De gamle aviser blev spået nyhedsdøden i kampen med gratisaviserne. Men sådan er det ikke gået. Det er fortsat betalingsaviserne, der citeres mest i Radioavisen og P3 Nyheder.

INDFLYDELSE. Det er stadig de gamle betalingsaviser, der sætter den offentlige dagsorden. Målt på omtale i Radioavisen og P3 Nyheder bliver Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten citeret mere end tre gange så ofte som gratisaviserne. Og det er på trods af, at gratisaviserne i dag har samme, eller højere, læsertal.

Gratisaviserne bliver omtalt to til fire gange dagligt, mens de tre betalingsaviser dagligt omtales mere end 10 gange.

Journalisten har søgt i Radioavisen og P3 Nyheders manuskripter i perioden 1. januar til 1. juli 2007. Tallene viser, at redaktionerne på Urban, MetroXpress, Nyhedsavisen og 24timer har sværest ved at præge den offentlige dagsorden målt på omtale i radioaviserne.

Når man åbner for Radioavisen eller P3 Nyheder er der seks gange så stor chance for at høre Politikens navn som Nyhedsavisens.

Hvad betyder det for journalisternes motivation?

Christiansborg-reporter for Nordjyske og Fyens Stiftstidende Sune Bové har arbejdet på Nyhedsavisen og MetroXpress. Han husker, at den manglende gennemslagskraft i andre medier var fast samtaleemne blandt journalisterne på MetroXpress.

»Det er nærmest en demonstration af, at vi var usynlige på andre redaktioner, imens mere end 700.000 danskere læste vores avis. Det var provokerende,« siger han.

Også kommunikationsafdelingernes pressefolk overser gratisaviserne, når de afsætter historier. Ifølge Sune Bové får gratisaviserne sjældent tilbudt de store fælleshistorier fra for eksempel partier og interesseorganisationer. Dermed går aviserne glip af en type historier, som Radioavisen ofte citerer.

»På MetroXpress ringede jeg på et tidspunkt til nogle af spindoktorerne og spurgte – bare af nysgerrighed – om de kendte vores læsertal. Det gjorde de ikke,« siger Sune Bové.

Kommunikationschef i Home Niels H. Carstensen siger, at man i branchen naturligvis kender gratisavisernes læsertal og rangordenen på dagbladsmarkedet. Forskellene mellem de nye og gamle aviser i undersøgelsen bekræfter hans mavefornemmelse.

Det er allerede en del af Homes pressestrategi.

»Hvis vi har en historie, som er interessant for alle boligejere, foretrækker vi at afsætte den til aviser, der tidligere har bevist, at de kan trække citater i andre medier,« fortæller han

97-98 procent af historierne fra Home afsættes som solohistorier og er typisk analyser af boligmarkedets udvikling. Niels H. Carstensens kongerække er – i uprioriteret rækkefølge – Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, TV 2, TV Avisen og Politiken.

»De gamle aviser har årtiers erfaring med at ramme en tone, som appellerer til Radioavisen. Mens gratisaviser måske har mere forbrugerstof eller casebaserede historier, som Radioavisen ikke bringer så mange af,« siger Niels H. Carstensen.

Journalisten har også vist undersøgelsen til Urbans chefredaktør Dorthe Carlsen. Første gang, vi ringer op, siger hun, at hun ikke kan genkende tallene.

Et tjek i hendes egne presseklip viser dog, at tallene ser ud til at stemme.

Senere ringer hun tilbage og forklarer, at antallet af citater kan forklares med, at gratismedierne har færre skrivende journalister.

Efter at have studeret tallene mere indgående finder hun frem til den naturlige forklaring: Urban ligger helt fremme i førerfeltet.

»Sammenlignet med de andre medier i undersøgelsen laver vi mange citater per journalist,« siger Dorthe Carlsen om Urban, der kun har 12 skrivende journalister.

Ifølge Dorthe Carlsen er det vigtigt for Urban at blive citeret i andre medier. Især da Urban startede, var det vigtigt at blive citeret, fordi det signalerer seriøsitet.

»Det betyder da meget for anseelsen, at man fylder noget i mediebilledet.«

Viser tallene ikke, at man med 12 journalister kan lave en avis med høje læsertal, men man kan ikke præge den offentlige debat?

»Vi kan ikke sætte dagsorden hver dag. Men vi kan gøre det en gang i mellem.«  /