogensinde har trykt. Og oven i købet med en stor forsidehenvisning.

Artiklen følger tre unge aktivister i deres forsøg på at lave et brandattentat mod Udlændingestyrelsens underdirektør for fem år siden. Artiklen er fyldt med detaljer. Lige fra forberedelserne til attentatet over motiverne til den fatale aften i et villakvarter i Hillerød. Caspar Birk og makkeren Kim Hansen fik et 11-tal for historien.

Denne søndag i juni 2005 er historien pludselig blevet højaktuel, fordi ukendte gerningsmænd netop har afbrændt integrationsminister Rikke Hvilshøjs garage.

Caspar Birks gode humør styrtdykker dog om aftenen, mens han står på et pizzeria i det indre Aalborg. Chefredaktør Ulrik Haagerup er i telefonen:

»Har du set Jyllands-Posten?«

Det har Caspar Birk ikke.

»De har historien,« konstaterer Ulrik Haagerup så.

Caspar Birk køber Jyllands-Posten på vej hjem og får læst det meste af forsiden på JPs Indblik, mens han stadig går. »De unge bombekastere« lyder rubrikken.

JP har ligesom Caspar Birk og Kim Hansen lavet en rekonstruktion af attentatforsøget i Hillerød, og avisen har også en lang passage med de tre aktivisters motiver. I bunden af Jyllands-Pos- tens artikel står der følgende:

»Jyllands-Posten har gennemgået retsbøger og domme fra retssagerne, været i kontakt med en af de dømte i sagen, talt med politi og haft adgang til en journalistisk hovedopgave om sagen skrevet af Caspar Birk og Kim Hansen.«

Inden Caspar Birk når hjem til sin lejlighed, har han en sikker overbevisning om, at Jyllands-Posten har stjålet store dele af deres hovedopgave. Makkeren Kim Hansen, der er journalist på Hjemmeværnsbladet, er lige så sikker.

De ved endda, hvordan det er foregået.

Onsdag formiddag, fire dage tidligere, vågnede landet op til nyheden om brandattentatet på integrationsminister Rikke Hvilshøj.

Sagen mindede så meget om det fem år gamle attentatforsøg, som Caspar Birk og Kim Hansen skrev hovedopgave om, at de besluttede sig for at prøve at sælge deres opgave igen. Nu eller aldrig, tænkte de.

Caspar Birk kontaktede NORDJYSKE Medier. Både fordi det er hans arbejdsgiver, men også fordi de tre aktivister kommer fra Brønderslev. Det gør Caspar Birk i øvrigt også, og han kender en af aktivisterne. Derfor fik Caspar Birk og Kim Hansen mulighed for at interviewe alle tre, hvilket ifølge makkerparret er klart den vigtigste kilde til hovedopgaven.

NORDJYSKE ville gerne købe opgaven for 3.000 kroner.

Makkerparret havde på forhånd besluttet at kontakte flere medier for at presse prisen op. Derfor ringede Kim Hansen til JP og talte med redaktøren for Indblik, Pierre Collignon. Kim Hansen fortalte, at NORDJYSKE også havde fået tilbudt historien. Telefonsamtalen fandt sted mellem klokken 12 og 15 onsdag den 8. juni – dagen efter det natlige brandattentat mod Rikke Hvilshøj.

Indblik-redaktøren ville gerne se hovedopgaven.

Dagen efter takkede han dog nej til artiklen. Han fortalte ifølge Kim Hansen, at avisen allerede arbejdede på sagen selv.

»Fair nok,« tænkte Kim Hansen. Og da NORDJYSKE endte med at byde 10.000 kroner for hovedopgaven, var alle godt tilfredse.

I hvert fald indtil Jyllands-Posten udkom søndag den 12. juni.

Caspar Birk og Kim Hansen bliver rasende over at se JPs artikel, og de sender avisen en regning på 20.000 kroner som 'vederlag og godtgørelse', fordi avisen har ladet sig 'så kraftigt inspirere af hovedopgaven'.

Og her kunne historien i princippet være endt. Men så enkel er ophavsretsloven ikke.

Jyllands-Posten beder først makkerparret om at 'dokumentere de passager, I påpeger er citeret ordret fra jeres opgave'.

Det gør Caspar Birk og Kim Hansen. Det bliver til rigtig mange gule overstregninger. Især de steder, hvor Jyllands-Posten fortæller om aktivisternes motiver og vaner er slemme, synes de.

I JP står der for eksempel:

»Han er aktiv i demonstrationer og aktioner og færdes i et miljø, hvor man lever med en vis forventning om, at spionerne fra PET holder øje med én. Så når han holder møder med B og C eller andre før aktionen, foregår det altid i fri luft, så de ikke bliver offer for den aflytning, som kan forventes i lukkede rum. Og de slukker rutinemæssigt deres mobiltelefoner, piller batterierne ud af dem og lægger dem et stykke fra sig, hvis de skal diskutere virkelig alvorlige sager.«

Det er ikke ordret citeret fra hovedopgaven. Men hovedopgaven indeholder samtlige ovenstående oplysninger, som stammer fra interviews med aktivisterne. Flere af oplysningerne findes af gode grunde ikke i retsbøgerne.

Det samme gælder et længere afsnit i Jyllands-Posten, hvor der blandt andet står, at A ikke har nogen tiltro til samfundet, og at han har været i konfrontation med politiet mange gange og i de situationer ikke haft nogen problemer med at bruge vold.

Jyllands-Posten skriver ganske vist i bunden af artiklen, at avisen har været i kontakt med en af de dømte i sagen. Men da fagbladet Journalisten får kontakt med 'A', svarer han følgende:

»Jeg kan godt huske samtalen. Den tog måske to og et halvt minut. Jeg sagde bare, at jeg ikke havde noget at sige. Og det, jeg havde at sige, stod i den hovedopgave, som vi havde været med til at lave. Det gentog jeg flere gange,« siger A.

– Spurgte journalisten fra Jyllands-Posten til dine bevæggrunde?

»Nej,« svarer A, der af gode grunde slet ikke ønskede at blive kædet sammen med brandattentatet mod Rikke Hvilshøj.

12 dage efter at artiklerne bliver trykt, skriver JP-chefredaktør Carsten Juste til Caspar Birk og Kim Hansen.

»Indledningsvis må jeg konstatere, at ingen af de indstregede passager er ordrette gengivelser af passager fra jeres materiale, og det er afgørende for, at man kan tale om en krænkelse af ophavsretten.«

Carsten Juste pointerer samtidig, at avisen allerede var i gang med forarbejdet til artiklen, da Caspar Birk og Kim Hansen henvendte sig.

Chefredaktøren skriver videre:

»At flere af oplysningerne er identiske kan ikke overraske, da de kommer fra den samme primærkilde, nemlig retsbogen.«

Carsten Juste kommer én gang i nærheden af en indrømmelse:

»Ved at henvise til jeres hovedopgavebesvarelse i slutbemærkningen kan avisen have medvirket til at give indtryk af større vægt af jeres arbejde, end der er dækning for i virkeligheden.«

Derfor tilbyder Carsten Juste et honorar på 2.000 kroner til makkerparret.

Hvis Carsten Juste havde troet, at det ville lægge sagen død, tager han dog meget fejl:

»De 2.000 kroner kan de give som kvajebajere i kantinen på Jyllands-Posten. Jeg gider ikke røre ved dem,« siger Caspar Birk.

Caspar Birk og Kim Hansen søger i stedet hjælp hos deres fagforening, Dansk Journalistforbund. Men herfra lyder meldingen, at der ikke er sket nogen krænkelse af ophavsretten. Begrundelsen er den samme som i JPs brev:

»Ophavsretsloven beskytter et værk i sin konkrete udformning, men ikke idéen bag værket,« hedder det blandt andet i DJs svar.

