”Danskerne har virkelig sat dagsorden i den her valgkamp, og det synes jeg har været det mest bemærkelsesværdige: At vi har været på gaden i forhold til de sager, der står os nær.”

Sådan siger Nathalie C. Larsen, digital chef i kommunikationsbureauet Lead Agency, da Journalisten spørger, hvilke K-fænomener der har fanget hendes opmærksomhed i den aktuelle valgkamp.

I en mini-serie taler Journalisten med observatører om kommunikations-tendenser i valgkampen. En af dem er Nathalie C. Larsen. Tidligere i dag bragte vi et interview med retorikprofessor Christian Kock. Og i går bragte vi et interview med tidligere spindoktor Henrik Kjerrumgaard.

Tre store enkeltsager

Nathalie C. Larsen peger på vælgernes engagement som årets store nyhed. Hun har bidt mærke i, at vælgerne har blandet sig i tre store enkeltsager: Klimakrisen, diskussionen om daginstitutioner og modreaktionen mod Stram Kurs. Engagementet er kommet til syne både på sociale medier og til demonstrationer.

Men er dét kommunikation?

”Ja, dét er det i høj grad. Det er demokratiet, når det er stærkest. Det er vælgeropråb, der kommer både fra Facebook og Christiansborgs Slotsplads,” siger Nathalie C. Larsen.

“I år har det ikke handlet om kanalerne og om, hvem der nu laver en viral film til sociale medier. Det har handlet om folket, der har stillet politikerne til ansvar – for eksempel for klimaet. Danskerne har blandet sig i debatterne i år: De har organiseret sig og har skabt en fælles stemme i debatten, og dét er politikerne nødt til at lytte til.”

”Vi liker, vi deler og kommenterer – men vi møder faktisk også op med bannere og flag,” siger Nathalie C. Larsen.

Væk fra skærmen

Et eksempel er Folkets Klimamarch, hvor tusindvis af danskere gik på gaden rundt omkring i landet 25. maj. Et andet eksempel er de borger-initiativer, der er vokset frem mod Stram Kurs.

Nathalie C. Larsen nævner initiativet ’Alle må være i Danmark’, som en privatperson står bag. Man kan købe t-shirts og klistermærker med mottoet, og initiativet var til stede på årets Distortion-festival i København.

Et dagsfrisk eksempel er ’Vi vender Paludan ryggen!’. ”Vi skal drukne hans had-budskab i musik og fest,” står der på initiativets Facebookside. Her blev man opfordret til at møde op, da Rasmus Paludan meldte sin ankomst på Blågårds Plads på Nørrebro i København ved middagstid i dag.

Et andet dagsfrisk eksempel er manifestationen ’Sammen mod racisme’, der afholdes i dag på Rådhuspladsen i København, indledt af en menneskekæde på Langebro.

Det folkelige engagement er hjulpet frem af meningsdannere, siger Nathalie C. Larsen. Hun nævner som eksempel, at influencer-stjernen Lakserytteren har involveret sig i klimadebatten. Og at tv-vært Abdel Aziz Mahmoud i starten af maj købte domænet stram-kurs.dk for at drille partileder Rasmus Paludan.

”Nogle initiativer er blevet fulgt op og boostet af kendte ansigter, men det gør ikke folkedebatten mindre betydelig,” siger Nathalie C. Larsen.

Hun fortæller, at der sker en vekselvirkning mellem manifestationer i det fysiske rum og de sociale medier: Optakten starter typisk på de sociale medier. Og typisk deler deltagerne – vidt og bredt – billeder og video fra manifestationerne på de sociale medier: Fordi man ønsker at vise, at man er en del af noget større.

Del af en større trend

Nathalie C. Larsen ser bevægelsen som del af en større tendens, hvor enkeltsager fylder mere i dansk politik.

”Det er nemmere at tale om politik, hvis man kan tale om det ud fra sin egen oplevelse og ud fra det personlige perspektiv frem for et fokus på den strukturelle debat. Dét kan vælgerne tale med på, fordi det ikke er paragraffer men pludselig vores hverdag, det handler om,” siger hun.

”På en eller anden måde har danskerne taget politikernes enkeltsagspolitik og -budskaber til sig og kommunikerer i forlængelse af det.”

Og så ser hun tendensen til at kommunikere i det offentlige rum som et tegn på, at man vender ”tilbage til rødderne”: Fascinationen over de sociale medier er ved at lægge sig, og der er opstået et nyt behov for at troppe op i den fysiske verden.

I det hele taget er både vælgere og politikere blevet mindre kanalfikserede, vurderer hun.

”Det fede er faktisk, at vi ikke snakker om kanalerne i år. Det væsentlige er budskabet, uanset om du har været på Christiansborg Slotsplads, på Facebook eller lavet et meme,” siger hun.