»Det nuværende jobmarked i mediebranchen betyder, at der er langt færre end tidligere, som forlader os, fordi de har fundet et nyt job uden for huset. Den løbende rotation er simpelthen blevet mindre,« siger nyhedsdirektør Ulrik Haagerup til kritikken om, at det burde have været muligt at finde et nyt job internt i DR til de fire fyrede. Bjarne Bergius Hermansen / DR Presse

Nyhedsproduktion i DR og TV 2-regionerne fylder for meget på nettet og på sociale medier, og det går ud over de privatejede, landsdækkende morgenaviser som Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet.

Derfor skal ”statsmediernes avislignende digitale nyhedstjenester” ophøre.

Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport, som Danske Medier har offentliggjort i dag.

Ifølge Danske Medier viser rapporten, at der er behov for en afgrænsning af DR's og de regionale TV 2-stationers digitale aktivitet, så de private medier kan etablere sig med betaling af digitalt indhold.

Færre sidevisninger

Analysen viser, at DR tager markedsandele fra de landsdækkende morgenaviser målt på sidevisninger.

I 2010 havde morgenaviserne cirka 15 procent af de samlede antal sidevisninger. Det er faldet til 12 procent i 2015, mens DR i samme periode er gået frem fra 12 til 14 procent.

Desuden er dr.dk's vækstrate for antal besøg på websitene fra 2010 til 2015 på over 100 procent. Det er langt mere end de landsdækkende morgenavisers knap 50 procent og de regionale morgenavisers 73 procent.

DR vil ikke påtage sig skylden

Gitte Rabøl, direktør for DR Medier, mener ikke, at morgenavisernes problemer skyldes DRs fremgang. Det er nemlig ikke kun DR og nyhedsmedierne, der kæmper om danskernes tid. Det handler også om for eksempel Facebooks fremmarch.

»Vi oplever meget store globale omvæltninger, og de forandringer betyder, at vi alle sammen skal blive ved med at være relevante for vores brugere. Og det er vi blandt andet ved at være til stede på nettet. Det er dér befolkningen er,« siger hun.

Hun mener ikke det er fair at give DR hele skylden.

»Det er de samme udfordringer, man ser i hele verden – uanset om det er lande med stærke public service-institutioner eller ej,« forklarer hun

3.702 artikler på en måned

Ser man på indholdet på dr.dk, har Danske Medier blandt andet opgjort, at dr.dk havde 3.702 skrevne redaktionelle artikler i april 2016. Det svarer til over 120 daglige indlæg.

38 pct. af artiklerne var længere artikler (over 2.800 anslag).

”Nyhedsformidlingen på dr.dk fremstår akkurat som avisernes hjemmesider. Samme type indhold og samme artikellængder,” hedder det fra Danske Medier.

166 Facebook-sider

Af rapporten fremgår det også, at DR for tiden har 166 forskellige Facebook-sider med knap fire millioner følgere. DR har 700.000 følgere på Twitter og 400.000 på Instagram.

De regionale TV 2-stationer har tilsammen 334.000 følgere, og de publicerer typisk lige under 10 nyhedsartikler om dagen.

Rapportens øvrige hovedbudskaber er:

• Nedsættelse af licensfinansiering med fem procent om året i fem år. (DR bør koncentrere ressourcerne om opgaver, som de private medier ikke løfter mindst lige så godt som DR frem for alt tv med public service-kvaliteter, herunder dansk drama)
• Nedlæggelse eller udskillelse af kanaler med rendyrket kommercielt indhold (DR3, P3 og P7)
• Udsendelsesvirksomheden indskrænkes til programmer, der enkeltvis har public service-perspektiv
• Der bør konsekvent gennemføres værdi- og markedstest, før nye initiativer igangsættes
• Udlægning af væsentlige dele af programvirksomheden.

Slaget om DR
I det seneste nummer af Journalisten forklarede direktør i Danske Medier Ebbe Dal, at han ser en svækkelse af DR som sin vigtigste lobbyopgave.
I samme nummer af Journalisten forklarede DR's generaldirektør, Maria Rørby Rønn, at dagbladene ikke vinder ved at beskære DR.
»Udfordringen er jo, at annoncekronerne går til udlandet,« forklarede hun med henvisning til Google og Facebook.

Artiklen er opdateret klokken 15.01 med kommentar fra DRs mediedirektør Gitte Rabøl