Danske Medier vil have ændret på fire konkrete punkter i offentlighedsloven.
Det skriver Danske Mediers administrerende direktør, Louise Brincker, ifølge MediaWatch i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Første punkt er ministerbetjeningsreglen, der giver mulighed for at undtage kommunikation mellem embedsværk og minister. Også folketingspolitikerreglen bør ifølge Danske Medier afskaffes, så muligheden for at undtage dokumenter, der deles mellem ministre og folketingsmedlemmer, bliver fjernet.
Derudover vil organisationen have ændret undtagelsen af offentlige virksomheder fra offentlighedslovens område med postlisteordningen, så medier og borgere ved at gøre det obligatorisk kan få indsigt i, hvilke virksomheder og organisationer offentlige myndigheder får post fra.
Punkterne fra Danske Medier kommer, efter at der har været kritik af Kammeradvakotens reklamer for kurser med undervisning i at afvise anmodninger om aktindsigt, og efter at Venstre i april åbnede for at få ændret offentlighedsloven.