
De tre nomineret til Publicistklubbens jubilæumspris er Poul Erik Skammelsen, TV 2, Jørgen Steen Nielsen, Information, og Elisabet Svane, Politiken. Foto: Pernille Rahbek
Publicistklubben holder prisfest fredag aften, hvor også klubbens store jubilæumspris bliver uddelt.
Juryen har fundet tre nominerede: Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, Politikens Europa-korrespondent Elisabet Svane og tv-vært på TV 2 Poul Erik Skammelsen.
Om nomineringen af Jørgen Steen Nielsen hedder det i begrundelsen, at ”han var en enmandshær, længe før klima blev mainstream og sagen så varm, at den kunne afgøre et folketingsvalg”.
Jørgen Steen Nielsen udgav sidste år bogen ”Som gjaldt det livet” om netop klimakampen.
I begrundelsen for nomineringen af Elisabet Svane bliver det fremhævet, at ’hun har formået at give sin karriere en ny dimension’ efter i årtier at have arbejdet med politisk journalistik.
”Hun skriver som en drøm og bider sig stædigt fat med et glimt i øjet. Hun har et kildenet og en naturlig tilgang til både fiskere og kommissærer,” lyder det i begrundelsen for nomineringen.
Sidst men ikke mindst er tv-vært Poul Erik Skammelsen nomineret for at være ’drevet af et ønske om at gøre danskerne klogere’.
Poul Erik Skammelsen blev uddannet journalist i 1988 og har siden dækket store begivenheder som murens fald i 1989 og terrorangrebet i New York 11. september 2001.
”Hans drivkraft og rødhårede temperament er legendarisk. Det samme er hans ønske om at gøre en forskel,” lyder juryens begrundelse for at nominere tv-værten.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Vi mangler en grundlæggende forståelse for tidens store paradokser og mediernes rolle her: https://gylle.dk/tidens-gigantiske-paradokser/
Vi mangler en grundlæggende forståelse for: https://gylle.dk/tidens-gigantiske-paradokser/