Forbrugerombuds-mandens forsøg på at rydde op i gråzonen mellem annoncer og journalistik bliver mødt med hård kritik af formanden for Danske Dagblades Forening, Nils Thostrup, der kalder initiativet en »misforståelse«. DJ-formand Lars Poulsen støtter omvendt ombudsmanden.

Formanden for Danske Dagblades Forening, Nils Thostrup, langer hårdt ud efter Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensens forsøg på at bremse aviser, der tilbyder annoncer forklædt som journalistik.
»Forbrugerombudsmanden er som embede en misforståelse,« siger Nils Thostrup, der også er chefredaktør på JydskeVestkysten.
»Og denne misforståelse bliver understreget af, at Forbrugerombudsmanden i dette, som i andre tilfælde, undervurderer forbrugernes evne til at skelne klart.«
De skarpe ord falder, efter at Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen i september meldte Aalborg Stiftstidende til Pressenævnet for overtrædelse af god presseskik og desuden overvejer en politianmeldelse.
»Avisen går langt ud over det tilladelige,« fastslog Hagen Jørgensen i JOURNALISTEN nr. 15, hvor han understregede, at der var tale om direkte vildledning af læserne.
Hagen Jørgensens aktion sker på baggrund af en artikel i JOURNALISTEN nummer 12, hvor det fremgik, at Aalborg Stiftstidende lover annoncører redaktionel omtale i særtillæg i præcis samme omfang, som de tegner annoncer.
»Kom selv til orde i avisen. Som annoncør er du med til at udforme den redaktionelle linje,« lyder det således uden omsvøb i et salgsbrev til annoncørerne.

Det ligner journalistik
»Man kan have sin holdning til de publikationer, Aalborg Stiftstidende udgiver,« siger Nils Thostrup. »De befinder sig i en gråzone, men i den gråzone skal den almindelige liberalitet og troen på folks sunde fornuft have lov at regere. Forbrugerne er udmærket i stand til at skelne mellem skidt og kanel. De ved godt, hvad der er lovprisning, og hvad der er almindelig kritisk journalistik.«
Den vurdering imødegås af annoncører, JOURNALISTEN har talt med. De mener samstemmende, at mange avislæsere netop ikke skelner, de kan ikke gennemskue gråzonen:
»Folk tror, det er rigtig journalistik,« forklarede en ganske tilfreds tøjhandler således i JOURNALISTEN nr.12 efter en annonce-artikel i et Aalborg Stiftstidende-tillæg om mode.
Også NilsThostrups egen avis JydskeVestkysten er flittig bruger af annoncejournalistikken i tillæg.
»JydskeVestkysten producerer i samarbejde med kunden portrætaviser af virksomheder, begivenheder, arrangementer og lignende.Portrætavisen indeholder redaktionel omtale af virksomheden eller begivenheden samt annoncer,« hedder det i JydskeVestkystens annoncemateriale, hvor det fremhæves,at avisen og kunden mødes og aftaler de nærmere omstændigheder.
Aviserne udgives uden tydelig markering af, at der er tale om annoncer. Og dermed udfordrer annoncepolitikken det etiske kodeks for tekstreklame, som netop DDF har været med til at udforme. Her hedder det, at adskillelsen mellem redaktionel tekst og reklame er af »afgørende betydning« for læsernes tillid til pressen. Derfor»skal der markeres, at der er tale om annoncer.«

Stol på fornuften
Selv om DDF har været med til at udarbejde kodekset, afviser NilsThostrup, at aviserne skal markere tydeligere, at artiklerne er betalt af kunden.
»Du er i gråzonen. Er Børsens artikler om erhvervsejendomme en modydelse for deres erhvervsannoncer? Skulle der så stå, at »denne annonce er en modydelse, fordi denne kunde har annonceret i Børsen?«. Jeg spørger bare,« siger Nils Thostrup.
I modsætningtil DDF, støtter formand for Dansk Journalistforbund, Lars Poulsen, Forbrugerombudsmandens initiativ.
»Det er godt, at Forbrugerombudsmanden vurderer, om medierne overtræder reglerne. Generelt er der mange eksempler på, at kommercielle budskaber kommer ud gennem pressen camoufleret som journalistik,« siger Lars Poulsen.
»Det er et kæmpeproblem, ikke bare for forbrugerne, men også for journalistikken. Hvis sondringen mellem journalistik og annoncer ikke er 100 procent klar, ødelægger det journalistikken. Og det er ikke nok at skrive »Annoncetillæg« med 12 punkt på forsiden, hvis tillægget ellers har en aura af dagblad.«

Aalborg Stiftstidende har hidtil afvist samtlige punkter i Forbrugerombudsmandens klage til Pressenævnet, der konkret skyldes avisens annoncetillæg »Hus & Have« fra september 1998.
Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Per Lyngby har over for Pressenævnet påpeget, at der ikke er tale om vildledning af læserne, fordi tillægget er påtrykt »annoncetillæg«, og fordi format og typografi afviger fra hovedavisen. Konklusionen i Per Lyngbys forsvar lyder: »Der er tale om et rent kommercielt produkt«.
Dette forsvar fejer Forbrugerombudsmanden af bordet over for Pressenævnet. Han påpeger, at avisen i markedsføringen over for de erhvervsdrivende selv opfordrer dem til at være med til at »udforme den redaktionelle linje«, hvorfor der må være tale om et redaktionel produkt. Forbrugerombudsmanden sammenfatter sagen således:
»Aalborg Stiftstidende har erkendt, at der foreligger et rent kommercielt produkt, hvilket er i overensstemmelse med vores opfattelse af tillægget. Problemet er blot, at dette ikke udtrykkeligt fremgår, hvorfor reklamen bliver skjult.«
I sit svar til Pressenævnet efterlyser Per Lyngby »vejledende regler for god ombudsmandsskik,« som han formulerer det.
Per Lyngbys udfald skyldes, at Forbrugerombudsmanden i JOURNALISTEN nr. 15 blandt andet har udtalt om avisens annoncestrategi, at »det er utroligt, at almindelige pæne mennesker laver den slags.«
Per Lyngby finder det upassende, at Forbrugerombudsmanden kritiserer avisen, inden Aalborg Stiftstidende har haft lejlighed til at svare på hans klage. Per Lyngbys sidste ord til Pressenævnet lyder: »En lidt mindre karikeret og lidt mere begavet sagsfremstilling ville tjene alle til ære.«
Også dette punkt afviser Forbrugerombudsmanden over for Pressenævnet. Han påpeger, at Aalborg Stiftstidende blev orienteret om klagen den 21. september, og at udtalelserne først blev fremsagt i JOURNALISTEN den 30. september.
Pressenævnet har endnu ikke taget stilling til, hvornår sagen skal behandles.

Læs Forbrugerombudsmandens kommentar på bagsiden.