Samtlige lokale og regionale dagblade i Danmark tabte sidste år omsætning. Og risikoen for massiv bladdød er nu reel. Derfor bør politikerne overveje, om de skal støttes økonomisk, siger adm. direktør på Vejle Amts Folkeblad.
Klokken er ikke blot fem minutter i tolv. Den er ved at være fem minutter over.
I hvert fald når det gælder fremtiden for Danmarks lokale og regionale dablade samt de tilhørende ugeaviser. Alle til hobe er de så hårdt ramt af annoncedykket, at det lige nu er et spørgsmål om overlevelse.
Det skriver Jyllands-Posten, der har gennemgået regnskaber for 13 lokale og regionale dagblade.
Ifølge Anker Brink Lund, professor i medieledelse CBS, kan det ikke blive ved med at gå:
"Mediestøtten kan ikke på langt sigt sikre overlevelsen, så tallene bør være et wakeup call," udtaler han til avisen.
Ebbe Dal, adm. direktør for Danske Dagblades Forening, påpeger samtidig, at det første halvår af 2009 tegner meget mere dystert, fordi annonceindtægterne er falet med yderligere 20 til 30 procent.
Situationen er da også så alvorlig, at adm. direktør og ansvarhavende chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad Alex Pedersen mener, at man fra politisk hold "snarest muligt" bør tage en diskussion om, hvorvidt dagbladene er bevaringsværdige og bør betragtes som public service-institutioner.
Hele artiklen kan læses her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tja, det måtte jo komme - og man kan med rette spørge sig selv, hvilken værdi den daglige avis har for een selv. Tag f.eks. min egen lokal-avis - Fyens Stiftstidende - den er blevet meget kedelig her i de senere år. For det første har den et dårligt layout, og efterhånden er artiklerne så udvandede - man skulle tro, at husets lokale journalister blot skriver af efter Ritzau's bureau - der er ikke megen selvstændig journalistik i avisen. Der er ellers nok at skrive om - byens udvikling, men som bekendt er der gået Odense i den, og det mest spændende er efterhånden brevdueforeningens generalforsamling i Nr. Uggerløse, som får prioritet.
Men hånden på hjertet - er det ikke blot et kæmpespild af ressourcer at drive en lokalavis - for hvor lokal skal den være?
Tag fx Fyens Stiftstidende - de har bygget et nyt domicil på byens bedste placering - de har ansat masser af journalister, fotografer og teknisk personale - til hvad? Der er ikke meget opsøgende journalistik, og weekendavisen er præget af journalist-klummer, hvor det mest ophidsende de kan bedrive, er at skrive om hverdagens trivialiteter. De har godt nok mange kvindelige kloumne-skrivere, som må være på en høj liniepris, hvis det er det eneste de producerer...
Hvis man tager deres weekend-udgivelser med f.eks. diverse magasiner som "Kør godt" og "Fritid" med bl.a. "ud og spise-artikler". For det meste er det journalister med en ikke-faglig indsigt i gourment-faget - det kan man da læse, og "Kør godt"-sektionen har alt for mange annoncer som er ens uge efter uge - der sælges heller ikke biler - men tag dog for pokker at yde den service til annoncørerne, at skabe nogle annoncer, som ikke afslører denne kendsgerning. Der er andre måder at annoncere på, end ved at fortælle gud og hvermand, at man ikke sælger noget.
OK - det handler selvfølgelig også om arbejdspladser - men hvor mange? Fordi avisen har eksisteret siden 1700'et eller andet, så betyder det ikke, at der SKAL udkomme en papiravis her dag.
En daglig avis skal have indhold, og dette kan være svært at prioritere - men tag og send fotograferne på pension - de tager ikke anderledes og bedre billeder end dem, som alligevel render rundt med et kamera.
En uddannelse som pressefotograf eller fotograf, har i dag ingen berettigelse når man ser på, hvad en almindelig amatør kan få ud af enten et mobiltelefon kamera, eller et lidt bedre...
Gør som TV2, de efterlyser seernes billeder - og de betaler intet for dette. Så her er der masser af besparelser at hente. For FS's vedkommende kan det nemt løbe op i 5-8 mill. kr. pr. år, med deres stab af prof. fotografer. Men det er altså svært at se i den daglige udgave, at det er professionelle fotografer, som står bag billederne...
Kunne man ikke have et billigere domicil. En journalist kan sidde hvor som helst - der skal blot en bredbåndsforbindelse til - så det var da bedre de sad ude i byen, end i deres elfenbenstårn.
Og så kommer de andre uhyggelige omkostninger - den daglige avis og distributionen - det koster kassen, at FS skal svine folks postkasser til med friske aviser, ligesom distributionen med last- og varebiler her og der. Det koster også kassen...
Løsningen er selvfølgelig mindre udgivelser - een til midt i ugen, og een til weekenden, og så selvfølgelig en netudgave, som koster et abonnement. Den nuværende er et klassisk eksempel på, at layoutet er til for annoncørerne, og ikke for læsevenligheden. Den er simpelthen for grim, rodet og ikke særlig læsevenlig. Få en ekspert til at revidere net-udgaven, og gerne een, hvor man kan vælge, hvilke annonce-typer, man skal belemres med. Og det må gerne koste penge.
Jeg er personligt træt af dagblade og ugeaviser, hvor stoffet er præget af Ritzaus bureau - men læser gerne lokal-stof - og her i dette tilfælde er det altså Odense og landsnyheder.
Skal aviserne have støtte, for at de kan fortsætte deres bevidstløse ridt imod lukning? Nej, de skal klare sig på markedsvilkår. Demokratiet vil sagtens overleve af den grund.