”Techgiganternes enorme indtægter er en konsekvens af et hul i loven.”
Det skriver Danske Mediers bestyrelse i et debatindlæg på altinget.dk.
Her roser de kulturminister Joy Mogensens (S) lovforslag, der skal sikre, at nyhedsmedierne har retten til eget indhold i en stadig mere digital verden.
”Problemet er ganske enkelt, at techgiganterne bruger de publicistiske mediers indhold – uden at betale for det. Den udvikling er uholdbar,” skriver Danske Medier.