Hvis det står til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), skal studerende på skolens uddannelser i fotojournalistik og i tv- og medietilrettelæggelse fremover kun i praktik i 12 måneder.

I et forslag til en ny bekendtgørelse, som Styrelsen for Videregående Uddannelser har sendt i høring, lægges der op til allerede fra årsskiftet at forkorte praktiktiden fra de nuværende 18 måneder til 12 måneder for at dæmme op for manglen på praktikpladser på de to uddannelser.

Men forslaget møder modstand fra Danske Mediestuderende, der er de studerendes fælles gren af Dansk Journalistforbund.

»Det er en rigtig dårlig idé at forkorte praktiktiden. Det siger jo sig selv, at selvfølgelig vil det sænke kvaliteten at skære et halvt år af uddannelsen. Så vi kommer til at give et høringssvar, hvor vi er kritiske over for det her udkast, som det ligger nu,« siger Peter Pishai Storgaard, formand for Danske Mediestuderende.

Man lærer også det sidste halve år

Som Journalisten skrev i sidste uge bakker uddannelseslederne for både fotojournalist-uddannelsen og uddannelsen til tv- og medietilrettelæggere op om at forkorte praktikken.

»Det er jo i de første måneder af praktikken, at man lærer mest, hvorimod man arbejder 100 procent som en færdiguddannet det sidste halve år. Det lærer man selvfølgelig også af, men det er ikke et stort tab at undvære sidste del,« sagde Søren Pagter, leder af uddannelsen i fotojournalistik. 

Men den opfattelse deler Peter Pishai Storgaard fra Danske Mediestuderende ikke:

»Man mister jo et halvt år, hvor man er ude og lære det fag, man skal ud i. Han har nok ret i, at mange lærer mest i det første år, men man lærer altså også i det sidste. Og for især tv- og medietilrettelæggerne, som i mange tilfælde ender med at være to forskellige steder i løbet af de 18 måneder, giver det sidste halve år en større forståelse for faget,« siger han. 

Vil hellere reducere optaget 

En forkortelse af praktiktiden vil mindske behovet for praktikpladser på uddannelsen i tv- og medietilrettelæggelse fra de nuværende 60 pladser årligt til 40 pladser. For fotojournalistuddannelsen vil behovet falde fra 24 til 16 pladser årligt.

»Med en lidt slidt frase er det rettidig omhu,« sagde praktikkoordinator Pia Færing i sidste uge til Journalisten.

Peter Pishai fra Danske Mediestuderende erkender, at praktikmangel er et reelt problem, der skal løses:

»Men vi mener ikke, at det her er den rigtige løsning,« siger han.

Hvordan vil I så løse problemet?

»Vil hellere se på, hvor mange der optages på studierne. Der er jo fyringer alle steder på fotoredaktionerne, så noget tyder på, at det ikke er brug for så mange fotografer. Og folk har også svært ved at finde job i produktionsverdenen,« siger han.

Men der uddannes jo også fotografer og tv-tilrettelæggere fra andre skoler og uddannelser. Så det løser vel ikke problemet på arbejdsmarkedet, at de her to uddannelser reducerer optaget?

»Nej, det gør det ikke. Men det løser problemet med, at det er svært at finde praktikpladser nok. Så hvis det er det, man vil komme til livs, kunne man optage færre og bevare kvaliteten i uddannelserne,« siger Peter Pishai Storgaard.

Præciseret klokken 15.41: Journalisten havde skrevet, at Danske Mediestuderende ”repræsenterer skolens studerende”. Skolens ledelse har efterfølgende bedt Journalisten præcisere, at Danske Mediestuderende ikke er de studerendes officielle repræsentant i højskolens bestyrelse. Det er De Studerendes Råd DSR.

Opdateret 05.10. klokken 08.50: I ovenstående præcisering skriver Journalisten, at De Studerendes Råd, DSR, repræsenterer de studerende i DMJX' bestyrelse. Den nuværende repræsentant for de studerende i bestyrelsen har dog bedt om at få tilføjet, at han er valgt på personligt mandat og derfor ikke taler på DSR's vegne.​