search

Danske myndigheder giver grønt lys til adblocker-tjek

Det er teknisk nødvendigt, for at netmedier kan fungere, at de må tjekke læserne for adblockere. Det vurderer Erhvervsstyrelsen, som dermed bakker Danske Medier op i, at det er lovligt at scanne for adblockere uden samtykke fra brugerne. Men aktivist, som er uenig, varsler en række klagesager i EU

Er det tilladt, når et medie tjekker, om en bruger har installeret adblocker på sin computer eller smartphone?

Det er der meget delte meninger om. Men nu melder de danske myndigheder ud, at de umiddelbart bakker op om mediernes fortolkning af lovgivningen.

»Det er Erhvervsstyrelsens umiddelbare vurdering, at scanning for adblockers, såfremt den sker ved brug af cookies eller lignende teknologier, falder under undtagelsen for teknisk nødvendige ”cookies” og derved fritages fra kravet om samtykke,« siger kontorchef Helle Bøjen Larsen.

I striden om adblockers står på den ene side internetaktivister og privatlivsforkæmpere, som mener, det er en krænkelse, når et medie uden tilladelse tilgår deres computer eller smartphone og undersøger, om de blokerer annoncer.

På den anden side står mediernes interesseorganisationer, herunder Danske Medier, som mener, at medierne har brug for at kunne vise annoncer for at finansiere det indhold, brugerne kommer for at læse.

Scan for adblockers er "teknisk nødvendighed"

Nu støtter Erhvervsstyrelsen altså, at undtagelsen gælder her, hvis adblockerne gør brug af ”cookie-lignende” teknologi.

»Man skal ikke indhente samtykke, hvis der er tale om en teknisk nødvendighed. Vi er umiddelbart af den opfattelse, at denne brug af scanning, hvor man går ind på en computer for at se, om adblockers er slået til, er en teknisk nødvendighed,« siger Helle Bøjen Larsen fra Erhvervsstyrelsen.

Reglerne reguleres af EU’s e-databeskyttelsesdirektiv. Når EU vedtager et direktiv, udstikkes de overordnede rammer på EU-niveau, mens de nationale myndigheder har ansvaret for at udforme konkret lovgivning, der lever op til direktivet.

I begyndelsen af maj modtog Journalisten et skriftligt svar fra Europa-Kommissionen, hvor vi spurgte, om de fortolker direktivets overordnede ramme sådan, at scanning for adblockere kræver forudgående samtykke. Europa-Kommissionens talsperson på området, Natalie Vandystadt, svarede, at der kræves oplyst samtykke, hvis scanningen tilgår information på brugernes computere eller smartphones.

”Hvis detektion af adblockers (rent teknisk) medfører, at man lagrer eller tilgår information på brugernes terminaludstyr (computere, smartphones), så kræver det oplyst samtykke fra brugeren, forud for at websites påbegynder en sådan detektion,” lød det i brevet.

Det fremgik også af svaret, at dette ”oplyste samtykke” kan gives på samme vilkår, som man giver samtykke til en cookie.

Svar på Twitter er "mere nuanceret"

Men Erhervsstyrelsen hæfter sig ved et andet svar, som Europa-Kommissionen har givet til den britiske internetaktivist Alexander Hanff i april. Han har lagt to sider af brevet op på Twitter, og disse sider har styrelsen læst.

”Erhvervsstyrelsen har ikke fundet anledning til at drøfte scanning for adblockers med Kommissionen, men efter din henvendelse har vi noteret os Kommissionens udtalelse i sagen i forbindelse med forespørgsel fra en borger,” lyder det i en mail fra styrelsen med henvisning til svaret til Alexander Hanff.

Ifølge Erhervsstyrelsen er svaret til Alexander Hanff ”mere nuanceret” end det svar, Kommissionen har sendt til Journalisten.

”Kommissionen henviser i sin udtalelse (til Hanff, red.) således til, at der netop er undtagelser til kravet om samtykke, og det understøtter efter vores opfattelse den danske fortolkning,” skriver styrelsen.

Hvad er det i de uddrag af Kommissionens svar til borgeren, som I har set, der ligger til grund for jeres vurdering?

»Vi gik på jagt på nettet for at finde ud af, hvad det her handler om, og så stødte vi på dette brev. Kommissionen skriver, at når man scanner for adblockere, er det omfattet af de samme regler som cookies. Det kræver samtykke. Men der står også, at dette ikke foregriber, at man kan benytte de samme undtagelser,« forklarer Helle Bøjen Larsen.

Da Journalisten interviewer hende, er specialkonsulent Karen Gjølbo til stede på medhør. 

Brevet er ifølge Alexander Hanff tre sider, og han har kun tweetet to sider. Spørgsmålene, som brevet svarer på, fremgår heller ikke. Har I læst hele brevet og hans spørgsmål?

»Nej, det her er, hvad vi kunne finde,« siger Helle Bøjen Larsen.

»Men vi har i brevet kunnet se mere og andet end det, du oprindeligt sendte til os,« tilføjer Karen Gjølbo med henvisning til det svar, som Kommissionen i sidste uge sendte til Journalisten, og som Journalisten har videresendt til Erhvervsstyrelsen.

Kan undre, at Kommissionen ikke nævnte undtagelser

Burde I ikke have læst hele brevet?

»Vi ville da gerne se hele brevet. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke fortolker Kommissionens regler, vi fortolker de danske regler,« siger Helle Bøjen Larsen.

Jeg har spurgt Kommissionen direkte, om det kræver et samtykke fra brugeren, før et medie kan scanne brugerens udstyr for en adblocker. Når I læser Kommissionens svar til mig, er I så uenige i, at det fremstår, som at adblockere kræver samtykke?

»Det kan jeg ikke forholde mig til. Jeg forholder mig til det svar, vi har fundet på nettet. Jeg kan se, at de netop skriver, at det ikke foregriber undtagelsesbestemmelserne. Det stemmer overens med vores egen vurdering,« siger Helle Bøjen Larsen.

Karen Gjølbo tilføjer:

»Det kan måske undre, at Kommissionen overhovedet ikke berører undtagelserne i det svar, du har fået. Men vi noterer os, at i det svar fra Kommissionen, som vi har fundet, nævnes undtagelser fra kravet om samtykke.«

Aktivist: Danske myndigheder tager fejl

Journalisten har siden medio maj afventet et opfølgende interview med Natalie Vandystadt fra Europa-Kommissionen. Vi vil gerne spørge ind til Kommissionens overordnede mening med begreber som ”cookie” og ”samtykke”, samt Kommissionens fortolkning af direktivets undtagelser. Men Kommissionen har indtil videre kun svaret skriftligt, at fortolkningen må afhænge af teknologien, og at de nationale myndigheder inden for rammerne af direktivet står for at håndhæve reglerne.

Tilbage står, at Erhvervsstyrelsen frikender de danske mediers scan for adblockers. Samme toner lyder fra de hollandske myndigheder, som ifølge Danske Medier også netop har foretaget en lignende fortolkning af reglerne.

Er striden så afgjort for nu? Ikke hvis det står til Alexander Hanff – aktivisten, som modtog det brev, Erhvervsstyrelsen har brugt i deres vurdering.

Han mener, det er i strid med direktivet, når medierne scanner for adblockers uden samtykke, og ifølge Alexander Hanff understøtter brevet hans fortolkning.

»Det er simpelthen umuligt at læse det brev sådan, at Europa-Kommissionen støtter den danske myndighed i det her spørgsmål. Brevet fastslår klart, at denne teknologi kræver samtykke. De danske myndigheder tager fejl,« siger han til Journalisten.

Vil kræve svar via klagesager

Alexander Hanff er uenig med Danske Medier og Erhvervsstyrelsen i, at undtagelsen – at teknologien er nødvendig, for at hjemmesiden kan fungere – kan gælde her.

»Det møder ingen af kravene for undtagelsen. Intet website kræver tracking eller adblock-scanninger for at fungere,« siger han og tilføjer, at han i øvrigt ikke mener, der er tale om "cookie-lignende teknologi".

Alexander Hanff har varslet, at han agter at føre en række sager i EU-systemet, så han kan få afklaret, hvordan Europa-Kommissionen fortolker direktivet. Så sent som i går skrev han på Twitter, at han vil indlede en sag mod de hollandske myndigheder, efter at de har fortolket reglerne anderledes, end han gør.

Han hævder at have afholdt en række møder med repræsentanter for Kommissionen, som klart har sagt til ham, at direktivet skal fortolkes sådan, at scanninger for adblockere ikke er tilladt uden samtykke. Han fortæller videre, at han har mødtes med 10 nationale myndigheder, som har fortolket reglerne lige sådan.

Har du nogen af de vurderinger på skrift?

»Nej, jeg har dem ikke på skrift. Jeg mødtes med myndighederne for at tale om emnet først og for at lette processen, nu hvor jeg planlægger at indsende en række formelle klager. Men ved disse møder har alle sagt til mig ansigt til ansigt, at det er en krænkelse af direktivet at scanne for adblockere uden samtykke.«

Kommentarer
5
Rab Nesbitt
24.06.16 14:12
The full correspondence
The full correspondence between Hanff and EC is here https://twitter.com/blepharon/status/743047608260759552 in successive tweets on June 15 2016.
Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
27.06.16 08:27
Sådan et svar, "Det kan jeg
Sådan et svar, "Det kan jeg ikke forholde mig til. Jeg forholder mig til det svar, vi har fundet på nettet.", var noget Ekstra Bladet ville kaste sig over - hvis altså det ikke var konformt at lade være...
Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
27.06.16 08:29
Det er jo ikke publicisterne
Det er jo ikke publicisterne der kræver scanning for adblocker. De vandtætte skodder synes ikke at være så vandtætte at det kan mærkes
Fremhævet af Journalisten
Lars B. Jørgensen
27.06.16 14:38
Skodder er meget sjældent
Skodder er meget sjældent vandtætte. Skotter er derimod.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
27.06.16 20:50
EkstraBladet har netop
EkstraBladet har netop indført scanning for adblocker, og de besøgene på EkstraBladet bliver bomarderet med minimum 15 trackere, og lige så mange cookies.

Og dertil kan jeg kun sige, at det er rimeligt, at EkstraBladet ønsker den indtægt som de får for at vise mig nogle reklamer, men det er squ ikke rimeligt, at EB.dk lader deres annoncører tracke og registrere min færden på Internettet.

Så fremover bruger jeg TOR, når jeg besøger EB.dk
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen