Dan Lundrup: ”Det var begyndelsen på enden for de gode løn- og arbejdsforhold, som vi havde haft”

I kampen for at bevare arbejdspladser og retten til at betjene den nye edb-teknologi, som var på vej, mistede typograferne i løbet af få år deres historiske magtposition på de danske aviser.

”Vi blev kaldt maskinstormere, fordi man sagde, vi var modstandere af den nye teknologi, men det var vi ikke. Vi ville bare have retten til at betjene den nye teknologi,” siger Dan Lundrup.

Den kamp tabte typograferne, der dermed står som en faggruppe, der sad på ”det hele” – men mistede lige så meget.

Dan Lundrup var formand for den københavnske afdeling af Dansk Typograf Forbund fra 1980, til det blev fusioneret med en række andre til Grafisk Forbund i 1993.

Et afgørende vendepunkt i nedturen for typograferne kom med den store typograf-konflikt i 1977, der lammede udgivelsen af Berlingske Tidende, B.T. og Weekend­avisen i 141 dage.

”Det var begyndelsen på enden for de gode løn- og arbejdsforhold, som vi havde haft. Og det var startskuddet til en udfasning af mange typografer på alle landets aviser,” siger Dan Lundrup.  

Konflikten blussede op igen

Faldende oplag og svigtende annoncesalg betød, at Det Berlingske Hus var i økonomiske problemer. Ledelsen ville fyre 200-300 af avishusets cirka 1.000 typografer, som efter datidens målestok havde tilkæmpet sig nogle enormt gode løn- og arbejdsvilkår i de gode år i 1960’erne.

Timelønnen for en typograf i Det Berlingske Hus lød i 1977 på 126 kroner i timen, og arbejdsugen var på kun 33 timer. Det var på et tidspunkt, hvor en almindelig arbejdsuge var på 40 timer, og en arbejders timeløn ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik i gennemsnit var 37,81 kroner.

Samtidig havde typograferne eneret til at betjene de sættemaskiner, man brugte til at sætte typerne til print af aviserne.

Ledelsen i Det Berlingske Hus opsagde i 1977 alle typografernes husaftaler. Typograferne nedlagde arbejdet i protest, og derefter hjemsendte ledelsen hele det tekniske personale uden løn. Konflikten endte med et forlig. 250 stillinger blev nedlagt over tid hos det tekniske personale, mens ledelsen til gengæld over fem år skulle betale de fyrede 25 millioner kroner i godtgørelse.

Men konflikten var ikke slut. I 1981 blussede den op igen, og denne gang handlede det om retten til at betjene den nye teknologi, som var på vej. Under overenskomstforhandlingerne lockoutede arbejdsgiverne typograferne i 11 uger. Resultatet blev, at typograferne tabte kampen om retten til at betjene edb-teknologien, som nu også kunne betjenes af for eksempel redaktionssekretærer og layoutere.

"Vær forberedt på den nye teknologi"

Dan Lundrup mener, konflikten bør lære nutidens mediefolk at efteruddanne sig bedre for at være rustet til fremtiden.

[quote:0]

”Har du ikke nogen uddannelse til den nye teknologi, så er der ikke nogen, der vil have dig. Vi ville sikre os, at vores uddannelsesgrundlag var i orden og i overensstemmelse med den udvikling, der kom. Uddannelsen skal helst være forud for udviklingen,” siger han.

Viser eksemplet med typograferne ikke, at man ikke kan efteruddanne sig ud af en teknisk revolution, som overflødiggør en stor del af den nuværende arbejdsstyrke? 

”Man kan ikke undgå, at der bliver skåret ned, så færre hænder skal lave det samme arbejde, når der bliver indført ny teknologi. Men man kan være bedre forberedt på den nye teknologi, så de tilbageværende jobs ikke går til andre faggrupper. Havde vores uddannelser og efteruddannelser været bedre dengang, så havde vi haft mulighed for at sikre flere arbejdspladser,” siger Dan Lundrup. 

Handlede jeres nederlag ikke også om, at I havde fået opbygget en så stærk position og så gode løn- og arbejdsvilkår, at I var blevet en torn i øjet på avisledelserne?

”Det kan man godt sige. Vi var en meget stærk klub med et meget stærkt tillidsmandssystem og en loyal medlemsskare. Det var nok medvirkende til, at mange avisledelser gik så målrettet efter os,” siger Dan Lundrup, som i 2008 udgav sine erindringer i bogen ’De satans typografer’.

Præcisering: I første udgave af artiklen fremgik det ikke, at ledelsen efter arbejdsnedlæggelsen hjemsendte typograferne uden løn.

—

Sune Ehlers: "Hvis danske kvalitetsmagasiner skal overleve, så skal alle sider designes på højt niveau”

To af de største danske mediehuse Aller og Egmont har outsourcet dele af layoutet på deres magasiner og ugeblade til henholdsvis Letland og Vietnam.

Da Egmont i 2015 besluttede at outsource layout til Vietnam, kæmpede en række magasinfolk i huset imod beslutningen. Og tabte. En af dem var Euromans daværende artdirector Sune Ehlers, der endte med at få en fyreseddel.

[quote:1]

”Man kunne ikke have sådan en krukke som mig siddende, der sad og råbte op, selv om jeg var tiltænkt en afgørende rolle i outsourcingen,” siger Sune Ehlers og griner.

I dag har han egen designvirksomhed sammen med sin kone, Julie Frölich.

Hvad kan andre lære af din og Euromans tabte kamp for at undgå outsourcing?

”Hvis der er taget en principbeslutning om, at sådan skal det være, så er kampen tabt. Og så skal man vælge sine kampe med omhu. Men en gammel rotte som mig syntes bare, at den kamp var så vigtig, at den var værd at kæmpe,” siger han.

”Hvis danske kvalitetsmagasiner skal overleve, så skal alle sider designes på højt niveau. Styrken ligger i detaljen. Det er derfor, folk køber dyre magasiner. Hvis læserne kan fornemme, at det er skabelondesign, som bare er hældt ind i bladet, så dør det,” siger Sune Ehlers.

"Godt design er ikke noget, man laver på formel"

Han mener, andre designere skal fokusere på at synliggøre den værdi, de skaber, for at undgå, at deres arbejde bliver outsourcet.

”Som designer skal man gøre sig synlig og forklare og sætte ord på, hvordan man arbejder, og hvorfor man er vigtig i forhold til at styrke brandet og tiltrække annoncører. Man skal gå i dialog med sine chefer om, at godt design ikke er noget, man laver på formel, men en touch and feel-ting, der opstår i tæt samarbejde med journalisterne.”

Hvad kan man overhovedet gøre for at stoppe den udvikling med outsourcing af layout?

”Nøglen til designernes overlevelse er hele tiden at kæmpe for at blive respekteret for vores faglighed. Jeg misunder jer journalister, at I altid har patent på at beskytte brandet og kvaliteten. Det er jo, fordi I er så gode til at italesætte jeres egen betydning.”

Sune Ehlers understreger, at han på ingen måde angriber de lettiske eller vietnamesiske designeres faglighed.

”De er helt sikkert meget dygtige. Men det ville svare til, at jeg fik en kompleks vietnamesisk artikel i hænderne. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op med den. Det vil blive et enormt statisk design. Jeg har jo slet ikke en forståelse for deres traditioner, deres sproglige og kulturelle referencer. Derfor er idéen om at outsource design helt forfejlet,” siger Sune Ehlers.

Både Aller og Egmonts ledelser har sagt, at outsourcingen er med til at sikre magasinproduktion i Danmark. At man alene flytter de mest rutineprægede opgaver ud, mens designet af de sjoveste og mest udfordrende opslag bliver herhjemme.

Hvad er problemet så?

”Jeg køber ikke den med, at man sikrer magasinernes overlevelse, når man outsourcer layout på de dyreste magasiner. Livsstilsmagasiner som Euroman lever af, at designet er på højt niveau. Så er der andre titler, eksempelvis nogle ugeblade, hvor det vil gøre mindre ondt at outsource dele af layoutet, fordi deres grunddesign i forvejen er bygget op efter skabeloner. Her er målgruppen mere optaget af, at tingene skal være som de plejer,” mener Sune Ehlers. 

—

Martin Ford: "De jobs, som vil overleve, er dem, som virkelig kræver ægte kreativitet, meget menneskelig interaktion, eller hvor man skaber og tilveje­bringer ægte ny viden”

Intelligente robotter, som hverken har brug for kantineordninger eller afspadsering, vil tage jobbene fra folk med lange og fine uddannelser.

Sådan lyder budskabet fra den amerikanske softwareekspert Martin Ford i hans bog ’Robotterne kommer – om en fremtid uden arbejde’.

”De jobs, som vil overleve, er dem, som virkelig kræver ægte kreativitet, meget menneskelig interaktion, eller hvor man skaber og tilvejebringer ægte ny viden, som eksempelvis undersøgende journalister gør. Men de jobs, hvor man blot reproducerer den samme type af analyser baseret på i forvejen tilgængelig information, de vil før eller siden blive overtaget af maskiner. Også i mediebranchen,” siger Martin Ford over telefonen fra sit hjem i Californien.

Skriverobotterne

Martin Ford har som datalog og iværksætter arbejdet med software i over 25 år, og hans bog blev kåret som årets erhvervsbog af Financial Times i 2015.

Allerede i dag bruger mange medier i USA robotter til at finde og skrive korte nyhedshistorier om sport og finans. Herhjemme har både DR’s sportsredaktion og særligt Ritzaus finansredaktion gjort brug af teknologien.

Ritzau har det seneste halvandet år brugt et program, der kan finde og skrive korte flashnyheder om nøgletal i virksomhedernes regnskaber på rekordtid.

Men i fremtiden vil skriverobotterne også overtage en meget stor del af den øvrige nyhedsjournalistik, spår Martin Ford.

”Enhver type af historie, der baserer sig på tilgængelige data og information online, vil på et tidspunkt kunne blive genereret helt automatisk af en algoritme. Og det vil med tiden blive sværere og sværere at se forskel på, hvad der er skrevet af et menneske, og hvad der er skrevet af en maskine.”    

”Det er sandsynligt, at op mod 90 procent af en nyhedshistorie i fremtiden vil blive researchet og skrevet af en maskine, mens en journalist blot skal lave det afsluttende arbejde og måske et enkelt telefonopkald. Det vil betyde færre journalistjobs i fremtiden,” siger Martin Ford og tilføjer:

”På et tidspunkt vil en maskine formentlig også være i stand til at ringe og foretage et interview. Taleteknologien bliver hele tiden bedre og bedre, men det skal kombineres med kunstig intelligens, og derfor ligger det et godt stykke ude i fremtiden.”    

"Arbejd med følelser og stemninger frem for fakta"

Som journalist skal man ifølge Martin Ford arbejde med følelser og stemninger frem for fakta, hvis man vil være på helt sikker afstand af robotternes indtog.

”Der, hvor det kræver, at man forlader sit skrivebord og tager ud på reportage eller interview til en rigtig menneskehistorie, hvor ikke kun deres ord, men også deres reaktioner og kropssprog er afgørende for historien. Det kan en maskine ikke gøre i dag, og selv om man aldrig skal sige aldrig, så er det heller ikke sandsynligt, at den vil kunne gøre det inden for nogen overskuelig fremtid,” siger Martin Ford.

Martin Ford skriver i sin bog, at robotteknologien vil føre til massearbejdsløshed og skabe så stor ulighed, at større omfordeling af velstanden bliver nødvendig, hvis man skal undgå social uro.

[quote:2]

”Der vil helt sikkert blive skabt nye jobs. Men jeg tvivler på, at der vil blive skabt nok. Der vil komme et kæmpe mismatch mellem de evner, som vil blive efterspurgt på fremtidens jobmarked, og dem, som det brede flertal af arbejdsstyrken besidder.” 

Kun jobs til de bedste

Hidtil har mere og bedre uddannelse og efteruddannelse løftet lønmodtagerne videre på det nye arbejdsmarked, som den teknologiske udvikling har skabt. Men den løsning vil ifølge Martin Ford ikke længere være tilstrækkelig.

”Mere uddannelse kan ikke blive løsningen for alle. I fremtiden vil der formentlig kun være jobs til de absolut bedste kandidater fra mange uddannelser. Igen fordi maskinerne er begyndt at tænke og lære selv. Nogle forskere som den engelske fysikprofessor Stephen Hawking er bekymret for, at maskinerne på et tidspunkt bliver klogere end os mennesker. Det lyder ekstremt, men det er den retning, vi bevæger os i. Og det bliver sværere og sværere for mange mennesker at holde sig foran den udvikling,” siger Martin Ford.