search

De egnede, de måske egnede – og de helt uegnede

Spillet om salget af Det Berlingske Officin er i fuld gang. Journalisten har har gennemgået de centrale spillere. Det viser sig, at flere af de mulige købere ikke har kunnet holde fingrene fra det redaktionelle indhold.

Spillet om salget af Det Berlingske Officin er i fuld gang. Journalisten har har gennemgået de centrale spillere. Det viser sig, at flere af de mulige købere ikke har kunnet holde fingrene fra det redaktionelle indhold.

MATADORER. Én køber har brugt sit blad til at forsvare sig mod anklager om økonomiske forbrydelser – stik imod interne regler. En anden har brugt sit blad til at svække en mulig økonomisk modstander i en grad, så modstanderen i dag betegnes som 'komplet ødelagt'. En tredje har haft et bestyrelsesmedlem, der gerne ville have en mere flatterende omtale i den avis, han skulle bestyre. Og en fjerde mulig køber skyr angiveligt kritik af sig selv i egne publikationer.

I det store felt af potentielle købere af Orkla Media – og dermed også Det Berlingske Officin med aviser og mediearbejdspladser ud over hele Danmark – er der flere eksempler på nærtagende ejere og på ejere, der har haft fingrene for tæt på den redaktionelle kagedåse.

Den største avisudgiver blandt de navne, som er blevet nævnt i pressen som mulige købere af officinet, er tyske Axel Springer, der udgiver verdens mest kendte tabloidavis – Bild Zeitung, der læses af over 12 millioner. Bild Zeitung fik midt i 70erne uønsket verdensberømmelse, da journalisten Günter Wallraff lod sig ansætte på redaktionen under navnet Hans Esser og afslørede, hvordan avisen opfandt historier ud fra rene salgsinteresser.

Silvie Rundel har fået den trivielle opgave at afvise journalister, der vil vide, om Tysklands største avisudgiver er interesseret i at købe Orkla Media.

»Jeg håber på Deres forståelse af, at vi aldrig kommenterer markedsspekulationer,« siger hun.

Springer har fem journalistiske grundsætninger, der blev formuleret af Axel Springer i 1967 og justeret i 2001. Punkterne skal sikre den journalis-tiske frihed på et klart konservativt grundlag.

»Men det betyder ikke, at der er laissez faire for journalisterne,« forklarer Herman-Dieter Schröder fra Hans-Bredow-instituttet for medieforskning ved Hamburg Universitet.

»Hvis der er en konflikt mellem de professionelle regler for journalistik på den ene side og mulighederne for at tjene penge ved at fange læsernes og købernes opmærksomhed på den anden, kan journalistikkens regler tabe,« konkluderer han.

Da mediemastodonten Leo Kirch i 1980erne forsøgte at overtage majoriteten af aktierne i koncernen, iværksatte Springer-familien ifølge Journalis-tens kilder en kampagne mod ham i Bild Zeitung.

»Leo Kirchs billede i offentligheden blev komplet ødelagt,« forklarer Hardy Dreier fra Hans-Bredow-instituttet.

Den entreprenante islænding Jon Asgeir Johannesson står bag firmaet Baugur Group, der er dominerende på dagligvaremarkedet på Island og desuden spekulerer i klassiske mærkevarer. Københavnske adresser som Magasin du Nord og Illum er i dag helt eller delvist under hans vinger. Baugur Group er medejere af »365 Medier«, der ejer to tredjedele af det islandske mediemarked og behersker tre ud af fire privatdrevne nyhedsredaktioner i Island.

»Baugur vil tjene penge, og deres investeringer i islandske medier sker på et forretningsmæssigt grundlag,« forklarer Birgir Gudmundsson, redaktør på det islandske journalistforbunds blad.

365 Medier er kendt for at betale dygtige journalister godt. En lille håndfuld journalister fra konkurrerende blade er blevet headhuntet af 365 Medier, og med en god økonomi i ryggen har man søsat journalistiske projekter, der tidligere ikke var råd til. Blandt andet en tv-kanal, der forsøger at piske lokal CNN-stemning frem på øens tv-skærme.

