Netflix vokser og er i dag Danmarks sjettestørste tv-kanal. Som Journalisten kunne fortælle i sidste uge, har 17 procent af danskerne ifølge DR Medieforskning købt adgang til streaming-tjenesten. Netflix har i dag 44,4 millioner betalende brugere i verden, viser nye tal, der kom frem i går.
Det koster i øjeblikket kun 79 kroner at abonnere på Netflix. En af årsagerne er, at teksterne får meget lidt i løn, mener Amalie Foss, der er formand for Forum for Billedmedieoversættere.
»Jeg er blevet kontaktet tre gange af unge mennesker, der har spurgt mig til råds, efter at de er blevet tilbudt fem dollar per spilleminut for at oversætte materiale, der skulle vises på streamingtjenester. Det er det laveste, jeg har hørt om i branchen,« siger hun.
5 dollar svarer til lidt over 25 kroner.
»Og typisk kan man nå at lave mellem fire og otte minutter på en time, men det er langtfra altid, at man kan nå op på otte. Det vil altså sige, at mange tekstere for Netflix får 100 kroner i timen,« siger hun.
Årets tekster: Fire minutter per time
Jesper Dannow, der sidste år blev kåret til Årets Tekster, siger, at han normalt tekster fire spilleminutter på en time.
»Jeg er ikke en af de hurtigste. Det kommer også an på, hvad det er for en film. Nogle gange går det over stok og sten, og en god, lang biljagt hjælper selvfølgelig på hurtigheden af ens tekstning. Men typisk laver jeg fire minutter på en time,« siger Jesper Dannow, der synes, at fem dollar per minut lyder som en meget lav løn.
»Så er det måske ikke så mærkeligt, at de har travlt med at knalde nogle tekster af sted,« siger han.
Netflix uddelegerer arbejdet
Teksterne bliver ikke direkte aflønnet af Netflix, men af produktionsselskaberne, der ejer de film og serier, som Netflix sender.
Det siger Björn Lifvergren, der er adm. direktør i firmaet Broadcast Text. Hans firma har tidligere lavet mange undertekster til Netflix-udsendelser.
»I 2012 leverede vi meget til Netflix, og i 2013 leverede vi omkring 100 timer til ejerne af det indhold, som Netflix viser. Dem, der ejer indholdet, skal selv sørge for for at skaffe underteksterne. Jeg ved ikke, hvem de amerikanske produktionsselskaber får til at lave underteksterne. Min fornemmelse er, at der er mange, der anvender amerikanske selskaber, som bruger lokale ressourcer, der aldrig har aldrig har lavet undertekster før,« siger Björn Lifvergren.
Amalie Foss siger, at lønnen i tekstningsbranchen i Danmark svinger meget, men at lønnen i den gode ende ligger på 70 eller 80 kroner per spilleminut.
»Jeg synes, det er problematisk, at dem, der laver tekster til Netflix, får så dårlig løn. Det sætter os andre under pres. Når de betaler dårligt, får man heller ikke nogen god tekstning ud af det,« siger Amalie Foss.
Men er I ikke bare for dyre?
»Nej, det synes jeg ikke. Danske tekstere koster det, der skal til for at kunne opretholde en eksistens,« siger hun.
Kvaliteten bliver også kritiseret
Politiken skrev for to uger siden, at flere brugere brokker sig over tekstningens kvalitet på Netflix på forbrugersitet Trustpilot.dk. Eksempelvis er ”smoothiebarer” blevet oversat til ”glatte barer” i en udsendelse på Netflix.
Eskil Hein, der er tekster for Dansk Video Tekst, har også bidt mærke i mangler i Netflix' tekstning.
»I serier som 'House of Cards', 'Modern Family' og 'Arrested Development' arbejdes der med en eksponeringstid, der ligger langt, langt under normen for danske tv-undertekster. To fulde linjer kan stå på skærmen i under to sekunder, og skilte og korte tekster kan flimre på og af igen i løbet af et halvt sekund, så selv ikke de hurtigste læsere kan nå at følge med,« siger han til Journalisten.,
Netflix eksperimenterer også med crowdsourcing, hvor tekstningen lægges ud til ulønnede amatører og hobbytekstere på nettet.
Stream-tv.dk har efter Politikens artikel igangsat en underskriftsindsamling mod Netflix’ dårlige undertekster. Indtil videre har kun 127 skrevet under.
Forestil dig, at amatører skrev aviserne
Jesper Dannow, kan det være, at folk bare er ligeglade med undertekster?
»Det tror jeg ikke, men de fleste er i hvert fald så ligeglade, at de ikke gør noget ved det. Men jeg tror heller ikke, at folk forventer, at der kommer noget ud af at skrive til Netflix,« siger årets tekster.
Hvorfor er det vigtigt med gode undertekster?
»Det er vigtigt af samme årsag som at have en ordentlig oversættelse af en bog. Når originalstoffet skal formidles på dansk, er det vigtigt, at det bliver formidlet ordentligt. Der er trods alt mennesker, der har skrevet manuskript og replikker, som man skal respektere ved at oversætte det ordentligt,« siger han.
»Forestil dig, at alle og enhver skrev journalistiske artikler til aviserne, hvor uddannede journalister så måtte sidde tilbage og tage sig til hovedet. Alle kan sige, at de er tekstere, og de kan lave det så og så billigt,« siger Jesper Dannow, der påpeger, at problemet ikke er nyt.
Vi har bekymret os i 20 år
»Vi har bekymret os i 20 år efterhånden. Da man startede med at lave dvd’er, blev det også lavet af amatører. Mange producenter er helt ligeglade med teksterne. Det sætter standarden og folks forventninger meget lavt. Jo lavere det er, jo sværere er det at forklare, at ordentlig tekstning tager tid,« siger Jesper Dannow.
De fleste er enige om, at streamingtjenester som Netflix vil blive endnu større i fremtiden.
Amalie Foss, hvad gør I for at forberede jer på det?
»Det er et rigtig godt spørgsmål. Det handler om at få folk organiserede i forbundet, så vi kan stå sammen,« siger hun.
Det har ikke været muligt for Journalisten at få en kommentar fra Netflix.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Vi afbrød de to sidste afsnit af Dicte, fordi det var umuligt at høre hvad skuespillerne sagde.
Det er under al kritik, at seerne ikke kan høre hvad de siger.
Serien "Dicte" er indspillet med så lav en styrke at min kone og jeg næsten ikke kan høre hvad alle de medvirkende siger.
Mit forslag er, at man laver undertekster,ligesom til døve, så vi med normal hørelse kan følge med i serien "Dicte". Det er under al kritik.
Med venlig hilsen
Ullrik Lie Arlieth
Kære Amalie
Jeg ved godt, at mange tekstere har det svært med tal, men jeg havde altså ikke, som du skriver, valgt at gå ud fra 8 minutter per arbejdstime. Jeg havde naturligvis valgt gennemsnittet af de tal, du nævnte i artiklen. Og gennemsnittet af 4 og 8 er 6 og ikke 8. Og gennemsnittet af 70 og 80 er 75. Ergo: 6 x 75 = 450. Hvis jeg havde taget udgangspunkt i 8 minutter i timen og 80 kr. per spilleminut, ville jeg være nået frem til, at en tekster på en god dag skulle kunne tjene 640 kr. i timen, og så god en dag kan jeg desværre ikke mindes at have haft.
Hvis du virkelig, som du skriver, tekster gennemsnitligt 5 minutter i timen, kan jeg regne ud, at du må have en timeløn på 3-400 kr. og dermed, hvis du arbejder på almindelig fuld tid, en årsindkomst på mindst 5-600.000 kr. Det skal for så vidt være dig vel undt, men jævnfør hvad jeg skrev ovenfor, ligger det meget langt fra, hvad vi andre kan tjene, hvis vi skal levere tekster af høj kvalitet.
Kære Ulrik
Jeg kan se på dit regneeksempel, at du har valgt at gå ud fra 8 minutter pr. arbejdstime, og så kan jeg godt forstå, at du når svimlende summer og bliver overrasket. Da Journalisten spurgte mig, var mit slag på tasken 4-8 minutter, baseret på kollegers rapportering til mig (og i forbindelse med eksemplet med et honorar på $5 pr. spilleminut. Mine uddybende bemærkninger om arten af materialet, erfaring og så videre kom ikke med i artiklen.) Jeg er helt enig med dig i, at ingen kan producere 8 minutter i timen konstant. Jesper Dannow siger i artiklen, at han laver 4 minutter i timen, men ikke er en af de hurtigste, så helt ved siden af er det ikke. Selv kan jeg heller ikke producere over 5 i snit. Og som sagt, det afhænger meget af materialets art.
Mht. honorarer på 70-80 kroner pr. spilleminut, så understregede jeg, at det er den absolutte top ende af skalaen. Og både det og de $5 er bruttotal. Tekster man for $5 pr. spilleminut, skal man også lægge til side til de poster, du nævner.
Formålet var at gøre opmærksom på de chokerende lave honorarer, som streamingtjenesterne tilbød, enten direkte eller via oversættelsesfirmaer, da de gik ind på det danske marked.
Normalt kan min hustru og jeg godt følge med i teksterne på Netflix, men teksten kunne godt være i et lidt større format, fordi det er svært at læse de små gule bogstaver/ord.
Men den største fejl var på en film, hvor tekstfeltet var indrammet i en hvid bund, mens teksten var så godt som umuligt at læse, fordi den var lys okkergul, og total ulæselig.
Jeg fatter ikke hvorfor at man bruge en næsten usynlig tekst, som denne på en hvid bund, der "stjæler" teksten.
Flere