De fik afslag: ”Vi kommer ikke fra mediebranchens inderkreds, og det kan være en ulempe”

Et forældet mediesyn. Det er en af de væsentligste årsager til, at lokalmediet Aarhus Panorama ikke lykkedes med at få innovationsstøtte, mener stifteren. ”For at være helt ærlig er jeg træt af den ensidige holdning til nyhedsjournalistik. Den burde være forældet”
  • Foto: Bibi Berge
    ”Jeg kommer fra reklamebranchen og har været marketingchef flere steder. Vi kommer ikke fra mediebranchens inderkreds, og det kan være en ulempe, når man skal søge innovationsstøtte,” siger stifteren af Aarhus Panorama, Peder Van Schaft.
17.12.2018 · 08:02

Mens lidt over 100 medieprojekter har fået innovationsstøtte har omtrent dobbelt så mange fået afslag.

Ifølge Medienævnet, som uddeler pengene, går især tre overordnede begrundelser igen, når en ansøger bliver vejet og fundet for let. Som det fremgår af Medienævnets seneste årsrapport, er de tre begrundelser:

”At der ikke var rimelig grund til at antage, at nyhedsmediet (ansøgeren, red.) efter støtteperiodens udløb ville kunne blive økonomisk selvbærende.”

”At projektet ikke sigtede mod etablering af et nyt selvstændigt nyhedsmedie.”

”At nyhedsmediet ikke vil have et indhold, hvor det redaktionelle stof i form af artikler var inden for et bredt emneområde, og at det redaktionelle stof ikke i tilstrækkeligt omfang omhandlede politiske, kulturelle eller samfundsrelaterede temaer.”

Afslagene skyldes altså primært tvivl om projektets økonomiske bæredygtighed, dets nyhedsmæssige prioritering og bredden samt dets emnemæssige fokus.

Nyhedskriterium førte til afslag

Et af de projekter, der har fået afslag, er gratismagasinet Aarhus Panorama, som siden 2013 har skrevet små og store fortællinger om Smilets By. Forrige år siden sendte mediet en ansøgning afsted mod hovedstaden i håb om at få del i Kulturstyrelsens Innovationspulje.

Ifølge stifter Peder van der Schaft skulle pengene bruges på at nå ud til en større målgruppe i Østjylland.

”Alt koster jo penge, og når man som os laver et kulturmagasin og giver det væk gratis, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen. Pengene skulle sikre, at vi kunne komme ud med mange flere magasiner, for med flere læsere så bliver annoncerne mere værd. Det var en drøm, vi havde om at sætte en positiv spiral i gang for virkelig at lykkes som medie,” forklarer han.

Men Medienævnet afslog ansøgningen fra Aarhus Panorama.

”Vi faldt blandt andet på, at vi ikke er et nyhedsmedie,” konstaterer en skuffet Peder van der Schaft og uddyber:

”Vi laver ikke nyhedsformidling om AGF, der har tabt en fodboldkamp, eller om borgmesteren, der har stillet et nyt forslag. Men jeg mener ikke, at nyhedskriterier skal være noget, man kan snuble over. Det skal ikke være et bindende kriterie, for hvilke historier får man så? Er der brug for flere nyhedsmedier? Er det virkelig det, man savner i Danmark? Det tror jeg ikke, danskerne synes.”

”Vi mangler ikke flere medier, der er først med det sidste – vi mangler tid til fordybelse. For at være helt ærlig er jeg træt af den ensidige holdning til nyhedsjournalistik. Den burde være forældet. Vi er nogle, der bruger lang tid på at lave journalistik af høj kvalitet, som måske ikke er nyheder i klassisk forstand, men det kan bare ikke få støtte,” siger Peder van der Schaft.

Iværksættere overladt til sig selv

For Aarhus Panorama var nyhedskriteriet ikke det eneste bump på vejen mod afslag. Også Peder van der Schafts egen baggrund spillede en rolle, mener han selv.

”Jeg kommer fra reklamebranchen og har været marketingchef flere steder. Vi kommer ikke fra mediebranchens inderkreds, og det kan være en ulempe, når man skal søge innovationsstøtte,” siger han

I det hele taget var ansøgningsprocessen svær at finde hoved og hale i for folkene bag Aarhus Panorama.

”Man er meget overladt til sig selv i ansøgningsprocessen, og dem, man kan tale med i Kulturstyrelsen, sidder ikke med om bordet, dér hvor der bliver gjort noget. De store mediehuse har erfaringen, kræfterne og også jargonen, der skal til for at formulere ansøgningen på den rigtige måde, så projektet får tilsagn. Det har iværksættere som os ikke,” siger Peder van der Schaft.

Hvad kunne man gøre for at lette ansøgningsprocessen for iværksættere som dig?

”En løsning kunne være at yde en større vejledning til de mindre medier, som gerne vil søge innovationsstøtte, for ellers står man lidt på bar bund, ligesom vi gjorde,” slutter han.

Aarhus Panorama udkommer seks gange om året i et oplag på 12.000 eksemplarer.

Læs alle høringssvar her: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/aviser_og_blade/Mediestoette/Hoeringssvar_mediebranchens_erfaringer_med_mediestoetteordningen.pdf

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04