8 ud af 10 danskere vil have rettelser på forsiden, hvis nogen uretmæssigt er blevet hængt ud dér. Det fremgår af en ny meningsmåling, som også viser andre interessante holdninger.
Det seneste forslag fra folketinget om, at medierne skal straffes hårdere, får således opbakning fra den danske befolkning, skriver Politiken i dag.
Og hammeren bør falde langt hårdere end i dag, når medier bringer urigtige oplysninger eller uretmæssigt hænger nogen ud på forsiden, lyder det.
Hele 82 pct. tilkendegiver således, at Pressenævnet skal kunne tvinge medier til at bringe rettelsen samme sted,hvis folk eller virksomheder bliver uretmæssigt hængt ud på forsiden. Og præcis lige så mange mener, at Pressenævnet skal uddele bøder til medier som Politiken, Ekstra Bladet eller TV 2 i særlig grove sager, hvor de bringer urigtige oplysninger.
Dermed er den danske befolkning fuldstændig enige med Folketinget, hvor samtlige partier i sidste uge vedtog en såkaldt beretning om at stramme reglerne.
Beretningen er dog blevet mødt med modstand af flere fremtrædende mediefolk og chefer – blandt andet ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, Lisbeth Knudsen, og senest også Bent Falbert, der mener Folketinget stiller ublu krav og at den danske pressefrihed direkte vil blive undergravet.
Bag undersøgelsen, som Politiken altså bringer i dag, står analysevirksomheden YouGov.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
det ka sq´ette være et problem... BT ville bliive endnu sjovere...
Hvad er det for noget sludder, at det vil undergrave pressefriheden? Er det undergravende for pressefriheden at man kan slippe nemt om ved at lave ringe research? Er det pressefrihed at kunne skrive, at der er lort i fløden på Øllingegård, når det viser sig at være jord (og at historien i øvrigt er forældet) - uden det får konsekvenser? De nuværende regler ødelægger tværtimod alle journalisters pressefrihed, fordi folk får mistillid til os