Danskerne ser tv som aldrig før

Selv om internettet har fået godt fat i de unge mænd, har gennemsnitsdanskeren aldrig set mere fjernsyn end i dag. Her er de nye tal.

Selv om internettet har fået godt fat i de unge mænd, har gennemsnitsdanskeren aldrig set mere fjernsyn end i dag. Her er de nye tal.

Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok af det gammeldags husalter.

Mere end tre og en halv time om dagen sad gennemsnitsdanskeren foran tv-skærmen i første kvartal af 2009. Selv om forbruget er faldet lidt igen i andet kvartal, ændrer det ikke på, at danskerne aldrig har set så meget tv, som vi indtil videre har gjort i 2009.

Det skriver Berlingske Business.

Ifølge avisen er der flere grunde: Nye fladskærmsfjernsyn, en voldsom stigning i antallet af tv-kanaler og en finanskrise, der holder folk hjemme i dagligstuen, er angiveligt de væsentligste forklaringer fra tv-branchen, der for et par år siden bekymret så til, mens tv-forbruget faldt.

Nu forventer man derimod, at det rekordhøje niveau i 2008 og 2009 er kommet for at blive.

"Jeg kan godt forestille mig, at vi vil se en moderat stigning de kommende år, men forbruget vil være fordelt på flere kanaler og flere platforme," siger Flemming Jensen, TV-director hos mediebureauet Mediaedge:cia til Business.

0 Kommentarer