search

De glemte sider

 

 

Hvor forsvinder websider hen, når en opdatering tager over? Mange af dem bliver lagret af The Internet Archive i San Francisco, som har verdens største arkivering af Cyberspace. Alle kan søge i samlingen, som også indeholder danske sider.

Internetarkiv. Der var engang, da Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside bare var et statisk Danmarkskort med fire små blå menuer. Hvor B.T.s netversion bestod af et link til annonceafdelingen og Gul&Gratis. Hvor Journalisthøjskolen havde 12 elever med hjemmesider, og DR stolt proklamerede, at man nu kunne lytte til radioen over nettet med noget, som hed Realplayer.
Det er ikke mere end syv år siden, men det synes som en menneskealder i Cyberspace.
»Internet-mediet er som spor i sandet, der konstant forsvinder eller ænd-rer sig. Den gennemsnitlige levetid for en webside er for eksempel kun 100 dage,« siger Brewster Kahle, manden bag The Internet Archive.
Han bryder sig ikke om, at en stor del af vores it-samfund er bygget på sand, og derfor har han to kældre i San Francisco med hundredvis af harddiske, som tilsammen indeholder 10 milliarder hjemmesider. Hver dag vokser arkivet med 250 gigabyte data, hvilket samlet set i øjeblikket løber op i over 150 terabytes. Det er ikke nostalgien, som driver Brewster, men derimod en ideologisk holdning om, at alle burde have adgang til, hvad internettet har – og har haft at byde på.
»Det er for eksempel ikke let at holde politikere ansvarlige for, hvad de har sagt i valgløfter publiceret på deres hjemmesider, hvis disse sider forsvinder efter valget. Vi ser også tit, at vigtige akademiske researchpapirer slettes fra universiteters sider, når forfatterne forlader fakultetet,« forklarer han.
Værktøjet bag denne imponerende lagring er en webcrawler, som Brew- ster Kahle opfandt først i 90erne i sit firma Alexa Internet. Firmaet solgte han senere til net-boghandlen Amazon, men bevarede selv retten til at bruge webcrawler-funktionen. Pengene til at drive foretagendet kommer blandt andet fra store museums- og naturvidenskabelige fonde, og arkivet arbejder i øjeblikket på at samarbejde med andre web-arkiver i verden, så nettet kan blive bevaret endnu bedre.
»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kommer til at arkivere vores digitale arv, men hvordan det skal gøres. Når folk i dag forgæves leder efter ting på nettet og ikke finder noget, så eksisterer det ikke for dem. Derfor er det vigtigt, at alt, både det grimme, det gode, det onde og det profane, bliver gemt,« siger Brewster Kahle.

Fakta
Prøv selv:

Gå ind på http://www.archive.org/ og skriv »The Wayback Machine« i adressefeltet. Maskinen kan finde alle sider (undtagen betalingssider og sites, hvor indehaverne har frabedt sig arkiveringen). Større, kendte sites bliver arkiveret næsten dagligt, mens mindre steder på nettet (set med amerikanske øjne) bliver oplistet nogle gange årligt. Arkivet har også en stor samling videoklip, samt tematiske sider om internettet.

For eksempel
DJHs hjemmeside anno april 1996. Links til de studerendes blad, det der dengang lige havde ændret navn fra det tøvende »Måske et blad« til slet og ret »Et Blad«. Her kan man – ikke overraskende – finde artikler med fokus på striden om bijobberi, samt reportager fra panikdagen og optagelsesprøven. Meget interessante er også elevsiderne med et design af vitser og billeder, som de fleste medvirkende nok lykkeligt har glemt.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen