search

»De diskuterede, hvordan de kunne beskære billedet, så mit handicap ikke kom med«

Asger Krebs har en medfødt defekt på begge arme. Han arbejder som journalist og nyhedsredaktør på Helsingør Dagblad. »Når jeg er ude at interviewe med blok og kuglepen, så er der nok at holde styr på«

Den ene arm er ganske lille, den anden næsten almindelig længde, men tynd og uden albue. Der er tre fingre på hver arm.

»Helt fra jeg var lille, har man tilbudt mig en protese til den lille arm. Men det ville jeg ikke, så skulle jeg jo starte helt forfra med at lære at bruge den,« siger Asger Krebs.

[[nid:33363]]

Efter gymnasiet genfandt han motivationen for lærebøgerne, og han kom på RUC og læste journalistik. Da han skulle i praktik, sendte han en ansøgning til BT.

»Jeg skrev ikke om mit handicap i min ansøgning. Jeg blev kaldt til samtale hos chefredaktør Arne Ullum, og han gav mig chancen. Da jeg var færdig i min praktik, sagde han, at jeg havde ændret hans blik på praktikanter, og at han fremover ville satse mere på nogen, der havde mødt noget modstand i livet.«

Efter uddannelsen tænkte Asger Krebs, at med hans handicap lå hans fremtid nok som skrivende eller inden for radio. Alligevel søgte han et job hos TV 2, som journalist på programmet ’Lige på og sport’.

Underligt

»Jeg kom til samtale, og på et tidspunkt kom snakken ind på, hvordan man kunne beskære billedet, så seerne ikke kunne se mit handicap, når jeg var ude at lave indslag. Dengang tænkte jeg, ”ja, selvfølgelig”, men efterfølgende har jeg tænkt, at det da egentlig var en underlig indstilling. Jeg fik ikke jobbet, men jeg havde jo heller ingen erfaring med tv.«

Asger Krebs synes, at medierne har et ansvar for at vise verden, som den er i al sin mangfoldighed og ikke forsøge eksempelvis at skjule en journalists handicap.

»Ved samtalen sagde de, at de var bange for, at mit handicap ville fjerne fokus fra historien. Men medierne bør netop være med til at bekæmpe fordomme om, hvad handicappede kan og ikke kan, også selv om det for en stund kan fjerne noget af fokus. Efterhånden vil seerne så ikke tænke mere over det. Da jeg aldrig har oplevet nogen negative reaktioner på mit handicap i mit møde med kilder, læsere eller kolleger, tænker jeg, at befolkningen generelt er mere åben over for en handicappet journalist end tv-stationerne.«

Lene Solberg, HR-chef hos TV 2, kender ikke til den konkrete ansættelsessamtale, der ligger nogle år tilbage.

»Generelt ansætter vi ud fra en helhedsvurdering, og hvis ansøgeren har de rette kompetencer, så betyder det ikke noget, hvis ansøgeren har et handicap. Vi har flere med en funktionsnedsættelse ansat i koncernen.«

Foto: Mathilde Bech

»Mit handicap betyder ikke noget, når jeg er ude i marken«

Asger Krebs fik i stedet vikariater på BT og job på Nyhedsavisen gennem en studiekammerat, og han boede på Grønland, hvor han havde sit eget kommunikationsfirma. Han havde været i kontakt med Helsingør Dagblad i forbindelse med en opgave, han lavede på sin uddannelse.

»De slog et job op, som jeg søgte og fik. Når jeg er ude at interviewe med blok og kuglepen, så er der nok at holde styr på. Hvis det er et længere interview, så tager jeg computeren med. Jeg skriver lige så hurtigt som andre, der ikke bruger tifingersystemet.«

De eneste hjælpemidler, arbejdspladsen har leveret, er et hævesænkebord og et headset.

»Mit handicap betyder ikke noget, når jeg er ude i marken. Der er jeg journalist. Men der var et interview, hvor jeg skulle interviewe en handicappet. Der trådte jeg ud af rollen og bragte mit eget handicap i spil.«

Han har nu været på Helsingør Dagblad i tre år.

Jeg har etableret mig her med hus og familie, og jeg er godt tilfreds med mit arbejde.«

[[nid:33369]]

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen