search

Danske Medier giver DR skylden for digital tilbagegang

DR og TV 2-regionerne skal stoppe deres ”avislignende digitale nyhedstjenester”, mener Danske Medier. Foreningen har udgivet rapport, der skal dokumentere, at DR vokser på nettet på bekostning af morgenaviserne. DR skrev 3.702 online-artikler i april (Opdateret med DR-kommentar)

Nyhedsproduktion i DR og TV 2-regionerne fylder for meget på nettet og på sociale medier, og det går ud over de privatejede, landsdækkende morgenaviser som Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet.

Derfor skal ”statsmediernes avislignende digitale nyhedstjenester” ophøre.

Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport, som Danske Medier har offentliggjort i dag.

Ifølge Danske Medier viser rapporten, at der er behov for en afgrænsning af DR's og de regionale TV 2-stationers digitale aktivitet, så de private medier kan etablere sig med betaling af digitalt indhold.

Færre sidevisninger

Analysen viser, at DR tager markedsandele fra de landsdækkende morgenaviser målt på sidevisninger.

I 2010 havde morgenaviserne cirka 15 procent af de samlede antal sidevisninger. Det er faldet til 12 procent i 2015, mens DR i samme periode er gået frem fra 12 til 14 procent.

Desuden er dr.dk's vækstrate for antal besøg på websitene fra 2010 til 2015 på over 100 procent. Det er langt mere end de landsdækkende morgenavisers knap 50 procent og de regionale morgenavisers 73 procent.

DR vil ikke påtage sig skylden

Gitte Rabøl, direktør for DR Medier, mener ikke, at morgenavisernes problemer skyldes DRs fremgang. Det er nemlig ikke kun DR og nyhedsmedierne, der kæmper om danskernes tid. Det handler også om for eksempel Facebooks fremmarch.

»Vi oplever meget store globale omvæltninger, og de forandringer betyder, at vi alle sammen skal blive ved med at være relevante for vores brugere. Og det er vi blandt andet ved at være til stede på nettet. Det er dér befolkningen er,« siger hun.

Hun mener ikke det er fair at give DR hele skylden.

»Det er de samme udfordringer, man ser i hele verden – uanset om det er lande med stærke public service-institutioner eller ej,« forklarer hun

3.702 artikler på en måned

Ser man på indholdet på dr.dk, har Danske Medier blandt andet opgjort, at dr.dk havde 3.702 skrevne redaktionelle artikler i april 2016. Det svarer til over 120 daglige indlæg.

38 pct. af artiklerne var længere artikler (over 2.800 anslag).

”Nyhedsformidlingen på dr.dk fremstår akkurat som avisernes hjemmesider. Samme type indhold og samme artikellængder,” hedder det fra Danske Medier.

166 Facebook-sider

Af rapporten fremgår det også, at DR for tiden har 166 forskellige Facebook-sider med knap fire millioner følgere. DR har 700.000 følgere på Twitter og 400.000 på Instagram.

De regionale TV 2-stationer har tilsammen 334.000 følgere, og de publicerer typisk lige under 10 nyhedsartikler om dagen.

Rapportens øvrige hovedbudskaber er:

  • Nedsættelse af licensfinansiering med fem procent om året i fem år. (DR bør koncentrere ressourcerne om opgaver, som de private medier ikke løfter mindst lige så godt som DR frem for alt tv med public service-kvaliteter, herunder dansk drama)
  • Nedlæggelse eller udskillelse af kanaler med rendyrket kommercielt indhold (DR3, P3 og P7)
  • Udsendelsesvirksomheden indskrænkes til programmer, der enkeltvis har public service-perspektiv
  • Der bør konsekvent gennemføres værdi- og markedstest, før nye initiativer igangsættes
  • Udlægning af væsentlige dele af programvirksomheden.

Slaget om DR
I det seneste nummer af Journalisten forklarede direktør i Danske Medier Ebbe Dal, at han ser en svækkelse af DR som sin vigtigste lobbyopgave.
I samme nummer af Journalisten forklarede DR's generaldirektør, Maria Rørby Rønn, at dagbladene ikke vinder ved at beskære DR.
»Udfordringen er jo, at annoncekronerne går til udlandet,« forklarede hun med henvisning til Google og Facebook.

Artiklen er opdateret klokken 15.01 med kommentar fra DRs mediedirektør Gitte Rabøl

Kommentarer
6
Finn Arne Hansen
22.09.16 15:05
Det handler vel bare om at
Det handler vel bare om at give adgangskoder til os, der betaler licens.
Fremhævet af Journalisten
Mikael Nielsen
22.09.16 23:06
Men så skal dagbladende og
Men så skal dagbladende og andre medier som modtager statsstøtte i form af mediestøtte, invitationsstævne og hvad det nu kaldes vel også fremover droppe statsfinancieringen og klare sig på markedsvilkår.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
23.09.16 07:11
Medielicensen, mediestøtten,
Medielicensen, mediestøtten, portostøtten og momsfritagelsen, har forvandlet hovedparten af de danske medier til et kæmpe stort skatteyder betalt beskæftigelsesprojekt, for lud dovne og middelmådige journalister

Afskaf tvangslicensen og alle støtteordningerne, så de danske medier skal drives på helt alm. markedsvilkår, hvor det er de dygtige journalister, der kan levere den vare forbrugerne ønsker at købe, som får succes.
Fremhævet af Journalisten
Marianne Thorø
23.09.16 09:57
Helt enig med ovennævnte
Helt enig med ovennævnte debattører. Med licensen bør følge en adgangskode som giver fri adgang til DRs produkter. Væk med mediestøtten og lad de store mediehuse kæmpe på samme vilkår som de små. Lad journalistikken afgøre hvor brugerne søger hen.
I dag er det jo helt hen i skoven at vi via vores skat finansierer aviser vi aldrig læser - som endda tager penge for deres produkt hvis vi en sjælden gang skulle benytte os af det. Samtidig med at vi skal have reklamerne ind over artiklerne på nettet.
Det svarer til at vi betaler licens OG skal have dankortet i brug hver gang vi vil se tv-avisen eller høre Mads og Monopolet. Og DR samtidig måtte smide reklamer ind mellem udsendelserne.
Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
23.09.16 18:00
Hvis der skal være støtte,
Hvis der skal være støtte, kunne det målrettes journalistik, som ellers ikke ville blive lavet. Vi, der har været på dagblade, ved jo godt, at stoffet om biler, huse, rejser, bøger, musik, mode osv. nok skal blive lavet, da annoncørerne ønsker det og betaler for det. Men måske skal det kobles sammen med et betalingskrav til køberen, altså læseren. Kan man sælge en kritisk historie til en netlæser for fem kroner, kunne man f.eks. få en bonus - i demokratiets navn - på 20 procent. Det vil kræve en slags screening af aviserne, men som det er nu, er det et tag selv-bord for DR, TV2-regionerne og de medier, der tilfældigvis kan få mediestøtte.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
25.09.16 20:37
De danske forbruger kan godt
De danske forbruger kan godt selv bedømme, hvilken bolig, bil, vaskemaske, sofa o.s.v. de vil købe, så hvorfor skulle de også ikke selv kunne vælge, hvilke TV-kanaler, radiokanaler og eller aviser de vil købe.

Det er da utroligt formynderisk, at staten bestemmer, hvilke TV- og radiokanaler, som folk skal købe og betale for, og det er også meget dumt, at danskerne over skatten skal gi' støtte til en masse aviser, som de ikke har råd p.g.a. det høje skattetryk.

Hvis udviklingen forsætter som hidtil, så ender det med, at der et stort antal journaliser, som producerer medier, som næsten ingen læser, og som udelukkende bliver finansieret af støtteordninger.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen