Danske Mediestuderende har i weekenden valgt ny formand til at stå i spidsen for de omkring 2.800 studerende i Dansk Journalistforbund.
Der er tale om et formandsmakkerskab bestående af Kristine H. Schäfer, der er journaliststuderende og i praktik på P4 Bornholm, og Vera Claver, der studerer kommunikation.
På Twitter skriver Kristine H. Schäfer, at hun er glad og stolt over valget og glæder sig til at arbejde sammen med organisationerne Kaj, KaJo, Andrea og DJ RUC, der repræsenterer de studerende på henholdvis DMJX, SDU, tv- og medietilrettelæggeruddannelsen og på RUC.
I weekenden blev jeg valgt, som formand for @Mediestuderende. Sammen med Vera Claver har jeg fået æren af at stå i spidsen for foreningen. Jeg er glad og stolt – og jeg glæder mig til at styrke vores forening i tæt samarbejde med Kaj, KaJo, Andrea og DJ RUC. Tak for tilliden!
— Kristine H. Schäfer (@kh_schaefer) March 1, 2022