Der bliver slået en næsten vantro latter op i den anden ende af telefonrøret, da det går op for Dagbladet Informations mangeårige journalist Ejvind Larsen, at denne artikels skribent kun er 28 år gammel.

»Så var dine forældre måske ikke engang født, da jeg startede på avisen?« spørger han.

Svaret er nej – og det fører til endnu et latterbrøl.

Man forstår ham godt. Ejvind Larsen selv startede i lære på Information lige efter sin studentereksamen i 1955, hvilket betyder, at han i år kan fejre sit 60 års jubilæum i avisens spalter. Her har han igennem årene fungeret som alt fra reporter over debatredaktør til redaktionssekretær, lederskribent og chefredaktør.

»Jeg tror, jeg har prøvet at være næsten alt, hvad man kan være på den her avis. Måske lige med undtagelse af udenrigsredaktør – det er vist det eneste, jeg aldrig har været,« siger Ejvind Larsen, der i dag er 79 år gammel.

Journalist på Information – eller slet ikke journalist

Ejvind Larsen blev allerede som 13-årig fast læser af Information, som dengang lige var blevet legal avis 5. maj 1945, efter at avisen blev grundlagt af Børge Outze i 1943 som en nyhedstjeneste for modstandskampen under Anden Verdenskrig.

»Jeg var allerede dengang optaget af den grundholdning, som både prægede bladet dengang og i dag; nemlig at demokrati ikke er et flertalsdiktatur. Der skal hele tiden være rum og plads til modsigelser, og et demokrati måles på dets mindretalsbeskyttelse. Den ånd har altid fascineret mig ved Information, og derfor tænkte jeg, at skal jeg være journalist, så skal det være på Information – ellers ville jeg slet ikke være journalist,« siger Ejvind Larsen.

Som 19-årig, et par måneder efter endt studentereksamen, troppede han derfor op på Informations adresse og spurgte, om han måtte have lov »at kigge sig lidt omkring« på avisen, inden han skulle aftjene sin værnepligt.

»Og sådan gik det til, at jeg blev journalistelev – eller praktikant, som det vist nok hedder i dag,« siger Ejvind Larsen.

En samling trodsige journalister

Hans første faste tjans som elev blev at møde tidligt om morgenen og ringe rundt til samtlige politi- og brandstationer i hele Storkøbenhavn, samt Falck- og Zonen-stationerne og de større stationer i provinsen. 

»Men vi var så få på bladet, og vores ambitioner om at lave landets bedste avis var store – så vi måtte også beskæftige os med meget andet. Om eftermiddagen og om aftenen begyndte jeg derfor at tage ud og interviewe blandt andet kunstnere og digtere,« fortæller Ejvind Larsen.

Han fortæller, at medarbejderstaben på Information dengang var præget af den ånd, der lå i modstandsbevægelsen fra krigens tid.

»Hovedparten af journalisterne på avisen havde selv deltaget i modstandskampen. Det var trodsige mennesker, som samtidig havde et gnistrende humør. En gang imellem selvfølgelig også galgenhumor – det måtte man have i de år. Bladet var på én gang fandenivoldsk, som når Ekstra Bladet er mest Ekstra Blads-agtigt, og dybt seriøst som Le Monde med højt lixtal og mange fremmedord,« siger han.

Ånden går i arv 

Og netop den blanding af humor og seriøsitet mener Ejvind Larsen stadig er et vigtigt kendetegn ved Information i dag: 

»Information er stadig gennemsyret af den kombination af fandenivoldskhed og humor, som jeg dengang blev tiltrukket af. Du kan tage den måde, hvorpå vi i vores Moderne Tider-tillæg om lørdagen laver fis med alt det alvorlige, samtidig med at vi tager det alvorlige meget alvorligt,« siger han. 

På trods af at det ikke længere er modstandsfolk, der befolker redaktionslokalerne i Store Kongensgade, fornemmer Ejvind Larsen også stadig ånden fra dengang blandt avisens medarbejdere:

»De fleste af mine kolleger var ikke født, da jeg begyndte på avisen. Men ånden fra dengang gennemsyrer stadig bladet – den går i arv. Vi er vænnet til, at lige meget hvad der bliver sagt, så er det også forkert, for der kan også siges noget andet. Sandheden er altid en replik i en bestemt situation. Og når situationerne hele tiden ændrer sig, må replikkerne også ændre sig,« siger han.

Kunne have været bekymret siden ’55

Indtil foråret i år skrev Ejvind Larsen stadig den faste ugentlige klumme 'Frie Ord' til Information, og hen over sommeren har hans byline været at finde på en artikelserie med titlen ’Mands Minde’.

Men nu takker Ejvind Larsen af efter 60 år, og hans bidrag til avisens spalter bliver nu sporadiske. Han fortryder ikke, at han allerede som teenager slog fast, at skulle han have med journalistik at gøre, skulle det være på Information:

»Selvfølgelig er der fremragende ting i de andre medier, men for mig er og bliver Information den eneste avis, der er værd at arbejde på. For mig er det helt særlige ved faget knyttet til det, der er Informations adelsmærke og kendetegn; at sørge for, at de svage, de magtesløse og de udstødte og nu hele vores naturgrundlag – alle taberne og tosserne og pipfuglene – også kommer til orde,« siger Ejvind Larsen.

Hvad ser du som Informations største udfordring i dag?

»Det er klart, at det er en kolossal udfordring for alle, at mange folk ikke længere vil have med papir at gøre, og at alt skal være digitalt. Den udfordring er Information ikke hævet over. Vi slås ligesom alle andre med at oveleve på de nye betingelser. Men jeg tror, at Information er skruet sådan sammen, at der altid vil være brug for lige netop den avis,« siger han.

Så du er ikke bekymret på avisens vegne?

»Nej, for så skulle jeg have været det siden 1955. Da jeg startede på Information, havde vi læserindsamlinger hvert andet år, fordi bladet var lige ved at lukke. Så det der med, at Information er lige ved at lukke, det har jeg levet med i 60 år. Og det gør jeg nok også resten af min tid her på jorden,« siger Ejvind Larsen.