Den danske fotograf Torben Åndahl vandt førstepræmien i den nordiske portrætkonkurrence Portræt Nu!. Også anden- og tredjepræmien gik til danske fotografer.
I forbindelse med åbningen af Portræt Nu!-udstillingen på Frederiksborg Slot blev tre danske fotografer hædret for de tre bedste portrætter i udstillingen. Torben Åndahl fik den største hæder, Brygger J. C. Jacobsens Portrætpris på 85.000 kroner, skriver dr.dk.
Prisen blev givet for portrættet "Eike – De der blev tilbage", som kan ses her. Juryens motivation blev sammenfattet således:
»Kvinden, blikket, kunstneren: De tre niveauer griber her lykkeligt ind i hinanden og samler sig til den komplekse, genstridige enhed, der kendetegner virkelig kunst – når den rammer os.«
Anden og tredje-prisen gik til henholdsvis Mogens Ulderup og Lisbeth Johansen. Der var også deltagere fra andre lande, som fik priser med hjem. Juryen havde tre særpriser, der alle sammen gik til islændinge. Alle portrætterne kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.