Hver fredag efter optagelse af Alt for damerne-podcasten ’Skål Søster’ tager dagens gæster og værter en selfie. Den selfie deles normalt på Alt for damernes Instagram.

Men ikke selfien fra fredag den 13. januar.

Her var en af dagens gæster nemlig journalist og podcastvært Maria Jencel, og netop indhold om hende har på det seneste kostet flere falske følgere til Alt for damernes journalister og deres søstermagasin ‘Vores Børn’. Det fortæller chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, som derfor valgte ikke at lave det sædvanlige selfieopslag.

”Som journalist gør det ondt i hele kroppen, at man lader sig kue. Jeg havde det så svært med det. Men jeg orkede faktisk ikke at få lagt vores profil ned. Så tænkte jeg bare: Så må dem, der finder den, finde den podcast,” siger Rikke Dal Støttrup.

På det seneste har Maria Jencel og hendes mand, Pelle Peter Jencel, været i lidt af en mediestorm efter en meget omtalt ferie med rejsebureauet Atlantis. Sagen betød, at parret blev bestormet af falske følgere, og det samme skete for 24syv, der i sidste uge var i Egypten for at inspicere det hotel, parret havde boet på.

Men nu viser det sig altså, at 24syv ikke er det eneste medie, der er blevet ramt af såkaldt digitalt hærværk efter at have skrevet om Jencel-parret.

Skader troværdigheden

Fredag udtalte konsulent i digital sikkerhed og forståelse Maia Kahlke Lorentzen til Journalisten, at hun ikke kunne afgøre, om bot-angrebet på 24syv var forbundet til angrebet på Jencel-parret.

Men for Alt for damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, tyder deres oplevelser på, at der er en sammenhæng mellem Instagram-opslag om familien Jencel og at blive oversvømmet af falske følgere.

Først blev en af Alt for damernes journalister, som laver podcasten ’Skål Søster’, oversvømmet af spritnye falske følgere. Det skete, efter at Maria Jencel taggede journalisten i sin Instagram-story, hvor hun skrev, at hun glædede sig til at deltage i podcasten.

Derefter fik magasinet Vores Børn også en stor bølge af følgere efter at have postet en historie om parret fra forrige udgave af magasinet på Instagram. Til sidst måtte de lukke profilen for at få det til at stoppe.

”Vi lever af troværdighed. Hvis nogen ser, at vi har falske følgere, så kan de jo ikke vide, hvorfor vi har dem. Så ser det jo ud, som om vi har købt dem selv. Og det er vel også det, der ligesom er pointen,” siger Rikke Dal Støttrup.

De falske følgere skader ikke bare profilernes troværdighed. Det kan også gå ud over den reach, ens profil har. Det forklarede Maia Kahlke Lorentzen i sidste uge til Journalisten.

”Hvis halvdelen af følgerne er fake, engagerer de sig ikke på opslagene. Så vurderer Instagram, at det er irrelevant, og så bliver opslaget vist til færre mennesker. Det kan gøre profilen ubrugelig. Det er ikke ubehageligt, det er bare pisseirriterende,” sagde hun.

”Så det prøvede vi selvfølgelig at stoppe. Og det samme gjorde vores journalist,” siger chefredaktør Rikke Dal Støttrup.

Hun anslår,, at Vores Børns og journalistens Instagram-profiler er blevet ramt af op mod 15.000 falske følgere ad gangen.

Halveringstid på shitstorms

Inden Rikke Dal Støttrup traf beslutningen om ikke at lægge den nye episode af podcasten på sociale medier, overvejede hun, om Instagram-opslaget bare skulle vente et par dage. Hun mener nemlig, at shitstorms – og også det digitale hærværk, der følger med – har en halveringstid.

”Jeg tænker ikke, at de kan blive ved for evigt og sende bølger af følgere af sted, hver gang nogen har en Jencel-historie,” siger Rikke Dal Støttrup.

Hun vurderede, at et Instagram-opslag ikke var vigtigt nok til at risikere at skulle lukke Alt for damernes profil ned og at skulle bruge en hel dag på at frasortere falske følgere. Men hun mener også, at den tanke kommer til at ligge i baghovedet fremover.

”Man kommer til at skulle tage stilling til, om trolls kan kue en med falske følgere. Også på vigtigere historier. Det er jo en magtfaktor, det viser det her jo klart,” siger Rikke Dal Støttrup.

Så hvis nu Alt for damerne begyndte at skrive en artikel, som nogen ikke rigtigt kunne lide, at I skrev, og de gerne ville slippe for, at I lavede rigtig meget larm om den. Skal man så bare betale en lille robothær for at storme jeres sociale medier?

”Normalt så sker sådan noget her ikke. Det er første gang, vi prøver det. Men det er jo rigtigt nok. Dit spørgsmål er jo relevant, for er det virkelig en måde at påvirke ytringsfriheden på – at gøre det? Det håber jeg da virkelig ikke, det er. Jeg håber da, at hvis vi en dag står med en artikel, som vi synes er så vigtig, at den skal på, så gør vi det alligevel. Så må vi jo tage de forholdsregler, der er.”

Vil ikke lade sig påvirke

Rikke Dal Støttrup understeger dog, at frygten for falske følgere aldrig vil komme til at påvirke Alt for Damerne i deres redaktionelle beslutninger.

”Det må aldrig komme til at påvirke vores journalistik. Punktum. Stort punktum. Det må det ikke. Det påvirkede her et opslag på Instagram, men det påvirkede ikke at have hende med i podcasten eller at lave interview med hende. Men på SoMe kan det være, man nogle gange skal tage beslutningen, om det er det værd, eller om man skal stole på sine traditionelle kanaler,” siger hun.

For Rikke Dal Støttrup er sociale medier ”fuldstændigt det Vilde Vesten” – især fordi de ikke er underlagt ting, som de presseetiske regler, og hun undrer sig over, at det overhovedet er muligt – og lovligt – at angribe online ved at købe falske følgere til andres profiler.

”Skal vi i virkeligheden gentænke alt, hvad vi har kendt af presseetik, fordi der lige pludselig er nogle medier, der er fuldstændigt uregulerede?” spørger Rikke Dal Støttrup.