»De har forstået, at god journalistik kan sælge, og så længe det er sagen, vil de støtte god journalistik i deres firmaer,« vurderer Birgir Gudmundsson.

Regeringen har overvejet at lovgive mod Baugurs mediedominans, og i en retssag, hvor Jon Asgeir Johannesson var tiltalt for tvivlsom bogføring, mandatsvig og underslæb – alle anklager blev senere frafaldet – blev 365 Mediers gratisavis Fréttabladid kritiseret hårdt. Avisen havde som den første fat i hele anklageskriftet. Dækningen bestod i at trykke dele af anklageskriftet og derpå lade Jon Asgeir Johannesson og hans far og forretningsfælle kommentere og forklare sig. Deres advokater gennemlæste interviewene før trykning.

»Fréttabladid brød sine egne regler, da man lod Baugurs ejeres advokater læse interviewet med ejeren, da anklagerne blev publiceret,« siger Birgir Gudmundsson.

»Personligt synes jeg ikke, det var interviewene, der var kritisable, men derimod forsidenyheden, der gjorde ejernes respons til hovedsagen, ikke anklagerne, der ellers var den seneste og varmeste nyhed.«

Bonnier har altid værnet om den redaktionelle frihed – men alligevel har medarbejdere kritiseret, at den redaktionelle kultur i familieforetagendet undertrykker kritik.

Den hårdeste kritik er kommet fra avisens journalist Christian Palme i det svenske Journalisten:

»Der findes en stærk 'vi er bedst'-kultur på Dagens Nyheter. Man dunker hinanden i ryggen og vil ikke se de svage sider. Den, som kritiserer åbent, kaldes illoyal,« udtalte Christian Palme blandt andet.

Han ønskede ikke at blive mere konkret.

»Jeg kan ikke tale om det. Jeg må beskytte mit job,« forklarede han.

Lennart Weibull, professor i medieforskning ved Göteborgs Universitet, fremhæver, at Bonnier de seneste fem-seks år har fået et lidt mere skrammet ry som arbejdsplads.

»Bonnier er blevet mere markedsorienteret og mindre publicistisk orienteret,« sammenfatter Lennart Weibull.

Så sent som i august 2005 rettede en af lederskribenterne på Dagens Nyheter en hård kritik mod Bonnier-familien i den interne debat. Han så tegn på, at Bonnier ikke længere bakkede op om Dagens Nyheters seriøse journalistik, men i stedet satsede mere og mere på gratisavisen Stockholm City.

Professor Karl Erik Gustafsson fra Handelshøjskolen på Göteborg Universitet:

»Da Dagens Nyheter begyndte at tabe oplag, lavede Bonnier en gratisavis. Det redder måske økonomien, men presser deres eget hovedprodukt,« siger han til Journalisten.

I Norge har Avishuset Dagbladet – der er udgiver af landets tredjestørste avis – ambitioner om at blive en ledende medieaktør i Norden. Derfor står Orkla Media højt på ønskesedlen.

Redaktør Trygve Aas Olsen på det norske Journalisten fremhæver, at Dagbladet gennem sin 137 år lange eksistens altid har lagt vægt på ytringsfriheden.

»Den indstilling præger fortsat Avishuset Dagbladet,« siger han.

Den værste plet på det redaktionelle lagen stammer fra først i 90erne, hvor et medlem af bestyrelsen forsøgte at presse en journalist i en sag, hvor bestyrelsesmedlemmet skulle omtales i Dagbladet. Forsøget lykkedes ikke.

I foråret 2005 udviklede der sig en voldsom tillidskrise på Dagbladet under en million-nedskæring. Chefredaktøren og udviklingsredaktøren fik meget dårlige karaterer for håndteringen af nedskæringerne. Der blev hvisket om 'skandaløs personalebehandling' og 'skræmmende inkompetent' ledelse.

En af journalisterne gik i offentligheden med kritikken:

»Vi er helt udmattede, og den sidste rest af arbejdsglæde er ved at forsvinde,« sagde hun.

Kritikken bed ikke på ledelsen. Tværtimod fandt medarbejderne det ekstra provokerende, at Avishusets ledelse havde penge til nye ejendomme, mens moder-organet skulle saneres.

Danske Egmont slipper for mistanke om indblanding i den kritiske journalistisk – Egmont udgiver ikke aviser eller andre nyhedsmedier.

»Egmont er altid åben for nye vækstmuligheder, og vi har noteret os Orkla Medias udvikling,« siger vicepræsident Sascha Amarasinha.

Danske eksperter har svært ved at vurdere Egmont.

»Det er jo en kompliceret international koncern, som ikke er åben om økonomien i de forskellige divisioner,« forklarer professor Karen Klitgaard Povlsen fra Århus Universitet.

Hun påpeger, at Egmont har mange medarbejdere, der har været i firmaet i mange år, og det kunne borge for, at de får en god behandling.

Norske Schibsted og A-pressen i Norge har også været nævnt i feltet af interesserede købere. Nuværende norsk ejerskabslovgivning forhindrer dem sandsynligvis i at købe, men ifølge journalisten.no er A-pressen dog stadig interesseret og håber på en fleksibel tolkning af reglerne. Også polske og endnu en tysk køber har været nævnt. Endelig er Skandinaviens største medieaktør, Finske Sanoma, nævnt blandt de interesserede.

Det Berlingske Officin

Det Berlingske Officin er Danmarks største dagbladskoncern, moderselskab for 14 dagblade og op mod 50 lokalaviser på Sjælland og i Jylland. Hertil kommer en lang række internettjenester, bynet og lokale og regionale radioer i Jylland.

Blandt virksomhederne i officinet er Berlingske Lokalaviser,
Berlingske Nyhedsmagasin, Berlingske Tidende, B.T., ErhvervsBladet, InfoMedia Huset, JobZonen, JydskeVestkysten, Metropol Online,
Scanpix, Urban, Weekendavisen og Århus Stiftstidende.

Mystik om salg

Måske sælger Orkla ikke mediedelen, men går i samarbejde med en partner for at styrke sig på nettet. Stedfortrædende fællestillidsmand Uffe Gardel undrer sig over argumentationen.

PARTNERSKAB. Det fortaber sig i det uvisse, hvad den sande forklaring er på, at Orkla i december valgte at sige, at Orkla Media er helt eller delvist til salg.

Den officielle forklaring fra koncernen har lydt, at Orkla måske ikke sælger, men i stedet går i alliance med en partner. Og målet skulle i alle tilfælde være at gøre Orkla Media stærkere i nye medier.

I Norge er Orkla blevet overhalet på nettet af både Schibsted og Dagbladet, men Uffe Gardel, journalist på Berlingske Tidende og stedfortrædende fællestillidsmand i Orkla Media, forstår alligevel ikke Orklas begrundelser.

»Orkla Media mangler ikke kompetence inden for nye medier. De har stærke kompetencer inden for internet og andre elektroniske medier. Men måske er processen fornuftig alligevel. Man får undersøgt, om det er fornuftigt at skabe en større nordisk mediespiller.«

Over for Journalisten påpeger Stig Finslo, direktør i Orkla Media, at Orkla for tiden undersøger, hvilken ejer-sammensætning der kan medføre øget vækst i Orkla Media.

»Disse vurderinger kan føre til, at Orkla fortsætter som 100 procents ejer af Orkla Media eller eventuelt reducerer sin ejerandel,« siger han – uden at ville afsløre yderligere.

»Det betyder, at vi ikke kommenterer, hvem vi snakker med, hvornår vi snakker sammen, hvad vi snakker om, hvilke samtaler vi finder mest interessante, eller hvilken tidsplan vi arbejder efter.«

Den svenske professor Karl Erik Gustafsson vurderer, at man skal tilbage til købet af Det Berlingske Officin for at forstå, hvorfor Orkla nu har sat gang i en salgsproces.

»Orkla købte, fordi man ville have verdens ældste avishus på visitkortet, da man skulle ud og erobre verden.«

– Hvorfor sælger de?

»De er aldrig blevet accepteret som rigtige avisejere, selv om de ejer det fine avishus. Orkla laver fødevarer og andre ting.«

Imens venter medarbejderne på officinets mange danske udgivelser på en afklaring. Og de har ifølge Uffe Gardel hverken travlt eller sommerfugle i maven.

»Folk har tillid til, at Orkla finder en fornuftig partner eller køber. Vi er ikke optaget af at få processen afsluttet hurtigt. Det må godt vare frem til sommer, bare det bliver gjort grundigt, og vi får en permanent løsning,« siger Uffe Gardel, der i det eksisterende køberfelt kun frygter kapitalfonde og de investeringsivrige islændinge fra Baugur Group.

Seks potentielle købere – hvor egnede er de set med journalistiske øjne?

Egmont

Egmont producerer underholdning og oplysning i en lang række lande via blandt andet tv, bøger og magasiner.

Respekterer Egmont det redaktionelle 'armslængdeprincip'?

Virksomheden laver ikke nyhedsjournalstik og er ikke blevet udfordret på følsomme sager.

Sikrer Egmont medarbejdernes udvikling blandt andet gennem uddannelse? Ja.

Har Egmont en god økonomi, og investerer de i virksomhederne, så de overlever?

Egmont er god til at udvikle bæredygtige virksomheder.

Betaler Egmont medarbejderne godt?

Sandsynligvis. Mange højtuddannede medarbejdere har været længe i firmaet.

For et køb af Orkla Media taler: Egmont mangler avisdelen for at være en fuldbyrdet mediekoncern. Egmont har forkøbsret på den norske magasinudgiver Hjemmet Mortensen, hvis Orkla sælger mediedelen fra.

Imod et køb taler:

Egmont har hverken fri kapital eller mod nok. Desuden vil et køb af Orkla Media ødelægge Egmonts dyrt betalte samarbejde med JP/Politiken. Mangler aviserfaring.

Primære kilder:
Medieforskerne Karen Klitgaard Povlsen og Frands Mortensen.

Baugur

Baugur er Islands største dagligvare-leverandør og sidder via medejerskab i 365 Medier på store dele af det islandske mediemarked.

Respekterer Baugur og 365 Medier det redaktionelle 'armslængdeprincip'?

Baugur giver officielt medierne redaktionel frihed, men der er eksempler på, at ejernes interesser er blevet varetaget.

Sikrer Baugur og 365 Medier medarbejdernes udvikling blandt andet gennem uddannelse?

Kun hvis de tror, at det kan betale sig.

Har Baugur og 365 Medier en god økonomi, og investerer de i virksomhederne, så de overlever?

365 Medier har gode forbindelser til Islands største bank, KB Bank, der finansierer mange af Baugurs opkøb.

Betaler Baugur og 365 Medier medarbejderne godt?

Differentieret lønpolitik, hvor dygtige journalister lønnes højere. Baugur er hårde lønforhandlere.

For et køb af Orkla Media taler:

Det Berlingske Officin vil give prestige på linje med købet af Illum og Magasin.

Imod et køb taler:

Der er langt fra at drible rundt med medier på Island til at vinde respekt for enden af direktionsbordet i Orkla Media eller officinet.

Primære kilder: Redaktør Birgir Gudmundsson fra det islandske Journalisten. Centralt placerede islandske kilder.

Dagbladet

Avishuset Dagbladet udgiver Nor-ges tredjestørste dagblad, ejer netavisen Dagbladet Medielab og har aktier i Norges Handels- og Søfartstidende, der blandt andet udgiver forretningsaviser.

Respekterer Avishuset Dagbladet det redaktionelle 'armslængdeprincip'?

Kun én kendt sag om forsøg på indblanding. Chefredaktøren på Dagbladet ansættes af en uafhængig stiftelse.

Sikrer Avishuset Dagbladet medarbejdernes udvikling blandt andet gennem uddannelse? Ja.

Har Avishuset Dagbladet en god økonomi, og investerer de i virksomhederne, så de overlever?

Godt økonomisk afkast, men har ikke ryg til at bære Orkla Media med sin nuværende egenkapital.

Betaler Avishuset Dagbladet medarbejderne godt?

Avishuset Dagbladet risikerer at skulle køre med stramme budgetter efter en overtagelse af Orkla.

For et køb af Orkla Media taler: Ønsker at blive en stor nordisk medieaktør. Storaktionær Jens P. Heyerdahl har tætte bånd til den rige Horn-familie.

Imod et køb taler:

Mangler økonomisk pondus til den langsigtede drift.

Primære kilder: Redaktørerne Terje Johansen, Magne Lerø og Trygve Aas Olsen.

Springer

Axel Springer er en af Europas største avisudgivere. Yderpolerne er skandalebladet Bild Zeitung og den seriøse Die Welt.

Respekterer Springer det redaktionelle 'armslængdeprincip'?

Der er angiveligt et eksempel på, at familien Springer via tabloiden Bild Zeitung har villet svække en finansiel modstander.

Sikrer Springer medarbejdernes udvikling blandt andet gennem uddannelse?

Springer har en afdeling i Berlin for efteruddannelse af journalis-ter.

Har Springer en god økonomi, og investerer de i virksomhederne, så de overlever? Ja.

Betaler Springer medarbejderne godt?

Springer overholder de gældende tariffer og mindste-standarder.

For et køb af Orkla Media taler: Springer risikerer at få nej af de tyske myndigheder til opkøbet af tyske ProSiebenSat 1 Media AG. Springer kan bruge pengene på Orkla Media i stedet.

Imod et køb taler:

Hvis Springer køber Pro7, har firmaet ikke kredit til at realisere købet af Orkla Media. De polske aviser i Orkla Media vil kæmpe hårdt for at undgå en tysk ejer.

Primære kilder: Medieforskerne Hermann-Dieter Schröder og Hardy Dreier fra Hans-Bredow-instituttet. samt Michael Klehm fra det tyske journalistforbund.

Bonnier

Svenske Bonnier producerer nyheder, underholdning og oplysninger via blandt andet tv, bøger, og magasiner. Bonnier opererer i 20 lande og sidder på en fjerdedel af det svenske avismarked.

Respekterer Bonnier det redaktionelle 'armslængdeprincip'?

Bonnier blander sig ikke.

Sikrer Bonnier medarbejdernes udvikling blandt andet gennem uddannelse?

Ja. Bonnier har et 'universitet' for efteruddannelse, dog primært af ledende medarbejdere. Driften er reduceret i disse år.

Har Bonnier en god økonomi og investerer de i virksomhederne, så de overlever?

Bonnier betegnes som mindre publicistisk og mere forretningsorienteret.

Betaler Bonnier medarbejderne godt?

Bonnier udgiver hovedstadsaviser og ved, at journalistik koster.

For et køb af Orkla Media taler: Bonnier har rødder i Danmark. Bonnier har stor erfaring med avisudgivelser.

Imod et køb taler:

Prestigeudgivelsen Dagens Nyheter er presset, hvilket kan afholde Bonnier fra yderligere investeringer i lignende forretninger.

Primære kilder: Medieforskerne Karen Klitgaard Povlsen og Frands Mortensen.

Kapitalfonde

Især amerikanske kapitalfonde har været nævnt i rygtestrømmen, men ingen konkrete har meldt sig på banen offentligt.

Respekterer kapitalfonde det redaktionelle 'armslængdeprincip'?

De færreste kapitalfonde vil vide, hvad dét betyder.

Sikrer kapitalfonde medarbejdernes udvikling blandt andet gennem uddannelse?

Uvist.

Betaler kapitalfonde medarbejderne godt?

Mange kapitalfonde er primært interesseret i et hurtigt videresalg og stor fortjeneste.

For et køb taler:

Internationale kapitalfonde kan rejse den fornødne kapital og sikre Orkla en stor profit på salget af Orkla Media.

Imod et køb taler:

Et salg til kapitalfonde vil skabe stærke negative reaktioner blandt ansatte i både Danmark, Norge og Polen.

Ansvaret for vurderingen af de potentielle købere er alene Journalistens. Køberne er vurderet på, om de er attraktive ejere set med journalistiske øjne.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen