Lidt over halvdelen af danskerne udtrykker bekymring for, at personaliserede nyheder fra hjemmesider og sociale medier kan føre til, at man går glip af andres udfordrende meninger og vigtig information.

Det er en af konklusionerne i rapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedierne 2023’ fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet og Reuters Institute for the Study of Journalism, der er udkommet i dag.

Helt præcist svarer 52 procent af de adspurgte, at de er bekymrede for, at personaliserede nyheder kan betyde, at de går glip af udfordrende meninger. 57 procent svarer, at de er bange for at gå glip af vigtig information.

Bekymringen fra danskerne skal ses som et sundhedstegn ifølge Kim Christian Schrøder, professor i kommunikation på Roskilde Universitet og en af i alt tre forskere, som står bag rapporten.

”Folk er bekymrede for det, man kan kalde ekkokamre eller filterbobler, og det er da sundt, at folk er på vagt over for konsekvenserne af algoritmers styring. Det siger faktisk noget positivt, at rigtig mange mennesker ikke kun er interesserede i at høre meninger fra folk med samme syn på verden som dem selv. Det er demokratisk opmuntrende.”

Vær ærlig over for brugeren

Netop personalisering af nyheder er blandt andet på grund af kunstig intelligens i en rivende udvikling i øjeblikket.

Og her maner Kim Christian Schrøder til besindighed blandt danske medier, som ikke bør personalisere deres indhold alt for meget.

”Som jeg hører debatten, er medierne meget opmærksomme på, at de ikke skal personalisere for meget. Og hvis de gør, så bør nyhedsmedierne deklarere det,” siger han.

Samme toner lyder fra Danske Medier, som også mener, at nyhedsmedierne skal være transparente, hvis de benytter sig af personaliserede nyheder.

”Med en hastig digital udvikling, hvor nu også kunstig intelligens får en større rolle i journalistikken, skal medierne være bevidste om transparens over for deres brugere. Det kan eksempelvis betyde, at medier skal arbejde aktivt med at give brugerne indblik i, hvorfor de får de nyheder, de gør, og give brugerne mulighed for selv at give feedback i forhold til personalisering af indhold,” siger Mads Brandstrup, administrerende direktør i Danske Medier, i en pressemeddelelse.

Nyhedsmæthed i stedet for nyhedstræthed

Rapporten tager også temperaturen på danskernes nyhedstræthed. Her er der 19 procent af danskerne, der siger, at de ”ofte” eller ”nogle gange” undgår nyheder. Det ligger på samme niveau som sidste år.

Det skal siges, at dem, der svarer ”ofte” udgør fire procent, mens dem, der svarer ”nogle gange”, udgør 15 procent.

”Siden vi i 2017 begyndte at spørge om nyhedstræthed, er andelen steget med fire-fem procentpoint, så der er flere, der nu siger, at de er nyhedstrætte, end for et par år siden,” siger Kim Christian Schrøder.

Han foreslår i øvrigt, at man fremover omtaler fænomenet som nyhedsmæthed, fordi det er mere dækkende.

”En stor del handler om, at der er for mange nyheder, og at folk kan føle sig tæppebombet med nyheder, hvilket kan føre til nyhedsmæthed. Jeg medgiver, at en del også handler om, at nyhederne er for negative, og at folk bliver i dårligt humør, men det er en mindre del,” siger Kim Christian Schrøder.