”Nu sker det. Det er det her, jeg har drømt om i 10 år,” fortalte Aleksander Klug til Journalisten, da han sidste år kom ind på fotojournalistlinjen på DMJX i tredje forsøg.

Han havde på det tidspunkt fotograferet småjobs i Schweiz og arbejdet et par år i England, blandt andet for Vice.

Men han havde aldrig taget en egentlig fotografisk uddannelse, og han ville gerne lære mere om journalistik.

”Det kan jeg mærke, at jeg mangler, for at gøre de mennesker, hvis liv og situation, jeg dokumenterer, ret,” forklarede han.

Efter et år efter på DMJX fortæller 25-årige Aleksander Klug, at han har udviklet sig både som fotograf og journalist.

”Indtil nu er mine forventninger blevet indfriet,” siger han.

Fotografiet skal nok klare sig

Når han kigger sig omkring, er det tydeligt, at fotoverden er ramt af disruption. De fastansatte pressefotografer bliver fyret, og freelancere skal i stigende grad konkurrere med fotograferende journalister og brugergenereret indhold.

Men han tror, at fotografiet nok skal klare sig.

”De gamle i branchen siger, at det hele er ved at falde sammen, men det føler jeg ikke, det behøver gøre for os. Vi skal i højere grad bruge de journalistiske redskaber, vi får med fra skolen – og teknologiske muligheder i Instagram, Periscope og WhatsApp.”

Fotojournalist med stort J

Aleksander Klug vil med egne ord ikke bare formidle andres historier. Han vil være med i hele processen.

”Jeg ønsker at være fotojournalist med stort J, som arbejder ligeligt som visuel formidler og som journalist.”

Det lykkedes for eksempel med førsteårsopgaven, siger han. Opgaven handlede om antibiotikaresistens i landbruget.

Aleksander Klug brugte dage på at finde den journalistiske vinkel, der manglede i nyhedsstrømmen. Han talte blandt andet med forskere og miljøaktivister.

”Det var præcis det, jeg håbede, jeg ville lave på DMJX – et solidt journalistisk produkt i både tekst og i billeder,” fortæller han om historien, der er blevet bragt på POV International.

Tager flere svære fotos

Historien om antibiotika er et eksempel på, at han fotografisk tager nogle andre billeder i dag. Gerne nogle, der er lidt svære.

”Tidligere fotograferede jeg et emne, en person eller et landskab, fordi det var visuelt interessant eller dragende. Det første år på skolen har handlet mere om at beskæftige sig med ting, som ikke umiddelbart var synlige, men som jeg gjorde synlige ved hjælp af et grundigt journalistisk forarbejde.”

Holder fast i den dystre stil

Aleksander Klugs billeder er ofte dystre og uskarpe. Da han begyndte på 2. semester, var han lidt benovet over, hvor dygtige folk i branchen var, husker han. Han kunne se, at mange fotograferede på andre måder – ofte i pastelfarver og med et mere luftigt udtryk.

”Det er dér, interessen ligger for øjeblikket,” siger han.

Men han valgte at holde fast i sin egen anden stil.

”Mads Greve, der underviser på uddannelsen, har støttet mig i den måde, jeg fotograferer på, selv om den går mod trenden i dansk fotografi,” siger han.

Sidste år fortalte Aleksander Klug til Journalisten, at han ikke forventede at blive fastansat på en avis. I stedet så han muligheder for at arbejde for fx NGO’er. Uanset hvem han kommer til at arbejde for, drømmer han om at levere indhold, hvor han er med hele vejen.

”Det er fortsat håbet at lave ting, hvor jeg står for den endelige visuelle formidling.”