1 time og 26 minutter. Så lang tid havde sportsjournalister i det ganske land til at finde ned i bilerne og køre til Brøndby Stadion, da DBU onsdag indkaldte til det pressemøde, hvor den nye træner for fodboldlandsholdet blev præsenteret.

Og det er ikke særligt hensynsfuldt over for den del af sportspressen, der sidder i Jylland, konstaterer Jan Schouby, der er chefredaktør for Århus Stiftstidende og hovedansvarlig for sportsdækningen på Jysk Fynske Medier.

”Det er sgu ikke at tage hensyn til folk på den anden side af broen. Det er svært at nå fra et kontor i Esbjerg eller Aarhus. Jeg ved godt, langt de fleste journalister kommer fra København, men vi er nogle herovre, der også gerne ville med til det pressemøde. Det kunne Peter Møller godt lige tænke over,” siger Schouby med henvisning til DBU’s direktør.

Helt bevidst

Men det korte varsel var ikke en smutter. Det var helt bevidst, fortæller DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer.

”Når du præsenterer noget, der er så stort i sportens verden, så kan du ikke indkalde til pressemøde flere dage i forvejen. Det vil simpelthen skabe for mange spekulationer og rygter. Så for at undgå dem valgte vi at indkalde med kort varsel,” siger han.

Han forklarer, at et pressemøde med længere varsel formentlig ville medføre en storm af henvendelser, som DBU alligevel ikke ville kunne besvare.

”Til gengæld sørger vi for, at der er så meget information tilgængeligt som muligt, og i og med det blev streamet live af TV 2 News, tror jeg, alle journalister har haft mulighed for at følge med,” siger Jakob Høyer.

Men de har jo ikke haft mulighed for at stille spørgsmål?

”Jeg er ikke blevet ringet op af journalister fra Jylland med opfølgende spørgsmål.”

Tror ikke, de var kommet alligevel

Er der ikke forskel på at stå ansigt til ansigt med den nye landstræner og så at ringe interviewet hjem?

”Nej, ikke nødvendigvis. Der er ofte endnu bedre mulighed for at lave interviews, hvis man venter til bagefter.”

Jakob Høyer tror ikke, det ville have gjort en stor forskel for antallet af deltagere, hvis pressemødet var blevet indkaldt med tre-fire timers varsel.

”Jeg tror ikke, de var kommet alligevel. Det er sjældent, vi ser journalister, der kommer langvejs fra til vores pressemøder. Jeg skal da beklage, hvis der sidder en enkelt journalist, der gerne ville have været med. Og gjorde vi sådan hver gang, ville vi have et problem. Men normalt er vi ude i god tid. Det her var bare en helt særlig situation, og der kunne det ikke være anderledes.”

Ville gerne være kommet

Jan Schouby medgiver, at de jyske sportsjournalister ikke kører over til samtlige DBU-pressemøder.

”Det er rigtigt, at hvis DBU offentliggør en ny sponsor, så er det ikke sikkert, vi starter bilen op og kører over. Men det er jo ikke det, der er tale om her. Hvor ofte sker det lige, at DBU offentliggør ansættelsen af en ny landstræner?” siger han og slår fast, at Jysk Fynske Medier naturligvis gerne ville have været til stede, hvis det havde været muligt.

Han køber ikke Høyers argument om, at historien bare kan ringes hjem.

”Selvfølgelig gør det en forskel at være til stede. Man kan tale med den nye landstræner, den nye assistent, Peter Møller og eventuelt andre. Lur mig, om de ikke bliver kimet ned og er svære at få fat på telefonisk. Det er klart, at vi kan lave en version af historien, men det bliver aldrig så godt som at være der selv,” siger Jan Schouby.

Argumentet om, at DBU vil undgå spekulationer, holder heller ikke i Schoubys øjne.

”Hvad er det, han er bange for? Det argument forstår jeg slet ikke. Det er ikke så længe siden, DBU var på rundtur og spillede nogle landskampe her i Jylland, og det var vi rigtig glade for. Så når de har sådan en historie her – giv os dog lige lidt mere tid end en time og 26 minutter.”