search

Dårligt gravearbejde på elektroniske medier

 

 

Journalisterne på de elektroniske medier søger langt mindre aktindsigt end deres skrivende kolleger. Radio- og tv-journalisterne skal i gang med at søge, opfordrer ledelsen på TV2 og DR.

Journalisterne på de elektroniske medier holder sig fra tålmodigheds-arbejdet med at få åbnet myndighedernes arkivskabe.

JOURNALISTEN har søgt om _aktindsigt i ti ministerier for at se de ansøgninger om aktindsigt, som journalister sendte i sidste halvår af 2002.

Ud af de 166 ansøgninger, som de ti ministerier modtog i de seks måneder, var kun cirka ti procent sendt af en radio- eller tv-journalist.

"Det er et problem, at journali-sterne på de elektroniske medier ikke bruger Offentlighedsloven mere. Det er vigtigt, at tv- og radiojournalisterne på borgernes vegne udfører et professionelt stykke gravearbejde. Især når man tænker på den gennemslagskraft, de elektroniske medier har," siger jurist Henriette Schjøth, der som ph.d.-studerende på Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet forsker i Offentlighedsloven.

Var radio- og tv-journalisterne lige så flittige til at søge aktindsigt som deres skrivende kolleger, så havde de i sidste halvdel af 2002 postet godt tre gange så mange ansøgninger til de 10 ministerier. Det tal er beregnet ud fra

Journalistforbundets skøn over antallet af medlemmer på elektroniske medier kontra antallet af medlemmer på skrevne medier.

Jørgen Flindt Petersen, tidligere direktør for TV2 og i dag formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik, revser også radio- og tv-journalisterne for ikke at udnytte Offentlighedslovens paragraffer:

"Den undersøgende journali-stik lider under, at økonomien i medie-verdenen er blevet ringere. Der bruges flere og flere kræfter på at lave brandmandsjournali-stik, hvor man møder op om morgenen, kigger på Ritzau og på en avis, inden man farer ud og laver en hurtig historie. Bagefter skal journalisten tilmed bruge kræfter på at versionere historien til tre-fire udsendelser," siger Jørgen Flindt Petersen.

På TV2 og DR får det beskedne antal ansøgninger om aktindsigt ikke cheferne til at føle sig som stolte repræsentanter for den fjerde statsmagt.

 

Utilfredse chefer
Lisbeth Knudsen, der er DRs nyhedsdirektør, siger for eksempel, at "det ikke er behagelige tal", da JOURNALISTEN præsenterer hende for antallet af ansøgninger, som radio- og tv-journalister har sendt.

"Jeg er sikker på, at vi kunne bruge adgangen til aktindsigt langt mere, end vi gør. Jeg tror, at der er mange journalister, der ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på loven, eller som simpelthen ikke har tålmodighed til at benytte reglerne om aktindsigt," siger DRs nyhedsdirektør.

Mikkel Hertz, der er redaktionschef på TV2 Nyhederne og medlem af regeringens Offentlighedskommission, som arbejder med at ændre Offentlighedsloven, er heller ikke tilfreds med tv-journalisternes interesse for myndighedernes arkiver.

"På tv er vi nok generelt mindre vedholdende end på et dagblad, men det er ikke en undskyldning for ikke at søge aktindsigt," siger Mikkel Hertz, der tidligere har lavet undersøgende journalistik på Jyllands-Posten.

Han mener blandt andet, at de få ansøgninger om aktindsigt hænger sammen med, at tv-journalisterne ikke sidder med et fast stofområde ligesom avisernes journalister.

For nylig har to speciale-studerende fra Roskilde Universitetscenter (RUC) interviewet ti journalister for at undersøge, hvad der skal til, for at journalister søger aktindsigt.

De to RUC-studerende, Susanne Tøttenborg og Tine Fasmer, fandt frem til, at skal journalister søge aktindsigt, så er det afgørende, at de kan holde fri fra nyhedsstrømmen. Samtidig er det vigtigt, at journalisterne arbejder på en redaktion med coaching og fælles ideudvikling.

På baggrund af JOURNALI-STENs gennemgang af ansøgninger om aktindsigt vil Lisbeth Knudsen nu se på, om DR skal ændre på nogle arbejdsgange for at få flere journalister til at bruge Offentlighedsloven. Derudover vil nyhedsdirektøren via DRs interne debatter skærpe medarbejdernes opmærksomhed omkring aktindsigt som arbejdsredskab.

 

SÅ MEGET SØGTE FORSKELLIGE MEDIER
– JOURNALISTEN har gennemgået 166 aktindsigtsanmodninger. I boksen her har vi samlet ansøgningerne efter medie-type.

– Journalisterne på Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Po-sten, Information, Weekendavisen, Dagen, Dagbladet Arbejderen og Børsen sendte i alt 57 ansøgninger. Jyllands-Posten var top-scorer med 18 ansøgninger. I den anden ende ligger Berlingske Tidende og Dagbladet Arbejderen. Begge aviser sendte en ansøgning.

– Ekstra Bladet sendte 36 ansøgninger, mens B.T. sendte 12 ansøgninger.

– Journalisterne ved de elektroniske medier sendte i alt 17 ansøgninger. DR lå i top med syv ansøgninger, og journalister fra TV2, inklusiv regionerne, sendte fem ansøgninger. TvDanmark, Bastard Film og TVT-Odense sendte hver en ansøgning.

– Kig Ind bad som det eneste ugeblad om aktindsigt. I alt sendte Kig Ind 3 ansøgninger afsted.

– De øvrige ansøgninger om aktindsigt blev sendt af blandt andre freelancere, Ugebrevet A4, Ritzau og Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.

Læs også: Aktindsigt i aktindsigterne, Dansk presses snushane og Vi vil se kalenderen

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen