search

De etablerede

Uddannelsen til AV-assistent og Medieteknikmekaniker står nu over for sin tredje revidering. Eleverne skal ikke længere bindes af traditionelle faglige tilhørsforhold, og de skal have muligheden for at specialisere sig efter lyst og evner.

Uddannelsen til AV-assistent og Medieteknikmekaniker står nu over for sin tredje revidering. Eleverne skal ikke længere bindes af traditionelle faglige tilhørsforhold, og de skal have muligheden for at specialisere sig efter lyst og evner.

En skole i forandring.
På de 11 år, Medieskolerne i Viborg har eksisteret, er uddannelsesgrundlaget blevet ændret to gange og står nu igen over for en revidering.
Skolen er sammen med Københavns Tekniske Skole ene om at udbyde den 4 1/2-årige erhvervsuddannelse til film-, tv- og videomedarbejder (FTV), hvor eleverne bliver undervist inden for de fire hovedområder lyd, lys, redigering og kamera. Det er et nåleøje af en uddannelse, hvor kun 35-40 unge slipper igennem om året i kraft af en praktikaftale med en tv-station eller et produktionsselskab som enten AV-assistenter eller Medieteknikmekanikere (MTM).
Det er netop de to titler, der nu skal gøres op med. De er et levn fra FTV-uddannelsens fødsel, hvor film- og tv-produktionsmiljøet på den ene side og Dansk Metal og Dansk Industri på den anden indgik et uddannelsesægteskab. På betingelse af, at de hver især fik sat deres særegne fingeraftryk: en fem ugers specialedel, hvor filmmiljøets hjertebarn, AV'erne, kunne gå i dybden med filmteknologi, lære at eksponere, sætte film i kameraet, etc. Og MTM'erne kunne så til gengæld kaste sig over den mere hard-core teknologi, lære om signaler og frekvenser og apparaters logik.
FTV-uddannelsens faglige udvalg, film-, tv- og AV-branchens faglige udvalg, vil nu løsne båndene, så AV'erne og MTM'erne kan vælge at snuse til hinandens specialer.

Slip faglige kæpheste
Det betyder reelt, at MTM- og AV-betegnelserne forsvinder, og eleverne vil alle søge praktikplads som FTV-elever, og undervejs kan eleverne så træffe vidt forskellige specialevalg alt efter lyst og evner. Ud over undervisning i de fire hovedområder skal de kunne vælge mellem tre fagområder: film-teknologi, tv-teknologi og digitale medier. Yderligere skal eleverne kunne fordybe sig i forskellige funktioner inden for det valgte fagområde, det være sig lyd, kamera etc.
»Selv om det er godt at have kendskab til mange områder, er der jo alligevel ikke nogen, der render rundt med et visit-kort, hvor der står AV-assistent. Der står jo fotograf, lydmand og så videre,« siger Max Jørgensen, rektor for Medieskolerne i Viborg, som forventer, at den nye udgave af FTV-uddannelsen bliver en realitet fra og med næste efterår.
»Sådan som det er nu, bestemmer valget af praktiksted, om man bliver AV'er eller MTM'er, fordi en eller anden fagforening sidder eller har siddet på overenskomsten. Men det er da en underlig idé, at man fra starten beder de unge om at træffe et valg, som de slet ikke er klædt på til at tage. For de unge skriver under på hvad som helst for bare at komme ind på uddannelsen,« siger Max Jørgensen, der i forbindelse med revideringen pointerer:
»For at den skal lykkes, kræver det, at de faglige parter træder et skridt tilbage og slipper deres kæpheste.«
Der er dog allerede opbrud i uddannelsens faglige tilhørsforhold. En af de nye aktører er DJ, som i øjeblikket arbejder på at komme med i FTV-uddannelsens faglige udvalg. Som optakt har forbundet først i oktober optaget fireaf lærerne fra Medieskolerne i Viborg som medlemmer, og i slutningen af november oprettede DJ en elevkreds sammen med AV- og MTM-eleverne.
Der er dog endnu ikke nogen MTM'ere i elevkredsen, hvilket skal ses i sammenhæng med, at MTM'erne kun fylder en lille del af det samlede elev-tal på FTV-uddannelsen. AV'erne er ganske enkelt en mere populær arbejdskraft på praktikstederne. Og de unge selv vil også hellere være AV'ere.
Som Max Jørgensen siger:
»Tiden er løbet fra MTM-uddannelsen, som den er i dag. Der er ikke ret mange unge i dag, der gider at lodde kabler og stik.«

Mod tidsånden
På Medieskolernei Viborg har man i alt godt 200 studerende.
Der findes ikke et eksakt tal for, hvor mange unge, der samlet søger ind på FTV-uddannelsen, idet vejen går omkring praktikstederne. Men da TV 2 Øst for et par år siden slog to elevpladser op, modtog stationen omkring 160 ansøgninger.
TV 2 Øst er et af de 76 godkendte praktiksteder, Medieskolerne i Viborg gennem sin 11-årige historie har skabt kontakt til. Derudover er det tv-stationer som DR, TV 2 Danmark, TvDanmark og lokale tv stationer og private produktionsselskaber som Nordisk Film TV, Skandinavisk Filmkompagni, MTV og Metronome.
Branchen og de relevante fagforbund søger gennem uddannelsens fælles faglige udvalg at tjekke op på FTV-uddannelsen, så den hele tiden matcher branchens behov for kompetente og tidssvarende medarbejdere.
Det er da heller ikke mere end to år siden, FTV-uddannelsen sidst blev revideret. Her blev lovgrundlaget for uddannelsen ændret, så eleverne nu fik undervisning i informationsteknologi, journalistik og reklame. Alt sammen et udslag af, at tv-verdenen dels havde ændret sig over mod det mere computerbaserede, dels krævede en opblødning af faggrænser, så en tekniker skulle kunne forstå journalistens arbejde og gå til hånde med den indholdsmæssige side af en historie.
Max Jørgensen ser dog den forestående revidering som en reaktion mod tidsånden og den arbejdspraksis, en del af uddannelsens praktiksteder har:
»I dag skal alle kunne alt, og man skal kunne flekse og omstille sig og lave hinandens arbejde. Men alle er altså ikke lige gode til alt, omvendt er nogle bedre til noget end noget andet. Og det er det synspunkt, der ligger bag den kommende revidering: respekt for elevernes forskellighed og en styrkelse af deres særegne kompetencer.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen