For få minutter siden blev de nominerede til den europæiske journalistpris ”European Press Prize” offentliggjort. Sidste år gik en af priserne til Jyllands-Posten for deres afsløringer om PET-agenten Morten Storm, og også i år er der danskere med på listen over nominerede.
Journalisterne Line Vaaben og Nanna Schelde fra Kristeligt Dagblad er nomineret for en række reportager og features om aktiv dødshjælp.
»Vi er helt vildt stolte og meget overvældede. Der har været over 300 indstillede fra hele Europa, så det er en kæmpe ære, at vi som lille land og lille avis kan komme med i kapløbet med store europæiske aviser som for eksempel Le Monde,« siger Line Vaaben.
European Press Prize består af fire priser, og sammen med sin kollega er Line Vaaben nomineret til prisen i kategorien for ”distinguished writing”. Det er en ny kategori, som belønner velskrevet featurejournalistik.
Og netop dét falder i særligt god jord hos Line Vaaben. Tidligere på året var hun nemlig ude og efterlyse mere anerkendelse til featurejournalistikken, da Journalisten interviewede hende i forbindelse med hendes kommende jobskifte til Information:
»Jeg synes, det er fantastisk, at de har tilføjet sådan en pris her i år. Det er fedt, at man i en europæisk sammenhæng kan anerkende den her type journalistik. Det er jo bare vand på min mølle,« siger Line Vaaben.
Ud over prisen for ”distinguished writing” består konkurrencen af en graverpris, en innovationspris og en pris til holdningsbåret, kommenterende stof. Nedenfor kan du se alle nominerede i hver kategori:
The Investigative Reporting Award:
Neil Arun
Simon Book
Paul Radu
Steve Stecklow
Marcel Rosenbach; Nick Hopkins
The investigative-research-department of Süddeutsche Zeitung in cooperation with Norddeutscher Rundfunk
The Distinguished Writing Award
Wolfgang Bauer
Lex Boon and Marcella Breedeveld
Stephen Grey
Sergey Khazov
Elena Ledda
Line Vaaben and Nanna Schelde
The Commentator Award
Yavus Baydar
Rutger Bregman
Boris Dežulović
Maria Louka
Simon Nixon
Harald Schumann
The Innovation Award
Paolo Bernocco
Espen Sandli and Linn Kongsli Hillestad
De Correspondent – a world record in journalism crowd funding
Joe Parkinson
Exploring the Margins of Cultural Journalism, by Upsala Nya Tidning
Data journalism: Mar Cabra; Stefan Candea; Sebastian Mondial and Duncan Campbell
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.