Lovgivningen forbyder fagbevægelsen at sponsorere tv-programmer. Men virksomheder må gerne.
Det er en forskelsbehandling, som både DR og TV 2 synes er mærkværdig og urimelig.
Også flere politikere arbejder på at få loven ændret.

»Hvorfor er SiDs penge værre end Den Danske Banks penge?«
Direktøren for tv-produktionsselskabet Mediehuset, som er 100 procent ejet af SiD, ryster på hovedet over lovparagrafferne om sponsorering af tv. Og det er ikke de neutrale tillægsord, der hentes frem i Jesper Lunds mund, når radio- og tv-lovens § 73 skal beskrives:
»Det er fuldstændig vanvittig lovgivning. Der er ingen begrænsninger for kommercielle virksomheder, men totalt lukket for fagbevægelsen.«
Og det synspunkt deles af et andet produktionsselskab, som er 100 procent ejet af LO.
»Politikerne er pisket til en lovændring. Det her er simpelthen berufsverbot for hele fagbevægelsen,« mener journalist Jørgen Pedersen, som laver tv-dokumentarer for Netproduktion. I gennem 20 år var han ansat i DR og har blandt andet lavet dokumentaren om Pedal Ove.
Han har produceret otte tv-programmer om fagbevægelsens historie med LO-støtte. Både DR og TV 2 har vist interesse for at vise programmerne, men båndene står nu foreløbig og støver til på hylden, fordi det ville være i strid med lovgivningen at vise programmerne.
Forbudet er formuleret i radio- og tv-lovens § 73, stk. 5: »Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier eller religiøse bevægelser.«
Også tv-direktørerne på Danmarks to public-service-kanaler så gerne denne paragraf slettet.
»Organisationernes penge er lige så gode som virksomhedernes penge. Det afgørende er, at seerne bliver gjort opmærksom på, hvor sponsor kommer fra,« anfører Jørgen Flindt Pedersen, direktør på TV 2.
»Paragraffen skaber mærkværdige forskelle. Med disse regler opfordrer man til mystiske omgåelser,« siger Bjørn Erichsen, tv-direktør i DR.

Fri tolkning i DR
DRs jurister tolker loven således, at DR kan sende programmer, der er produceret af Mediehuset og Netproduktion, der må bare ikke i regnskabet for den enkelte produktion optræde tilskud fra SiD og LO. DRs jurister interesserer sig egentlig ikke for, hvem der ejer produktionsselskaberne:
»Det ville være enormt vanskeligt for os at undersøge. Vi interesserer os kun for, om der er givet et konkret tilskud til produktionen,« siger Hanne Bolbjerg, juridisk konsulent i DRs direktionssekretariat.
Så den juridiske afdeling har sådan set ikke black-listet fagbevægelsens tv-programmer. De skal blot undgå at LO/SiD-støttekronerne optræder på den enkelte produktion, men bare lade pengene glide ind i selve produktionsselskabet.
Juristernes blåstempling har bare ikke hjulpet Netproduktion og Mediehuset. De er frustrerede over, at de ikke kan afsætte programmer til TV-Fakta.
»DRs fortolkninger af sponsorlovgivningen varierer fra afdeling til afdeling og fra projekt til projekt. Mens TV-Åben skriver direkte ud til organisationerne og opfordrer dem til at komme med programforslag, så er andre afdelinger totalt afvisende,« siger chefen for Net-produktion, Ole Hjortdal.
Derfor ligger der nu flere dokumentar-programmer, som langsomt forældes.
»Det er en grotesk situation,« siger Jesper Lund.
Og han er ikke den eneste, der skyder mod TV-Fakta-afdelingen. Flere i produktionsmiljøet omtaler TV-Faktas redaktionschef som ‘helligere end paven'.
»For mig er det her ikke en juridisk diskussion. Der er meget, der er lovligt, som ikke er ordentligt. Jura, det er juristernes verden og presseetik er journalisternes verden,« siger Arne Ullum, redaktionschef i Tv-Faktas samfundsredaktion.

LO er hamrende inhabile
»For mig handler det om troværdighed. Og fagbevægelsen vil være hamrende inhabile i mange politiske sammenhænge. De er sat til at sikre en bestemt gruppes interesser. Derfor ville jeg aldrig købe et program om fagbevægelsens historie, hvor fagbevægelsen har puttet penge i,« siger Arne Ullum.
»Det, vi laver, skal ruske op i samfundet. Derfor skal det laves af folk, der kun har én interesse – at få sandheden frem. Sponsorerede programmer ville give mig et troværdighedsproblem. Jeg ønsker, at diskussionen af vores programmer skal handle om programmernes substans og ikke om, hvorvidt nogen har haft interesse i programmet,« fortsætter Ullum, som kun udtaler sig om sponsorering af samfundsstof.
Både Net-produktion og Mediehuset opfatter sig selv – trods midlerne fra fagbevægelsen – som helt almindelige produktionsselskaber, der med fuld redaktionel frihed vil have samfundsrelevante emner på den politiske dagsorden.
»De kan jo bare kigge vores programmer igennem med en tættekam,« siger Jesper Lund, Mediehuset.
Men for Ullum handler det ikke om kontrol og gennemsyn af det konkrete program:
»Man kan jo heller ikke lade en inhabil dommer dømme, og så bare bagefter gå den afsagte dom igennem med en tættekam,« siger Arne Ullum.

DR omgår loven
Flere nævner den samme omgåelsesmulighed. LO eller SiD forærer deres tv-program til Arbejdernes Landsbank, som så sælger eller forærer programmet til DR. Eller DA forærer deres tv-program til A.P. Møller, som så formidler programmet videre til DR.
Og omgåelser og overtrædelser af § 73 er ikke bare teoretiske:
Det var i strid med loven, da DR den 7. november sendte Bille Augusts Pelle Erobreren. Filmen er nemlig sponsoreret af SiD. DR var fuldt ud klar over, at loven den aften blev overtrådt. I et lobby-brev til kulturministeren i maj, hvor målet er at få bestemmelserne i § 73, stk 5 fjernet, skriver DRs bestyrelsesformand Finn Aaberg: »En hel strikt fortolkning af bestemmelsen ville have den uheldige konsekvens, at DR ikke kan vise fx Pelle Erobreren, der har modtaget et tilskud fra et fagforbund.« – Alligevel vælger DR altså et halvt år senere at sende filmen.
DRs tv-direktør kalder det »en mindre forbrydelse«. Og måske tør tv-stationen begå mindre forbrydelser, fordi der ikke kan sanktioneres ved lovovertrædelser. Det viser eksemplet med tv-programmet Hærværksgeneralerne.
Programmet satte for et år siden fagbevægelsens tv-sponsorater på dagsordenen. Programmet var lavet af Mediehuset (SiDs produktionsselskab). Det handlede om Ri-Bus-konflikten og havde fået direkte tilskud fra SiD.
DR erkendte, at loven var overtrådt og lovede en opstramning af reglerne. Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger meldte imidlertid DR til politiet. Og i oktober modtog DR et bødeforlæg på 100.000 kroner fra Gladsaxe Politi. En bøde, det dog efterfølgende viser sig, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at udstede. Det er kun DRs bestyrelse, der kan sanktionere, hvis DR ikke overholder lovgivningen.
Men overtrædelsen af loven har fået den konsekvens, at DR og TV 2 det sidste års tid har lukket deres skærme for programmer fra fagbevægelsens produktionsselskaber. I hvert fald engang imellem. Der er nemlig ingen konsekvent linie i DR.
LO-tv-produktionsselskabet Netproduktion har for eksempel produceret dokumentarprogrammet Giganten, som handler om MD-foods og andre store selskaber, som nærmest har opnået monopolstatus. Programmet er lavet af Ulrik Holmstrup, men Net-produktion har ikke kunnet få det afsat til DR på grund af samhørigheden med LO. Samtidig afsætter Netproduktion hver 14. dag et forbruger-program til DRs P1 og et månedligt dokumentarprogram, selv om DRs radio er underlagt præcis den samme lov som DR TV.
Efter Hærværksgeneralerne har DR sendt to andre tv-programmer lavet af Mediehuset. Et om matroserne på Storebælts sidste arbejdsdage inden broen åbnede og et om broarbejderne.
Omvendt har Mediehuset nu lagt sidste hånd på en dokumentar om langturschaufførers arbejdsvilkår. Programmet fortæller, at chaufførernes lange arbejdsdage betyder en fare for trafiksikkerheden. Men det program kan Mediehuset ikke få afsat. Tilrettelæggeren, Søren Kirk Christiansen, er frustreret:
»Det er et brud på ytringsfriheden, at alle andre end fagbevægelsen må sponsorere. Det her program ville aldrig være blevet lavet, hvis ikke fagbevægelsen var gået ind og havde smidt penge i det,« siger Søren Kirk Christiansen, som i øvrigt var den journalist, der lavede Hærværksgeneralerne.

Forhandles på Borgen
Flere mediepolitiske ordførere forsøger at få loven ændret, og punktet har nu to gange været på kulturudvalgets dagsorden. Men medieforliget, som først udløber ved udgangen af 1999, betinger total enighed blandt forligsparterne før en lovændring, og det er der ikke.
»Der er behov for en liberalisering. I dag må Dansk Sygeplejeråd ikke sponsorere et program om børnesundhed, men Mölenlycke, som laver bleer, må godt. Det er uholdbart,« siger mediepolitisk ordfører for Socialdemokratiet Carsten Hansen.
Han bakkes op af SFs mediepolitiske ordfører, Aage Frandsen:
»Alle skal være ligestillet. Det er uretfærdigt, at fagbevægelsen ikke må, mens andre godt må. Det er ikke acceptabelt.«
Men de Konservative bliver stopklods for en lovændring:
»Så længe politiske partier og fagbevægelsen ikke må reklamere på tv, skal de heller ikke kunne sponsorere tv-programmer. Det er dobbeltmoral, hvis man åbner for sponsorering, men fastholder forbudet mod reklamering,« siger de Konservatives mediepolitiske ordfører, Brian Mikkelsen.