Unge journalister i DR har svært ved at føle solidaritet med de gamle. "De solgte os unge ved den seneste overenskomst i 1999," siger nogle af dem.

Det emmede af fortid i Arbejdermuseets store sal, da DR-journalisterne holdt møde 20. august på andendagen af konflikten. De røde faner og arbejdskampene sad i væggene. Stedet ansporede til store ord, og især de ældre journalister manede til kamp og solidaritet.

Men det klingede ikke rigtigt i de unges øren. En af dem, Lau Rabjerg-Eriksen, journalist på P3 Nyhederne, rejste sig og talte for, at solidariteten også skulle gælde de unge på Ny løn.

"Flere af de gamle kæmper råbte op om, at de ville have mere i løn og ikke ville miste deres sikre lønstigninger. Men hvem er det, der tjener mindst og har mistet mest? Det er dem, der er på Ny løn. Derfor skulle de gamle hellere tale for, at de unge kom op på et højere lønniveau," siger Lau Rabjerg-Eriksen.

I 1999 vedtog journalisterne i DR, at alle nyansatte skulle begynde i et nyt lønsystem, kaldet Ny løn. De allerede ansatte blev i det gamle skalalønsystem. Det medførte, at startlønnen faldt betydeligt. Nogle få nye blev endog ansat helt uden personligt tillæg, og en basisløn på omkring 21.000 kroner om måneden. Til sammenligning får DR-journalisterne i snit 7.400 kroner i personligt tillæg om måneden.

Derfor har dem på Ny løn, ofte unge journalister, meget svært ved at forstå, hvorfor de gamle journalister råber så højt. En af dem er Claus Letort, journalist på TV-Avisen.

"Overenskomsten i 1999 var dybt usolidarisk. Den frygt, der nu er for Ny løn, den viser jo virkelig, hvad det var for noget lort, de sagde ja til i 1999," siger Claus Letort.

Han mener, at hele mæglingsforslaget og den efterfølgende debat har båret for meget præg af at sikre og favorisere dem på gammel løn.

"Der bliver lavet regnestykker på stormøder, der viser, hvor mange hundrede tusinde kroner dem på gammel løn mister ved at gå til Ny løn. Men hvad med alle de folk, der er på Ny løn, og som ikke har haft noget valg? Det er vigtigere at have fokus på, fordi dem på Ny løn står med en meget dårlig aftale."

Claus Letort har mødt stor forståelse for sine argumenter fra folk på gammel løn. Flere har tilkendegivet, at de godt ved, at de solgte de unge i 1999.

"Jeg forstår godt de unge, men jeg er ikke enig i, at vi solgte dem i 1999. Jeg stemte selv nej, men flertallet i forbundet og blandt DR-medlemmerne troede jo på, at Ny løn var et udmærket lønsystem," siger Per Voigt, tillidsmand på DR-Fyn.

I 1999 var der også 150 teknikere, som efter al sandsynlighed alle stemte ja, fordi de kunne komme over på journalisternes overenskomst. Det var med andre ord også blevet et nej i 1999, hvis teknikernes stemmer ikke havde talt med.

"At det blev et ja i 1999, var i høj grad fordi, at teknikerne kom med over. Derfor synes jeg også, at de unges kritik er fejlplaceret," siger Per Voight.

Lorteløn
I det forkastede mæglingsforslag var der afsat 2,7 millioner kroner som kompensation for at gå fra gammel til Ny løn. Claus Letort forstår godt, at dem på gammel løn gerne vil sikre deres realløn, men han mener, at dem på Ny løn har et større behov for kompensation.

"Hvorfor skal de gamle favoriseres med et særtillæg, blot fordi de nu skal over på den lorteløn, som de selv lod komme ind i 1999?" spørger Claus Letort.

Derfor mener han, at solidariteten i højere grad skal række ud efter de unge.

"Hvis man vil være solidarisk, så burde den kompensation gives til dem, der skal starte på Ny løn. Man burde sikre, at de nyansattes personlige tillæg mindst er på to tredjedele af, hvad man tidligere startede på."

Den kritik rammer ved siden af, mener Per Voight fra DR-Fyn.

"Dem på gammel løn blev ansat under nogle vilkår, som ikke længere skal gælde. Det skal de have en kompensation for. De unge skulle i stedet rette deres kritik mod ledelsen i DR. Det er den, som er skyld i, at de unges løn er blevet dårligere. Det gælder om at gøre Ny løn bedre for alle," siger Per Voight.

Lau Rabjerg-Eriksen fra P3-Nyhederne erkender, at kritikken kommer lidt sent.

"Vi burde nok have råbt op noget før," siger Lau Rabjerg-Eriksen.

Claus Letort har også først meldt sig i debatten, efter at mæglingsforslaget blev nedstemt. Men han gør det til gengæld med lige så store ord som dem, der blev ytret på Arbejdermuseet den 20. august.

"Det gælder simpelthen om at sikre en anstændig løn for fremtidens journalister. Det er nu, slaget skal slås."

Læs også: Voldsom utilfredshed med DR-chefer,For 200 kroner solidaritet, Fagforening mister tillid,, Ny løn er gammel i DR, Norsk Ny løn og Konsekvenser af strejken