search

De glade tosser i de danske medier

TV 2 har lige haft premiere på en dokumentarserie om fire udviklingshæmmede. Jeg synes, folk selv skal se serien og tage stilling til, hvor grænsen går. Og tænke over, i hvor høj grad disse mennesker iscenesættes - eller ej - som børne-/klovne-/ofre-stereotypen.

TV 2 har lige haft premiere på en dokumentarserie om fire udviklingshæmmede. Jeg synes, folk selv skal se serien og tage stilling til, hvor grænsen går. Og tænke over, i hvor høj grad disse mennesker iscenesættes – eller ej – som børne-/klovne-/ofre-stereotypen.

I foråret 2009 vedtog Folketinget at implementere FN's Handicapkonvention. Som så mange andre syntes jeg, at det var en glædens dag, hvor vi politisk anerkendte behovet for at arbejde videre for handikappedes forhold i Danmark. Særligt fordi de mange artikler peger ud over oplagte politikområder som social- og sundhedspolitik. Der peges også på medierne. Og ikke kun det vigtige arbejde med at sikre tolkning og tekstning af programmer med videre.

Der står således under artikel 8, at staterne tilskynder "… alle medier om at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med denne konventions formål". Og hvad er så konventionens formål?

Jo, artikel 8 i handikapkonventionen foreskriver, at "Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger til: a) at øge bevidstheden i hele samfundet, herunder i familien, om personer med handicap, og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkommer personer med handicap, b) at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund af køn og alder, på alle livsområder, c) at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap."

Så er det spørgsmålet, om vi i Danmark lever op til denne del af konventionen. Hvordan er danske mediers fremstilling af handicappede egentlig? Hos såvel public service- som kommercielle medier? Svaret er ikke entydigt – men ikke desto mindre værd at reflektere over.

De senere år synes jeg for eksempel at have observeret en bølge af tv-programmer i Danmark, der i mere eller mindre grad udstiller og iscenesætter stereotypen om den "glade tosse" i portrætter af udviklingshæmmede.

TV 2 har lige haft premiere på en dokumentarserie om fire udviklingshæmmede. "Livet er ikke så tosset endda" hedder serien, og TV 2's egen beskrivelse indeholder blandt andet denne konklusion: "Målet med serien har været at producere en tankevækkende og humoristisk dokumentarserie med masser af livsglæde og kærlighed til de små ting i livet." Jeg synes, folk selv skal se serien og tage stilling til, hvor grænsen går. Og tænke over, i hvor høj grad disse mennesker iscenesættes – eller ej – som børne-/klovne-/ofre-stereotypen.

På Kanal 4 har det nyeste skud på stammen af Kaare Sands socialrealistiske reportageserier for nylig haft premiere. Igen er det populære ordspil over den ufine betegnelse for handicappede i spil: "Tosset med kærlighed" hedder programmet, der går helt tæt på to udviklingshæmmedes ønsker om at få en kæreste og seksuelle erfaringer. Igen synes jeg, vi bevæger os på grænsen af underholdning iklædt dokumentargenrens fåreklæder.

Taget i betragtning af at disse programmer er noget nær det eneste billede, vi får af handicappede i danske medier, er der, så vidt jeg kan se, ikke tale om en facetteret repræsentation af handicappede i dansk tv .

Det er også tankevækkende at handicappede stort set aldrig repræsenteres i medierne som studieværter, gæster, quiz-deltagere osv. Uden at det vel at mærke nødvendigvis er i kraft af deres blindestok eller kørestol. Mindst 10 procent af befolkningen har et handicap af den ene eller anden slags. Men det gælder åbenlyst ikke for studieværter og medvirkende i tv-programmer.

Jeg vil i den forbindelse anbefale Sarah Glerups blog "Handifikation", der kritisk behandler mediefremstillingen af mennesker med handicaps. Særligt kan jeg anbefale hendes tankevækkende behandling af blandt andet fremstillingen af en blind pige i DR's X-factor og i det hele taget en skarp analyse af de forskellige stereotyper.

I den moderne verden, vi lever i, er medierne en afgørende faktor i den offentlige meningsdannelse. Hvis man ikke selv kender et menneske med handicap, trækker man typisk på viden, man har fra tv. Hvis stereotyper er det eneste, fjernsynet viser os, låser det mange menneskers opfattelse af handicappede fast. Medierne har altså et stort ansvar her, som jeg ikke synes, de løfter.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen