Medieansvar

Danske Medier tager skarpt afstand fra forslag om medieombudsmand

”Det vil være et markant brud på mediernes frihed og dermed et demokratisk tilbageslag,” lyder det fra Danske Medier

Det bliver ikke med brancheorganisationen Danske Mediers velsignelse, at der bliver oprettet en statslig medieombudsmand.

”Idéen om en statslig institution, der skulle have mandat til at påføre frie medier mundkurv – endda i tilfælde, hvor man end ikke har publiceret noget endnu – er uhørt.”

”Det vil være et markant brud på mediernes frihed og dermed et demokratisk tilbageslag. De netop offentliggjorte opdaterede presseetiske retningslinjer viser med al tydelighed, at medierne er fuldt ud i stand til at justere i forhold til tiderne,” siger Christina Blaagaard, formand i Danske Medier, i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at parterne i Medieansvarsudvalget har fået udleveret materialet til det møde, der skal finde sted i udvalget den 31. januar.

I det materiale, som medlem af udvalget og koncerndirektør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov har offentliggjort, er der et dokument, der hedder ’Overvejelser om mulig model for en medieombudsmandsinstitution’.

Det er de overvejelser, der får Danske Medier til at rejse sig på bagbenene og tage skarpt afstand fra forslaget, der første gang blev luftet med det seneste medieforlig.

Skal kunne udtale generel kritik

Der bliver blandt andet lagt op til, at medieombudsmanden skal vurdere, om et medie – der ikke er tilmeldt Pressenævnet – har handlet i strid med ansvarsnormer. Ombudsmanden skal ifølge overvejelserne også kunne foretage politianmeldelser og opfordre til, at der bliver rejst tiltale for eksempelvis freds- og æreskrænkelser.

Ombudsmanden skal også kunne udtale kritik eller udstikke et påbud om at offentliggøre kritik eller genmæle.

Der bliver også lagt op til, at ombudsmanden kan komme med en generel udtalelse om, at en samlet mediedækning af en sag er vildledende, ensidig eller kritisabel – også selv om der ikke er grundlag for påbud.

Danske Medier mener, at det vil være et grundlæggende brud på mediernes selvjustits at etablere en statslig medieombudsmand, der har beføjelser til at kommentere redaktionelle mediers indhold. Det vil være helt uantageligt, mener organisationen.

”Danske Medier er imidlertid positiv over for at finde en anden model, der løser de udfordringer, som findes i det eksisterende system, herunder Pressenævnets muligheder for at tage sager op af egen drift,” skriver organisationen.

Lukket udvalg

Medieansvarsudvalget kom til verden på baggrund af det seneste medieforlig.

Udvalget består blandt andet af formand Søren Pind, Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, JP/Politikens Hus-direktør Stig Ørskov, andre medierepræsentanter samt advokater.

Udvalgets opgave er at undersøge, hvordan rammerne omkring mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende. Det skal ske for at styrke borgernes retssikkerhed i en tid, hvor oplysninger nemmere og hurtigere spreder sig på digitale og sociale medier.

Flere af udvalgsmedlemmerne er stærkt utilfredse med den grad af lukkethed, der bliver lagt for dagen i udvalget. Udvalget bliver nemlig betragtet som en ”selvstændig forvaltningsmyndighed”, hvilket betyder, at udvalgets arbejde ikke er underlagt muligheden for at søge aktindsigt.

Men det er en uhensigtsmæssig lukkethedskultur, der skaber mistillid, mener Stig Ørskov, der derfor i protest lækker udvalgets materiale på JP/Politikens Hus’ hjemmeside.

 

De mulige opgaver for medieombudsmanden:

  • Medieombudsmanden vil navnlig have kompetence til at vurdere, om der er handlet i strid med en ny ansvarsnorm [almindelig redelighed/god offentliggørelsesskik], for så vidt angår medier mv., der ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der dog lægges op til, at der også over for etablerede medier kan afgives generelle udtalelser om en samlet mediedækning, jf. nedenfor.
    – Pressenævnet vil således fortsat have kompetence med hensyn til medier omfattet af medieansvarsloven.
    – Forbrugerombudsmanden vil fortsat have kompetencen ved overtrædelser relateret til markedsføringsloven.
  • Foretage politianmeldelser og anmode om, at der rejses tiltale ved offentliggørelser, der vurderes at kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser, når den forurettede ønsker det. Medieombudsmanden vil f.eks. kunne tage sagerne op af egen drift og vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse, hvorefter den forurettedes holdning til anmeldelsen indhentes. Det bemærkes, at det vil forudsætte en ændring af de gældende påtaleregler, hvor ærekrænkelser som udgangspunkt er underlagt privat påtale, og fredskrænkelser er underlagt betinget offentlig påtale.
  • Konfliktmægle mellem parter, hvor der er spørgsmål om, at en offentliggørelse ikke lever op til den nye ansvarsnorm [almindelig redelighed/god offentliggørelsesskik].
  • Udtale kritik eller træffe afgørelse f.eks. påbud om offentliggørelse af kritik eller genmæle, hvis en mediedækning eller offentliggørelse ikke lever op til den nye ansvarsnorm [almindelig redelighed/god offentliggørelsesskik] (svarende til Pressenævnets kompetence i dag).
  • Afgive generelle udtalelser – også over for etablerede medier – om, at en samlet mediedækning af en sag er vildledende, ensidig eller i øvrigt kritisabel, selvom der ikke måtte være grundlag for påbud i relation til den enkelte offentliggørelse mv. Det kan f.eks. tænkes i sager, hvor den blotte mængde af offentliggørelser er egnet til at efterlade et indtryk hos medieforbrugerne af en bestemt sag, som der ikke er dokumentation eller tilstrækkeligt belæg for.
  • Starte offentlig debat, herunder oplyse og uddanne medier og offentligheden om betydningen af god etik og [almindelig redelighed/god offentliggørelsesskik] i det offentlige rum, f.eks. online.
    – Det kan herudover overvejes, om Medieombudsmanden skal have en vejledende funktion, hvor borgere som f.eks. pludselig oplever intensiv medieinteresse kan modtage vejledning om håndtering af medierne. Alternativt kan det overvejes, om henvendelser fra borgere herom f.eks. skal henvises til en ekstern rådgivende organisation, som i givet fald skal etableres, eventuelt gennem støtte eller lignende.
    – Det skal overvejes, hvor langt Medieombudsmanden vil kunne gå i konkret vejledning i en sag, hvor Medieombudsmanden evt. efterfølgende også skal træffe afgørelse. Det kan overvejes om en medieombudsmand også skal have kompetence i forhold til researchfasen, f.eks. til at konfliktmægle og udtale kritik af et forløb i forbindelse med research til brug for historier mv.

Kilde: Overvejelser om mulig model for en medieombudsmandsinstitution

0 Kommentarer