Caspar Birk og Kim Hansen er skuffede. De føler sig stadig lige så snydt som den søndag, hvor de læste artiklerne. Caspar Birk fortæller oprørt sine kolleger på NORDJYSKE om den seneste udvikling. Og for første gang får parret lidt medvind.

Sagen bliver taget op i medarbejderforeningen, og fællestillidsmand Torben Duch Holm fortæller Caspar Birk, at han kan regne med kollegernes opbakning. Også hvis der skal føres en sag ved en domstol. Pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole læser også materialet igennem og giver hovedopgave-teamet ret i deres forargelse.

Til Journalisten siger Oluf Jørgensen følgende:

»Det ser ud til, at artiklen i JP er en let omskrivning af hovedopgaven. Både indhold og form ligger meget tæt på passager i hovedopgaven. Og derfor ser det efter min vurdering ud til at være krænkelse af ophavsretten.«

Argumentet om, at de to historier bygger på samme primærkilde, nemlig retsbøgerne, køber Oluf Jørgensen ikke.

»Det fremgår jo tydeligt, at de mest spændende dele bygger på interviews med de dømte,« konstaterer Oluf Jørgensen, der håber, at sagen ender i retten.

»Der har været nogle ret omtalte sager om forfattere, der muligvis har skrevet for meget af. Det er en problematik, der er vigtig,« siger Oluf Jørgensen med henvisning til sagen om Frank Esmanns bog »Kissinger«.

»Det er af stor betydning for journalister og forfattere at få markeret, at lette omskrivninger af andres arbejde er i strid med loven. At få markeret nogle grænser,« siger Oluf Jørgensen.

Det er fællestillidsmand Torben Duch Holm fuldstændig enig i:

»Jeg er ikke jurist. Men det er også det etiske, som gør mig vred. Det er oplagt, at man har taget noget fra en hovedopgave. Det synes jeg ikke er i orden. Hvis man får tilbud om at købe noget, så tager man ikke bare noget af det.«

JP har ingen kommentarer til sagen. Lige bortset fra et par sætninger fra informationschef Tage Clausen:

»Det eneste, vi vil sige, er, at de to (Caspar Birk og Kim Hansen, red.) har misforstået situationen. De troede tydeligvis, at det er fordi de tilbyder deres opgave, at Jyllands-Posten skriver historien.

– Men I har vel ikke arbejdet med sagen før attentatet mod Rikke Hvilshøj?

»Nej nej, men du må ikke spørge mig om tidspunkter. Det helt afgørende er, at det ikke er deres tilbud, der får os til at kigge på sagen. At vi krediterer dem for læsningen af artiklen var for at være flinke. Det fik vi ikke så meget ud af, kan man konstatere,« siger Tage Clausen.

NORDJYSKEs medarbejderforening vil nu få en jurist til at kigge på sagen med henblik på et sagsanlæg. Samtidig har Caspar Birk og Kim Hansen meldt Jyllands-Posten til Pressenævnet.

  • Sagen kort

    Natten til den 5. august 2000 blev der kastet to molotov-cocktails mod Udlændingestyrelsens kontorer i København. Gruppen Homo/Aktion tog ansvaret for aktionen.

    Samme gruppe tog ansvaret, da der fire dage senere blev kastet molotov-cocktails ind i direktøren for Udlændingestyrelsens privatbil. Årsagen til attentaterne var udvisningen af en homoseksuel iraner.

    Senere på måneden ville Homo/Aktion også sætte ild til underdirektøren Poul Mose Hansens bil på en villavej i Hillerød. Aktivisterne fortrød dog, da carporten var bygget sammen med huset, og da de ganske rigtigt fornemmede, at politiet var på stedet.

    De tre aktivister, der deltog i brandattentatforsøget i Hillerød, blev idømt mellem halvandet og tre års fængsel.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen