Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:19 22.08.2022 Anna Sol Jørgensen

Danske Medier: Mediestøtte til lokalmedier skal ikke afgøres af skøn

Brancheorganisationen Danske Medier retter skarp kritik af dele af den medieaftale, der blev indgået af et smalt flertal i maj.

Det er særligt den del, der angår mediestøtte til lokale og regionale medier, der får Danske Medier op af stolen. Af forslaget er det ifølge Danske Medier uklart, hvad der skal betragtes som et lokalt eller regionalt medie, og at det vil være Medienævnet, der ’på baggrund af en skønsmæssig helhedsvurdering’ vurderer, hvorvidt et lokal- eller regionalmedie kan være berettiget til mediestøtte.

”Danske Medier finder en sådan magtkoncentration hos Medienævnet yderst uhensigtsmæssig og opfordrer til, at mediestøtte hviler på objektive og gennemsigtige kriterier,” skriver Danske Medier i en pressemeddelelse i forbindelse med sit høringssvar til lovforslaget.

Også koncernloftet, der betyder, at mediehuse på tværs af titler højest kan modtage 90 millioner kroner årligt, møder kritik af organisationen.

”Dette vil direkte modarbejde intentionen om at skabe mere lokaljournalistik, da det typisk er store mediehuse, der opkøber trængte lokalmedier og sikrer disses overlevelse,” lyder det fra Danske Medier.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder