search

De gør det muligt at tjene penge på blogging

West Seattle Blog er en af flere hyperlokale blogs i USA, som rent faktisk er i stand til at generere et overskud. Sitet adskiller sig fra sladderblogs ved rent faktisk at producere superaktuelle journalistiske historier. Og særligt de lokale historier trækker. 

West Seattle Blog er en af flere hyperlokale blogs i USA, som rent faktisk er i stand til at generere et overskud. Sitet adskiller sig fra sladderblogs ved rent faktisk at producere superaktuelle journalistiske historier. Og særligt de lokale historier trækker.  Det mener i hvert fald Tracy Records, der siden 2007 har satset på at gøre West Seatlle Blog til et fuldtidsprojekt.

I det seneste nummer af fagbladet Journalisten, fortæller hun, hvordan det har været muligt at forvandle et hyggeprojekt til en nyhedsblog, der kan køre rundt og tilmed omsætte for et sekscifret dollarbeløb.

»Vi er den første blog i Seattle, der er økonomisk bæredygtig. Det virker mirakuløst,« siger Tracy Record til Journalisten.

Faktisk går forretningen så godt, at hun er begyndt at hyre freelancejournalister i ny og næ, og håbet er, at hun med tiden kan fastansætte en redaktør og få råd til at bruge freelancere til at lave tungere, undersøgende journalistiske historier, som hun ikke selv har tid til at lave nu.

West Seattle Blog har i dag mere end 23.000 unikke brugere om ugen svarende til godt en tredjedel af West Seattles 60.000 indbyggere. Og ifølge Tracy Record skyldes succesen især, at bloggen går helt tæt på de hyperlokale nyheder, der hidtil ikke er blevet dækket.

Læs her hele reportagen om West Seatle Blog: Avisen er død! – længe leve bloggen

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen