search

De forandrede DJ: Studerende forenede kommunikation og journalistik

Kommunikatører og journalister under samme fane skaber ofte heftig faglig debat i DJ. Men ikke i Danske Mediestuderende. “Det har aldrig ligget i studerendes dna, at forbundet kun skulle være et journalistforbund,” siger den første formand i serien om medlemmer, der har forsøgt at forandre forbundet

Man kunne have forventet murren i krogene. Det er der ofte, når der skal ske forandringer i Dansk Journalistforbund. Og der er risiko for, at den murren kan bryde ud i harsk kritik og personangreb, når det går vildest for sig.

Men det skete ikke, da kommunikationsstuderende og journaliststuderende i DJ en dag i slutningen af november 2014 blev samlet under fælles fane – i foreningen Danske Mediestuderende, der blev stiftet på et seminar for de studerende i Nyborg.

Det skete samtidigt med, at der blandt uddannede journalister var bekymring for, at forbundet skulle huse både journalister og kommunikatører.

”Men jeg oplevede ikke, at de studerende var imod sammenlægningen. Tværtimod,” siger Christina Krogh Lauritzen.

Som aktiv i Kredsen af Journaliststuderende Odense var Christina Krogh Lauritzen med i den arbejdsgruppe, der stod bag stiftelsen af Danske Mediestuderende. Her var også repræsentanter fra journalistuddannelserne på RUC og DMJX, kommunikatørerne på RUC og DMJX samt fra fotografer, grafikere og andre studieretninger.

Et af de store formål med Danske Mediestuderende var at bringe de mange forskellige fagligheder som journalister og kommunikatører tættere på hinanden.

”Mange journaliststuderende får arbejde i kommunikationsbranchen, og kommunikatører bliver også ansat på medier. For os gav det god mening at samle faglighederne. Vi følte ikke, vi var så forskellige,” siger Christina Krogh Lauritzen.

Magtkampe og debat

Men selvfølgelig, fristes man til at sige, var der magtkampe og timelang debat i arbejdsgruppen, der skulle undersøge muligheden for at lave en fælles organisation for de studerende.

“Det er klart, at der skal gives noget i den proces. Hvordan skulle økonomien bygges op? Hvor meget skulle de enkelte lokalforeninger have at sige? Det var der heftig debat om,” fortæller Mathias Bay Lynggaard, der blev foreningens første formand og forinden havde været formand for KaJ på DMJX.

”Men vi landede et hårdt kompromis, for vi var alle enige om, at det var det rigtige at starte foreningen,” siger han.

Og dermed taler han og de øvrige studerende i denne artikel lige ind i den bank af erfaring, som denne artikelserie har afdækket – der vil ofte være modstand mod forandring og skift. Men hvis din strategi er rigtig, hvis du skaber alliancer, og hvis du bliver ved – så kan du lykkes.

En kort opsummering, af de historier, vi har fortalt og af kildernes læring:

Rasmus Mark Pedersen ville reformere DJ og angreb nærmest organisationen frontalt – ofte med velforberedte indlæg – men fremstod måske som en enmandshær. Han har i dag valgt ikke at genopstille til hovedbestyrelsen – men har alligevel en læring, han giver videre:

”Vær dig selv, og lad være med at lade dig koste rundt i manegen af dem, der sidder der i forvejen. Hav nogle værdier, du kommer ind i arbejdet med, i stedet for noget, du reelt vil ændre. For så kan du risikere at blive skuffet.”

Og Lisbeth Kiel, formand for bloggerne i DJ, har fortalt, hvor svært hun føler, det er at få sin mærkesag gennem det administrative lag i DJ og ind i den politiske kerne. Hendes råd lød:

”Vi er en helt ny faggruppe. Så vi har været ydmyge og bange for at træde folk over tæerne. Mit råd er, at man bare skal klø på.”

Og i den første artikel i serien, gav vi ordet til journalist Lars Rugaard, der for 10 år siden stod i spidsen for at vække en hovedbestyrelse, der ellers længe bakkede op om en lov, der medførte øget lukkethed. Måske den største og mest markante forandring gennemført nogen i DJs historie. Rugaards bedste råd lød:

"Hvis man virkelig vil noget og sætter kræfterne ind, så kan det lade sig gøre. Mere forbenet er det ikke. Guderne skal vide, at det kræver et slagsmål. Men det er jo politik, så sådan skal det også være,” opsummerede han.

”En splittelse af Dansk Journalistforbund”

To af de fagligheder – kommunikation og journalistik – som de studerende samlede den dag, kan afføde enormt skarp debat i DJ.

Et af de seneste eksempler på det var i efteråret 2018. Her skrev DJ-formand Lars Werge et debatindlæg til Information som svar på et indlæg af mediekommentator Lasse Jensen.

“En kommunikatør i en kommune tjener i lige så høj grad offentligheden som en journalist. Så lad os som branche samles om det, vi har til fælles, nemlig kampen for ordentlige løn- og ansættelsesvilkår på et arbejdsmarked i hastig forandring,” skrev han.

Journalisterne i DJ var skarpt uenige med Lars Werge og skrev i en klumme i Information:

“Det er problematisk, at Journalistforbundets formand, Lars Werge, i så høj grad forsvarer kommunikatørernes rolle i samfundet.”

Ja, alene det at finde et navn, der rummer DJ’s forskellige fagligheder, kan være en årelang proces.

Og da en danskstuderende på 20 år fra KU i 2014 havde meldt sig ind i DJ som medlem nummer 17.000, lød følgende kritik fra Jan Hillers i journalisten.dk’s kommentarspor: “Hun hører ikke hjemme her. Forbundet har ikke brug for danskstuderende.”

Og fra medlem Bodil Rohde lød – også med henvisning til DJ’s daværende forsøg på at fusionere med Kommunikation & Sprog – følgende:

“Set udefra er vi på vej mod en splittelse af Dansk Journalistforbund.”

Bliver forbundet udvandet?

For Mathias Bay Lynggaard og de andre, der fik Danske Mediestuderende på benene, var det naturligt, at journalister og kommunikatører skulle tale med én stemme hos de studerende.

“Det har aldrig ligget i studerendes dna, at forbundet kun skulle være et journalistforbund. Det har været den største selvfølgelighed at sige, at vi alle er medlemmer her,” siger han.

Udvander det ikke journalistfaget og forbundet, at man slår det hele sammen?

“Nej, det udvander ikke noget. Hvad bliver et fællesskab stærkere af? Det gør det ikke af at være en lille, homogen flok. Det bliver stærkere af at være bredt og mangfoldigt funderet. At sige, at vi ikke kan samarbejde om alle de ting, vi har til fælles, fordi få ting skiller os ad, finder jeg mystisk,” siger han.

Hvad er det, vi har til fælles?

“Uanset om du er i den ene eller den anden ende af branchen, så er det langt hen ad vejen et fælles arbejdsmarked, vi er på. Starter vi med det som udgangspunkt, så finder vi ud af, hvor små ting der adskiller medlemmerne af forbundet,” siger han.

Nyt liv til kommunikatører

Medlemmerne af Danske Mediestuderende kom blandt andet fra Kommunikationsstuderende på RUC (KSR). Den tidligere formand Helga Grønvold husker, at det betød meget for de unge kommunikatører at komme med.

“KSR var en relativt ny forening, der cirka havde været i luften i et år. Jeg tror, vi var den første for rene kommunikationsstuderende i DJ. Og vi lærte rigtigt meget som nystartet forening af at være med i starten, fordi de andre var mere etablerede,” siger hun.

Hun takker Danske Mediestuderende for, at KSR overlevede som forening.

”Uden Danske Mediestuderende er jeg ikke sikker på, KSR havde eksisteret længere. Jeg tror ikke, der havde været lyst til at drive det uden det sammenhold og den hjælp, de fik,” siger hun.

En stærkere stemme

Foruden at samle de forskellige fagligheder, havde Danske Mediestuderende ifølge Mathias Bay Lynggaard også et andet stort formål:

“Vi skulle med Danske Mediestuderende også være i stand til at sætte en dagsorden i DJ. Og sætte en dagsorden på områder, hvor det virkelig betød noget,” siger Mathias Bay Lynggaard.
Han peger eksempelvis på, at Danske Mediestuderende kæmpede hårdt for, at ulønnede universitetspraktikanter også skulle have løn ved siden af deres SU – det blev muligt med en ny lov vedtaget af Folketinget i 2017.

Det mener han er et eksempel på, at Danske Mediestuderende er blevet en succes.

“Det er på mange måder blevet det, jeg håbede. Det er blevet helt naturligt, at foreningen er samlingspunktet for de studerende. Og de studerende er blevet ekstremt gode til at markere sig. At fortælle forbundet, hvor de studerende står,” siger han.

Med andre ord vurderer han, at de studerende har fået mere politisk indflydelse – selv om det ikke er ensbetydende med, at de studerende kommer igennem med alt.

“Det er også et spørgsmål om, hvorvidt ledelsen i forbundet vil lytte til de studerende. Og i hvor høj grad. De studerende er blevet nemmere at høre, men vi kan ikke tvinge folk til at agere. Hvis forbundsledelsen ønsker at gøre noget, er det meget svært for de studerende at ændre på,” siger han.

Er Danske Mediestuderende lykkedes med at skabe det fællesskab på tværs af fagligheder, som DJ drømmer om?

“Ja. Hvis du ser de store arrangementer, Danske Mediestuderende laver, er de uafhængige af fagligheder. De er bundet sammen af læringslyst, interesse for at høre om andet end det, vi bliver undervist i, og af, at vi alle kan holde en fest og give priser til hinandens fagligheder,” siger Mathias Bay Lynggaard.

Helga Grønvold tror, at DJ med fordel kan kigge på Danske Mediestuderende i arbejdet med forbundets identitet.

“Det synes jeg. Jeg synes ikke, man skal være bange for at blande de forskellige fagligheder. Selvfølgelig skal man respektere og forstå, at der er forskel på professionerne. Men vi har også så meget til fælles. Og der er utroligt mange steder, hvor vi kan styrke hinanden, frem for at fokusere på forskellene,” siger hun.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen